Overgangen til det grå hår Part V

Smukke rosa negle til efteråret

Til mig er de fineste neglelakker som regel i en rosa nuance – fra de helt fine lyserøde til de mørkere rosa. Det lyder jo enkelt, men det er ikke altid let at finde den helt rigtige farve. En lyserød er ikke bare en lyserød, og nu hvor efteråret trænger sig på, synes jeg, at det er tid til at skifte fra de mere pink toner til noget varmere.

Her er mit bud på en rigtig smuk neglelak til sæsonen i en smuk bærfarve, som både er klassisk, men også har lidt moderne kant. Den hedder So Vintage og er fra det øko-venlige neglelakmærke Kure Bazaar. De laver mange flotte farver, også vildere og trendfarver, men altså også nogle meget subtile rosa, som jeg jo elsker.

so-vintage-kure-bazaar
Den dækker flot i et enkelt lag, hvilket jeg sjældent oplever. Her er en hurtig lakering med et lag lak og Kure Bazar Dry Finish overlak ovenpå.

kure-bazaar-so-vintage

Kure Bazaar har 85% naturlige, økologiske ingredienser og er fri for de fire ingredienser, som mange gerne vil undgå, når man taler neglelak: toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate og syntetisk kamfer. Tag ikke fejl af, at de alligevel har en stærk duft, som skyldes naturlige opløsningsmidler fra bl.a. kartofler, majs, hvede og bomuld!

kure-bazaar-topcoat

Hvis du vil have fat i Kure Bazaar lakkerne (som koster 125 kr.), så fås de bl.a. hos Illum, men du kan også finde den online på Greenskin.dk her. Her finder du i øvrigt også den fine hurtigttørrende topcoat Dry Finish (også til 125 kr. her.

Kærlig hilsen Jeanette

 

 

   

1 kommentar

  • Fint mærke – kan godt lide at de er bevidste om hvad de putter i lakkerne:-)
    Selv bruger jeg gel lak, som nok ikke er det sundeste, men til gengæld har jeg altid tid ti lige lange og ensartede negle….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overgangen til det grå hår Part V