Julekalender i skønhedens tegn!

Græskarsuppe med fyldt pasta!

graeskarsuppe-pasta
I går lavede jeg græskarsuppe for første gang i mit liv! Egentlig lidt mærkeligt, at jeg aldrig har prøvet det før, da jeg elsker supper og ofte laver det i let af vinteren. Måske er det den lidt fade smag af græskar, der ikke tidligere har inspireret mig, men nu skulle det prøves. Også fordi, det flotte græskar, som jeg havde fået fra gode venners køkkenhave, og som havde reddet pynten udenfor til Halloween, ikke skulle gå til spilde. Det stod ude på trappen og kaldte på mig – og heldigvis for det!

graeskarsuppe-hjemmelavet Opskriften komponerede jeg selv, og jeg vil i al (u)beskedenhed sige, at den blev super lækker. Jeg endte med at putte nogle store fyldte pastaer med krabbe i, og det fungerede altså ret godt!

Faktisk så godt, at jeg besluttede, at jeg godt kunne dele den her på bloggen, så her får du mit bud på en opskrift på hjemmelavet græskarsuppe:

1 kg. græskartern
2 store røde chillier
1 stort løg
3 fed hvidløg
1 stykke gurkemeje + 1 stykke ingefær i ca. en fingers størrelse
ca. 1½ dl hvidvin
7-8 dl hønsebouillon (grøntsagsbouillon kan også bruges)
lidt smør eller olie til stegningen

graeskarsuppe-opskrift
SÅDAN GØR DU!

1. Skær græskarret ud i ca. 3 x 3 cm. tern – det behøver ikke være sirligt (det er der ikke noget af det, der gør). Læg det til side.

2. Hak løget groft og skær hvidløg, chilier, gurkemeje og ingefær i skiver. Svits det nogle minutter i en stor gryde i lidt smør eller olie.

3. Tilsæt græskartern og lad lad det svitse med et par minutterne, mens du vender det rundt.

hjemmelavet-graeskarsuppe

4. Tilsæt hvidvin og lad det koge/dampe af nogle minutter.

5. Tilsæt din bouillon og lad det hele simre en halv times tid.

6. Blend det hele godt sammen (gerne med en stavblender), så suppen bliver helt jævn. Smag til med salt og evt. peber.

Server suppen som den er, fx med brød, eller tilsæt fyld som nogle lækre fyldte pastaer eller kylling. Et lille grønt drys på toppen i form af koriander eller persille ville også være lækkert!

God fornøjelse!

Kærlig hilsen Jeanette

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julekalender i skønhedens tegn!