Se mine skønhedsbud i Alt for Damerne!

Fugtbomber til vinterhuden!

gode-fugtmaskerNu vil jeg vise dig de mest effektive masker og intense opstrammende og udfyldende fugtgivere, som er dem jeg rækker ud efter på hylden i øjeblikket.

Fugt er altid vigtig, men det er altså ikke helt for sjov, at vi skal passe ekstra på huden og give den masser af fugt her om vinteren, hvor det er koldt udenfor, og hvor luften er tør både
inde og ude. Det kan medføre en tør og kløende hud, der endda kan få tendens til sår og sprækker – i yderste konsekvens kan kulde og tør luft øge risikoen for udvikling af eksem.

Vidste du også, at vintervejr, hvor huden udsættes skiftevis for varme og kulde, kan medføre karsprængninger?

Her får du mine anbefalinger til at reparere og genopbygge fugt – og samtidig arbejde på linjerne i huden – på at forebygge i kulden. Og til sidst kan du læse om – og se mig….gyyysss…med en helt nye tørmaske, jeg vil sige en en askepotmaske, hvor huden fyldes op med en nærmest plumping-effekt – som kan få liv i den mest vintertrætte hud.

***

Lad os starte med den maske, som jeg ind imellem sover med, når huden trænger til et boost!

Det er den nye maske fra Aveda med det fortryllende navn Wedding masque! Den er fra er den nye serie Aveda Tulasãra, som er inspireret af Ayurveda og baseret på naturlige ingredienser, som abrikoskerneolie og plantestamceller fra bl.a. tomater og hindbær, som over natten reparerer og strammer huden op.

Den fås både som ansigtsmaske og som en lille særlig Wedding masque eye til øjenomgivelserne. I øvrigt kan du sætte prikken over i’et med en tilhørende dagcreme, Morning creme. Start med masken, hvis du vil prøve det af. Jeg giver den et pænt lag om aftenen i stedet for natcreme, og så vågner jeg næste dag med en lækker gennemfugtet og velplejet hud.
Den fedter ikke, så det er ikke sådan, at hverken du eller din hovedpude glinser bagefter.

aveda-wedding-masqueDu finder Aveda hos bl.a. Illum.

***

Nogle gange om ugen bruger jeg en ekstra fugtmaske for at give huden lidt ekstra, særligt i denne tid.
Da jeg var til ansigtsbehandling forleden, fik jeg lige en lille løftet pegefinger og besked om at give især mine kinder masser af fugt! (Bor du i nærheden af Roskilde, kan jeg anbefale Jenny hos Welcome Wellness – det skal siges, at vi er i familie, men dygtig og dedikeret, det er hun under alle omstændigheder).

Mine blodkar på kinderne var meget tydelige, når man forsigtigt trak lidt ud i huden, og trænger til ekstra fugt. Så nu kigger jeg EKSTRA godt i wondermaskerne den kommende tid.

comfort-zone-maske-pensel

Denne her fra Comfort Zone er jeg helt vild med at bruge. Den har en lille tilhørende pensel, og når den føres over huden føles den nærmest som flødeskum, der suges ind og forsvinder i huden med det samme. Det er endda selvom den er rig på nærende olier og har en udfyldende og udglattende effekt.
Jeg bruger den efter behov som et ekstra supplement til mine cremer, og jeg skyller den ikke af. Den absorberes med det samme, fedter ikke og føles bare så dejlig at bruge.
Du finder Comfort Zone hos bl.a. Magasin, hvor jeg kan anbefale at kigge nærmere på netop den blå serie, som er meget lækker og effektiv.

comfort-zone-lift-mask

***

Ind imellem vælger jeg Super hydrating mask fra Nimue. Den er ekstra målrettet på fugt og genopbygning af tør og dehydreret hud.
Nimue hører til blandt pharma-cosmeceutical mærkerne, og er oprindeligt udviklet som dermalogiske produkter til bl.a. pleje er plastiske operationer.
Hvis du har set Alt for Damerne i denne uge, så ved du også, at jeg er fan af deres enzym peeling.

Masken skal sidde 20 minutter og derefter fjernes med vand (husk også altid hals og decolleté). Men det er altså også en af dem, som man kan vælge at sove med en gang imellem.
nimue-fugtmaske

Jeg vil også i den forbindelse nævne Nimue Element Barrier, som ikke alene tilfører fugt, men også beskytter huden i vind og kulde. 
Jeg bruger den som et ekstra beskyttende lag over min normale creme, hvis jeg skal ud på lange gåture eller løbe, når det er koldt.
Det er jo som regel bedre at forebygge end at helbrede!

nimue-barrier-creme

***

Og nu til allersidst – det mest specielle og lidt vilde til sidst! Måske ikke ligefrem en klassiske vinter-fugtgiver, men den skal med alligevel. Den kan nemlig få liv i den mest vintetrætte hud!
Vi er ude i den helt unikke tørmaske Face Perfection Dry Mask fra Swiss Clinic.

toermaske-swiss-clinic Det er så vildt, for det er et tørt stykke stof, du tager på ansigtet og gnider let på. Herefter frigives de aktive ingredienser, og masken sidder på i 15 minutter.
Den samme maske kan anvendes 3 gange og opbevares i posen.

swiss-clinic-toermaske

Når, du tager masken af, er huden tydeligt glattere og fugtmættet, pumpet op og glattet ud. Jeg kan se, hvordan mine kinder nærmest er løftet op lige efter brugen, og det er en maske, jeg bruger til særlige lejligheder, hvor jeg gerne vil se lidt ekstra godt ud.

swiss-clinic-maske

En enkelt tørmaske,som kan bruges tre gange koster 295 kr. hos Swiss Clinic her.
Du kan også købe en pakke med 3 stk., altså ni behandlinger i alt, til 749 kr. her. Så bliver stykprisen pr. behandling ikke dyrere end mere almindelige sheet-masks, og oveni skal det lægges, at effekten varer 8 timer, så det er altså en ret unik behandling, man får.

***

Det var lidt forslag for forskellige fugtbehov og enhver lejlighed – eller til at kombinere efter dagsformen.
Jeg kan klart anbefale en god basisfugtmaske, som man også kan sove med, en forebyggende barrierecreme til de lange udeture – og tørmasken, hvis du er feinschmecker og vil prøve det nyeste af det nye, have en 8-timer effekt og en askepotmaske til særlige lejligheder.

Kærlig hilsen Jeanette

   

1 kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se mine skønhedsbud i Alt for Damerne!