Lækker marcipankonfekt i en fart!

Pomeransstænger – nu med appelsin!

pomerans-appelin-staengerDa jeg var barn, lavede min mor ofte pomeransstænger til jul, som jeg syntes var nogle af de lækreste og fineste julesmåkager, der fandtes. På et tidspunkt gik de i glemmebogen, og nu kan min mor ikke finde opskriften, selvom hun har ledt overalt.
Jeg har søgt på nettet, men det er ikke ligefrem den småkage, der er allermest kendt – og desuden er syltet pomeransskal blevet lige så lidt udbredt efterhånden.

Så nu har jeg lavet min egen version – dog med syltet appelsin i stedet for pomerans – og de smager mindst ligeså godt, som jeg husker dem. De er mindre bitre med appelsin i stedet for pomerans. Men det er jo en smagssag, og du kan sagtens vælge mellem appelsin og pomerans – eller blande dem, for den sags skyld!

pomeransstaenger

DU SKAL BRUGE (55-60 stk.)

250 g mel
125 g sukker
200 g smør
1 æg
100 g hakket appelsinskal
150 g overtrækschokolade

***

Smulder smørret i melet (jeg bruger en håndmixer).  Tilsæt sukker og hakket appelsinskal.
Jeg bruger denne her fra Dr. Oetker, som jeg hakker yderligere, så det bliver bittesmå stykker.  appelsinskal-hakketRør ægget i dejen og saml den til sidst med hænderne til en ensartet galt masse.
Del den i 2-3 store ruller og sæt dem på køl en time eller to.

Tag et stykke ud af gangen, så det ikke bliver for blødt. Tril dejen ud i fingertykke pølser – mine er blevet lidt tykke, da de flyder lidt ud under bagningen, så vælg evt. en lillefingerstørrelse, hvis du vil have kagerne lidt finere.
Skær ud i ca. 5 cm. lange stykker.

Bag stængerne på bagepapir i ca. 8-10 minutter ved 200 g. Husk altid at holde øje med småkager, de det pludseligt kan gå hurtigt. Tag dem ud, når de er lysebrune.
smaakager-chokoladeNår kagerne er kølet ned, dyppes den ene ende i overtrækschokolade.
Jeg har brugt en rigtig chokolade (den mørke fra Odense) – skal det være hurtigt og nemt, og du ikke har mod på det med temperering, kan du også vælge knapper.

TIP! Hæld chokoladen i et æggebæger – så har du en højde på overtrækschokoladen, der passer til kagerne.
glimmer-kager

Det er jo ikke ligefrem nødvendigt, men jeg er lidt vild med glimmerstøv for tiden – så kagerne har fået et lille pift bronzepulver i den ende, hvor der ikke er chokolade.

Prøv mine appelsinstænger – min nye udgave af de gamle pomeransstænger – hvis du vil have et lidt anderledes, delikat og super velsmagende julesmåkage.

Kærlig hilsen Jeanette

   

3 kommentarer

  • Hvor ser de lækre ud. Kendte dem faktisk ikke i forvejen.

    Det var hyggeligt lige at hilse på dig hos 9PR i dag. Så fin blog du har! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Jenni,
      Tusind tak for din søde besked – og fordi du kom forbi og kiggede ind. Din blog ser også rigtig fin ud.
      Super hyggeligt at møde dig.
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni Dalsgaard

    Du forklarer altid så fint Jeannette, ned i mindste detalje! Kagerne skal prøves – men det bliver nok januar kager. Og den fine juleskål er mage til mit omfattende julestel…..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker marcipankonfekt i en fart!