De julegaver, jeg ikke fik!

Filmanmeldelse: Hjertestart – kan man returnere et barn?

hjertestart-film-anmeldelse

I morgen er der premiere på den norske film Hjertestart, som er en usentimental og aldeles klichéforladt fortælling om et tabubelagt emne. Om ikke at kunne magte, og ikke at kunne finde følelserne for, sin adopterede søn. Om at være i så stor afmagt, at tanken om at returnere barnet til sin biologiske mor bliver til en virkelig mission.

***

Kjetil står alene med sin adopterede 6-årige søn Daniel efter hustruens pludselige død. Drengen var, når alt kom til alt, nok mest hendes projekt, og hans arbejde på en boreplatform havde holdt ham en del væk, så båndene mellem far og søn var ikke knyttet, og rutinerne ikke etableret. Projektet var for ham de tre, og nu står han med sin egen sorg, og sorgen fra en lille og lidt umulig dreng, som han ikke evner at nå ind til. Det er ikke Daniels skyld, for Kjetil er distanceret og fysisk kold, nærmest uvenlig og hård.

Han lægger bordet hos myndighederne, at det måske skyldes, at det ikke er hans egen søn, at han ikke formår at give drengen det, som han har brug for?

***

Da han kun møder opfordringer til at give det tid, og at reaktionen er helt normale, tager han sagen i egen hånd. Som en slags omvendt Sporløs tager han drengen med til Columbia for at finde den biologiske mor og levere han tilbage. I sin egen magtesløshed har han en idé om, at Daniel er bedre tjent uden ham, hans far.
Det bliver en rejse tilbage til Daniels udgangspunkt, til en erkendelse af hustruens død, som han i starten holder hemmelig dernede, og et møde med en anden kultur, som giver ham indblik i, hvilken skæbne og hvilket liv, hans søn kunne have haft. Måske er det dét, der skal til for at åbne Kjetils hjerte overfor den lille fyr og tage ansvaret på sig.

***

Hjertestarter er ikke en tåreperser, ikke letkøbt følelsesporno, som vi bliver præsenteret for så meget af. Men den giver en knugende fornemmelse dybt i maven af medfølelse, ikke mindst for den følelsesmæssigt negligerede dreng – men også for den sorgtyngede far, der ikke rummer at imødekomme en lille drengs behov. Kjetil spilles vanvittigt overbevisende og ægte af Kristoffer Joner, der regnes for en af Norges bedste skuespillere.

***

Hjertestart er en lille og dyb film, som på gribende vis bryder et stort tabu. Måske havde tabuet været endnu større, selv i vore dage, hvis det havde været en kvinde, der ikke kunne åbne sit hjerte og tage ansvar og finde både medfølelse og ansvar for sit adopterede barn. Ville det samme kunne ske for en kvinde? Og hvordan ville det have været for Kjetil, hvis barnet havde været hans eget biologiske?
Alt det kan man kun tænke videre over, mens man følger Kjetil og Daniels rejse, som bliver en ny start for dem – hvor medfølelse og empati måske får overtaget og får hjertet i gang.

Fra mig får filmen fire stjerner for det fantastiske skuespil og for med stor ægthed at fortælle en historie om forbudte følelser.


stjerne sort
stjerne sortstjerne sortstjerne sort

   

2 kommentarer

  • Uh, virker som en rørende film, men også lidt speciel. Tænker at den skal ses og det gør jeg så – er lidt pjattet med film om børn som har det svært;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er helt anderledes men meget seværdig – og også hjerteskærende – i al sin stille ægthed, synes jeg. Skriv meget gerne, hvad du synes om den 🙂
      kh Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De julegaver, jeg ikke fik!