Hjemmelavet havtorneddike

Jaderullen – derfor skal du bruge den!

Indlægget indeholder et reklamelink!

jade-rulle

Jeg har virkelig taget jaderullen til mig som en fast del af min daglige hudpleje. Nu skal du høre hvorfor – og hvordan jeg bruger den!

Jeg har længe haft kredset om og været meget draget af de smukke jaderuller, som jeg efterhånden har set godt omtalt så mange steder. De stammer fra Kina og har i århundreder været brugt til at stimulere mikrocirkulationen og afspænde muskulaturen i ansigtet. Kunne det virkelig være noget, eller er det bare noget pjat?

jaderulle-dobbeltJeg har nu brugt min jaderulle i 2 uger, og den er flyttet ind som en permanent del af mine skønhedsfavoritter. Ikke alene pynter den på badeværelset – nok så vigtigt er, at det er et effektivt lille ekstra element, som meget naturligt kan inkorporeres i den sædvanlige rutine.

Allerførst, vil du sikkert gerne vide, om den virker. Og det gør den på flere områder. Den sætter gang i cirkulationen og virker afslappende på muskulaturen, så huden bliver glattere og får en flot glød. Og så bruger jeg den også til at rulle serummer, olier og cremer ned i huden med. Jeg får arbejdet produkterne ind samtidig med, at jeg giver huden en dejlig og effektiv lille massage.

Mine jaderulle har en stor og en lille rulle, så jeg både kan tage større områder i ansigtet og komme ind i krogene omkring øjnene og munden. Man finder hurtigt ud af, hvad der passer en – og der er i det hele taget ikke rigtigt nogle regler for at bruge den. Længere nede kan du læse mere om, hvordan du kan gøre.

jaderulle-lille

Jeg har en slem spænding ved det ene øjenbryn, inde ved næsen, som allerede har affødt en tydelig lille rynke i den side. Derudover er stedet ømt, hvis jeg trykker på det.
Rynker mellem øjenbrynene kommer netop på grund af muskelsammentrækninger over næsen og øjenbrynene, der efterhånden kan blive mere eller mindre permanente. Men man behøver ikke ty til botox for at løse op for problemet. Jaderullen kan hjælpe rigtigt godt til, fordi den har en afslappende og beroligende effekt på musklerne – og nogle kalder den faktisk også botox på rulle.

Efter et par ugers rulning på området morgen og aften – og ind imellem, hvis jeg har trængt til en lille afspænding – er ømheden blevet væsentlig mindre, og det samme synes jeg også begynder at gælde for den lille dumme rynke. Jeg synes også, at den har en god effekt på hudens generelle tilstand, og jeg ruller fx langs kæbelinjen, hvor huden har en tendens til slaphed med tiden. Også den svære hals får en tur med den store rulle. Intet er andet end behageligt, så det er en ren win-win.

Rullen er også dejlig, hvis man fornemmer en begyndende hovedpine, eller hvis man er træt og spænder i ansigtet. Læg den i køleskabet, eller køl den under vandhanen, hvis du har brug for en kølende effekt. Jeg kan omvendt også finde på at varme den op under den varme hane for at give mig selv en beroligende, varm og blød følelse.

jaderulle-stor

Det tager netop et stykke tid, et par uger i mit tilfælde, før man begynder at fornemme den opstrammende effekt og bedre glød fra den daglige styrkelse af cirkulationen i huden. Jeg ruller morgen og aften på afrenset hud i ansigtet og på halsen. Gerne 5-10 minutter, men jeg benytter tiden til at rulle mine produkter ind i huden samtidig, og det giver en fantastisk effekt. Jeg synes virkelig, at det sætter prikken over i’et, at de bliver masseret jævnt ind, samtidig med at cirkulationen i huden bliver stimuleret og musklerne afslappet.

Jeg bruger ikke noget bestemt mønster eller metode, men ruller intuitivt i alle retninger i hele ansigtet og giver lidt ekstra fokus på problemområder og især muskelspændinger.

Endelig kan man sige, at der her er tale om et nærmest uopslideligt lille skønhedsmiddel, som ovenikøbet pynter på badeværelset, og koster 299 kr. Jeg blev draget – men jeg har bestemt ikke fortrudt.

Min jaderulle fås hos Spashop.dk her(reklamelink)

Kærlig hilsen Jeanette

   

3 kommentarer

  • Bettina Hjort

    Hvor inspirerede, sådan en jaderulle vil jeg da invisterer i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linette

    Jeg vil lige give et tip. I stedet for at købe den til 299,- eller dyre endnu, så bestil den over eBay. Jeg har selv kun givet sølle 6,-, og den fungerer ligeså fint og ligner den anden på en prik 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette Hylleborg

      Hej Linette,

      Tak for tippet. Det er altid spændende, hvad man kan finde rundt omkring på ebay og andre steder, og nogle gange kan man jo være super heldig, at det lever op til forventningerne som i dit tilfælde.

      Rigtig god dag.

      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet havtorneddike