Sandheden om sukker - alt du skal vide!

På indkøb efter indbruddet!

Som du måske læste her på bloggen, havde vi jo desværre indbrud i vores hus den 20. december (ellers kan du læse om det her). Der er ikke så meget andet at gøre, end at komme videre og lade være med at græde over spildt mælk. Nogle ting er der jo bare ligesom ikke så meget at gøre ved, og så må man få det bedste ud af situationen.

Vi har nu haft besøg af taksator, og det viste sig desværre, at vi var en lille smule underforsikrede, når det kom til smykker. Så PAS PÅ med det – husk at læse alt det med småt i din forsikring!
Igen kan jeg bare sige, at der ikke noget at gøre ved det, og så må jeg glæde mig over, at jeg trods alt har fået hovedparten erstattet.

Så nu er det tid til at prioritere og købe nyt!

my-theresa-gucciDet første, jeg har bestilt, og fået ind af døren i dag fra MyTheresa.com, er min Gucci LOVED taske, som jeg kun nåede at have lidt over en måned, før tyven stak af med den. Det har på en måde allerede givet mig lidt oprejsning at få den igen, og sådan vil det nok blive efterhånden som jeg får nogle flere nye ting som erstatning.

Det er klart, at man ryster posen og måske vælger noget andet, nu hvor det skal være, men for mig er det vigtigt, at nogle ting kommer tilbage til mig én til én, eller tæt på.
Jeg har derfor bl.a. også bestilt en ny Saturnring fra Mielko magen til den, som jeg også havde købt fornyligt (og som jeg glad viste frem på bloggen her i slutningen af oktober).

mielko-saturn-ring

I samme ombæring har jeg bestilt et par af hendes helt nye lange øreringe med perler. De er forgyldte og koster 1.699 kr. her.
mielko-lange-oereringeEndnu en ting, som jeg også bare ville have igen, var min hjertering fra Carmen Ekvall. Navnet kommer af indfatningen med små hjerter i. For, at der skal ske noget nyt, har jeg bestemt mig for hendes nye model, som hedder PURA, der er smallere og har en lidt anden fatning. Carmen har lovet at finde en rigtigt flot akvamarin til mig som erstatning for den gamle, og det er jeg så glad for!

Her er modellen, og så skal du bare forestille dig en flot lyseblå akvamarin.

carmen-ekvall-pura-ring

Næste ting, som stod mit hjerte nær, var min Lotusring fra Lynggaard, som var en gave fra Sten. Den havde jeg også med akvamarin. Jeg går og vakler, om jeg skal have en ny – men lige nu hælder jeg til at få den igen, fordi den betød så meget, men alligevel få noget fornyelse og tage den i lyserød. Jeg kan mærke, at jeg har et behov for at rekonstruere!

lynggaard-lotus-ring-rosa

Det sidste smykke, som jeg i første omgang har i støbeskeen, er mit lille hjertevedhæng med brillanter, som var en gave fra mine forældre. Jeg har fundet en afløser, som ligner det til forveksling. Der også dyrt, men det skyldes, at det, ligesom det gamle, er godt dansk håndværk fremfor en støbning fra østen. Jeg tror, jeg må en tur til Espergærde til Guldsmed Pade i næste uge og se nærmere på det. Så er tabet igen ikke alt for stort.

brillanthjerte

Jeg skal også finde en afløser for min varme Moncler dunfrakke, som tyven også valgte at tage med, og som jeg savner rigtigt meget hver aften, når jeg er ude at gå med Viola. Måske skal det være denne her, men jeg er i tvivl om farven (og egentlig også modellen), så i morgen har jeg – ved hjælp af en brunch – lokket herren i huset med til byen for at kigge lidt hos Birger Christensen.
Men jeg har allerede lidt kig på denne her model, som kan fås hos Frk. Himmelblå her.
moncler-frakke

Med alle de her udvalgt ting, så vil jeg føle mig mere hel igen efter indbruddet. Og selvom jeg ikke fik erstatning for alt, så er der stadig penge tilbage, som jeg kan bruge, når jeg falder over noget nyt, som jeg vil forkæle mig selv med i stedet for mine elskede gamle ting. Jeg tænker, at jeg hellere vil have et par rigtigt flotte smykker i stedet for at klatte pengene væk, men nu må vi se. Jeg vender tilbage her på bloggen, så du kan se, hvad det ender med ♥

Kærlig hilsen Jeanette

   

2 kommentarer

  • Dejligt, at du får nogle af dine smukke smykker erstattet:-)
    Jeg er helt vild med din ring fra Carmen Ekvall og har næsten bestilt en personlig ring hos hende, men skal,lige være sikker på at jeg vælger helt rigtigt…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak 🙂 Jeg har faktisk været hos Lynggaard i dag og bestille Lotusringen i rosakvarts…jeg er nød til at have den igen. Jeg kan kun anbefale Carmen Ekvall på det varmeste – du må endelig hilse fra mig. Glæder mig til at høre, hvad du beslutter dig til!
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandheden om sukker - alt du skal vide!