Tidlig julestemning!

Sådan får du lækre velplejede fødder!

Indlægget er sponsoreret af Apotektets!fodpleje-vinterenLige nu går jeg rundt på to bløde lammeskyer af et par fusser efter et tiltrængt fodbad med det hele – badesalt, olie, pimpsten og cremer. Væk med de tørre neglebånd og en frisk lak, og så bliver det bare ikke en bedre fornemmelse. Jeg har det lidt ligesom, når jeg trænger til at få vasket hår – selvom andre ikke lægger mærke til det, så føles det bare ikke rart eller velplejet. På samme måde vil jeg sige, at er der noget, der kan få mig til at føle mig godt tilpas og velsoigneret, så er det, når jeg har ordnet mine fødder! Åh, hvor er det en god fornemmelse.

Jeg skal være ærlig og sige, at det var tiltrængt! Ikke, at det er noget, jeg er stolt af, men som du kan se på billedet, var mine hæle (ups) blevet lidt tørre, så en test af Apotekets fodplejeprodukter kom som sendt fra himlen!

toerre-haeleSelvom man kan fristes til primært at fokusere på fodplejen om sommeren, så er det en virkelig god idé, at tage et fodbad jævnligt og pleje med creme hver dag – også om vinteren. Fødderne bærer os trods alt hver eneste dag, måske får de nogle gevaldige prygl med løb og anden sport, de er lukket inde i vinterstøvler og strømper – og nogle gange høje hæle. De fortjener vores fulde opmærksomhed!

1. Jeg startede med at line op med te, stearinlys og alle redskaber og produkter inden for rækkevidde.
Et fodbad har altid stået for ren forkælelse og en hyggestund for mig.

pleje-af-foedder-apoteket

Til fodbadet valgte jeg at teste både Apotekets fodbadesalt og derefter fodbadolie.
De er begge lækre, men skulle jeg kun vælge ét produkt blev det saltet – jeg ELSKER den skønne duft af mentol og eukalyptus.

apotekets-fodbadesaltJeg er også vild med, at den skummer, og så er den både opfriskende og blødgørende på samme tid. Mine fødder var inden badet trætte og lidt ømme efter mange timer i stilletter i lørdags, men fodbadesaltet virker kølende og opkvikkende, og mine fødder er gode som nye her bagefter.
Apotekets fodbadeolie er til gengæld meget blødgørende uden at fedte – det er en meget lækker fornemmelse, hvor man ikke skøjter rundt i olie bagefter – så jeg tror, jeg vil være ekstravagant og mikse de to fremover. Men til 59,95 kr. pr. stk. så kan man godt tillade sig det.

2. Så er det med at nyde det lune vand – for mit vedkommende gerne i 15-20 minutter, men lidt kortere kan også gøre det.

fodbad3. Så giver jeg den tørre og hårde hud en omgang med Apotekets pimpsten (44,95 kr.). Den er skånsom og forhindrer en ond cirkel, hvor man bare danner mere og mere tørhed, jo mere man sliber.
Man kan ikke forvente, at hælsprækkerne går helt væk af en enkelt behandling, men så er det med at komme ind i kampen og bruge hælcremen 1-2 gange om dagen. Det har jeg tænkt mig at teste den kommende tid og vende tilbage med!

pimpsten-foedder

4. Neglene får også en tur, når jeg nu er i gang. De bliver klippet og derefter hurtigt filet. Det tager ingen tid af file efter og resultatet bliver bare så meget pænere.
Død hud og neglebånd fjerner jeg med min lille neglebåndskniv, som jeg også en gang har købt på Apoteket – det er en uundværlig lige tingest.

fjernelse-neglebaand

5. Mens neglelakken blev tør, gav jeg hælene en god omgang af Apotekets hælcreme. Her er der igen tale om et super enkelt kvalitetsprodukt til bare 59,95 kr. som både blødgør, men også hjælper med at opløse den døde hud. Den kommer jeg til at forsætte med hver aften, når jeg går i seng. For nu skal det være helt slut med de tørre hæle.

apotektets-haelcreme6. Til sidst kronen på værket, og den fuldendte følelse af lækkerhed og velplejethed med 24 timers fodcreme, der øger fugtindholdet i huden i på til et døgn men igen ikke er fedtende, så man er ved at stå på hovedet bagefter. Den er jeg virkelig også vild med!

apotekets-fodcreme

Så der er dømt bløde, lette og fine fødder her hos mig i dag, og det er bare det skønneste.
Apotekets produkter kan absolut anbefales. De virker og de er enkle og lækre med perfekte konsistenser. De kan præcis det de skal, uden at fedte eller dufte af andet end det, de skal dufte af (uhm altså, de fodbadesalt – jeg kan næsten ikke vente til næste gang 😉 )

Hvad med dig – får du husket fødderne her i den kolde tid? ♥

Kærlig hilsen Jeanette

   

4 kommentarer

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tidlig julestemning!