Højde er (åbenbart) ikke helligt!

Sidste bog i serien om Berlinerpoplerne

Jeg er lige blevet færdig med den helt nye og femte bog Liebhaverne i den norske forfatter Anne B. Ragdes familiesaga gennem tre generationer, der startede med Berlinerpoplerne. Det formodes desværre at være det sidste bind, så det var om at nyde hver eneste side, hvilket jeg i den grad har gjort.

Serien har solgt over 3 millioner eksemplarer både her i Norden og i mange andre lande, så der er en stor sandsynlighed for, at du kender den.  Er du blandt de mange fans, så vil du sikkert også elske gensynet med Toruun, Erland og Margido fra slægtsgården Neshov udenfor Trondheim.

liebhaverne-berlinerpoplerneDet er så nærværende og levende beskrevet, hvordan livet har udspillet sig på den forfaldne slægtsgård, hvor en gammel hemmelighed har trukket sine spor i flere slægtsled.

En underkuet og stille far og tre vidt forskellige brødre – med hver deres liv – står tilbage, da den dominerende gamle mor, Anna, pludseligt får et slagtilfælde og dør. Tor har været moderens fortrolige og har passet grisene og gården, og sammen har de to undertrykt gamle Tormod. Erland er sprunget ud som bøsse og lever et liv i luksus i København med sin mand Krumme, og Margido er retlinet bedemand i Trondheim.
Tors datter Toruun, som han aldrig har kendt, kommer ydermere til gården og en ny virkelighed begynder at forme sig, nu hvor moderen er væk og skeletterne viser sig at rasle ud af skabet.
En generation har gjort livet svært og forkrampet for de efterfølgende, som er flygtet i hver deres retning.
Toruun forsøger også at finde sin retning og viser sig igennem bøgerne at blive et vigtigt omdrejningspunkt. Først skal hun finde sine egne ben, før hun kan finde sine rødder, og før det viser sig om det kan lade sig gøre at ryste fortidens støv af sig og skabe nye begyndelser.

I bind 4 og 5 er der masser af feel-good, men det bliver aldrig trivielt. Nye relationer opstår, og det skal vise sig, om de tilbageværende formår at danne en ny familie og en ny historie på ruinerne af fortidens synder og ofre.
I det sidste bind er Toruun vendt tilbage og er i gang med at istandsætte den forfaldne gård. Den gamle farfar trives på plejehjemmet som aldrig før med stor omsorg fra Toruun og Margido. Erland og Krumme har travlt som fædre til ikke mindre end tre småbørn, og Margido åbner sig op og bliver mere og mere glad.

Har du endnu serien om Berlinerpoplerne til gode kan du glæde dig over, at der er 5 bind at gå i gang med! De tre første er nu samlet i een bog, som fås til en billig penge hos Saxo.com her.
Sidste år udkom bind fire Altid tilgivelse, som du finder her.
Den nye Liebhaverne fås her.

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

Kærlig hilsen Jeanette

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Højde er (åbenbart) ikke helligt!