2. adventsgave - vær med og vind luksus fra Sensai!

Ristede rosenkål med parmesan – som ret eller tilbehør

rosenkaal-parmesan

Kål er sundt og smager fantastisk både råt og tilberedt, hvis du spørger mig.
Det er fyldt med kostfibre, som mætter, og vitaminer og mineraler, der styrker vores immunforsvar – så bør vi spise så meget af, vi orker.
I går lavede jeg en ret med rosenkål, som burde få tænderne til at løbe i vand hos de fleste – med mindre, de har den dér antipati overfor rosenkål, som jeg synes der slet ikke er noget grund til, hvis de er tilberedt godt. Jeg er VILD med rosenkål – både kogte, rå i salat og ristede som her.

Her får du i alt fald opskriften! 🙂
salat-rosenkaalDu skal bruge:

Rosenkål
Smør eller olie (smør smager jo altså godt!)
salt/peber
hvidløg
rød chili
pinjekerner
Frisk revet parmesanost (en GOD af slagsen – det kan du læse mere om her)
Evt. lidt citronsaft

Doseringerne er op til dig, men jeg har brugt ½ kg. rosenkål, 2 fed hakket hvidløg og 1/3-del af en chili, som jeg har hakket fint.

Skær det nederste af rosenkålene og fjern de grimme yderste blade. Skær i halve eller kvarte alt efter størrelsen.

Rist rosenkålene i smør (eller olie) ved god varme og krydr med salt og peber.
Tilsæt hakkede hvidløg, chili og pinjekerner.
Når de begynder at få farve kan du skrue lidt ned for varmen.
Giv dem ca. 10-15 minutter alt efter hvor møre, du ønsker dem.

Lad det køle en anelse ned – pres evt. en lille smule frisk citron over og pynt med osten øverst.

stegt-rosenkaal-chili

TIP: Jeg har brugt retten som tilbehør, men du kan give den noget sprød bacon, så har du nærmest en ret i sig selv!

rosenkaal-tilbehoer

Jeg håber, du kan bruge inspirationen – god fornøjelse ♥

Kærlig hilsen Jeanette

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2. adventsgave - vær med og vind luksus fra Sensai!