Kan chiafrø erstatte fiskeolie?

Perfekt flydende foundation!

Den helt perfekte foundation, som dækker, men ikke virker malet, kan være lidt af en udfordring af finde. Til gengæld er der ikke noget så smukt som en ensartet hud, men farven skal helst ikke virke pudret eller lægge sig i de små linjer i huden.

sensai-foundation

Jeg bliver ofte spurgt, hvilken foundation, jeg bruger, og det kan jeg selvfølgelig kun blive rigtigt stolt af hver gang.
Mit store trick til en smuk og dækkende, men stadig naturlig, makeup, er min flydende foundation fra Sensai, som jeg har holdt fast i flere år. Nogle gange bruger jeg den alene – som på billedet og som det handler om i dag.
Andre gange lægger jeg en mineralpudder over, hvis det skal være endnu mere dækkende. Men den vender jeg tilbage til snart, for jeg har lige fået en ny, som er helt exceptionel god. Andre gange igen bruger jeg mineralpudderen alene. Men skal det være rigtigt flot og perfekt, så skal Sensai ind over!

Min yndling Sensai Fluid Finish Lasting Velvet Foundation, er så netop kommet i en ny udgave, som jeg var spændt på at prøve. Heldigvis er den bare blevet endnu bedre og endnu mere naturlig og let at lægge. Dertil kommer en ny emballage, som bare løfter den højt op på det niveau, den fortjener.

sensai-ny-foundation

Nu hedder de hhv. Flawless Satin Foundation og Luminous Sheer Foundation. Den sidste er lettere og ultra-naturlig, utrolig smuk og fin og let at styre. Det er en makeup, som giver et flot og glat og ensartet udseende, men så man stort set ikke bemærker, at man har den på. Den første, Flawless Satin, giver en større og naturlig fejlfri dækning. Begge har en særlig lysspredende egenskab, som gør huden mere levende og naturlig.
Jeg er vild med dem begge to og varierer lidt mellem dem afhængig af, hvor “stor” en makeup, jeg lægger.De koster i øvrigt begge 385 kr.
perfekt-foundation

Sensai er oprindeligt et hudplejemærke, og det mærkes tydeligt på deres foundations, som er meget plejende, fugtgivende (uden at fedte) og nærmest smelter sammen med huden efter nogle minutter. Samtidig virker den udglattende og udfyldende på huden i stedet for at klumpe sig ned i hudfolderne.

Du kan lægge din flydende foundation med fingrene, med svamp eller med pensel. Jeg foretrækker efterhånden en pensel, hvis det skal være rigtigt flot, men en svamp kan også gøre det. Den helt nye Liquid Foundation Brush fra Sensai er ikke mindre end fantastisk og gør en forskel i forhold til at udjævne og fordele cremen – et professionelt luksusværktøj, som er til dig, der kan lide at nørde og perfektionere din makeup. Den koster så også 470 kr., men holder formentlig de næste 10 år mindst.

sensai-foundation-boerste

Det var et lille fredagstip fra mig, hvis du også er typen, der er på jagt efter den perfekte foundation. Jeg har faktisk et par andre all time favorits fra Sensai i ærmet, som jeg vil vise inden længe ♥

 

Kærlig hilsen Jeanette

   

6 kommentarer

  • Charlotte @

    Ih den skal jeg da vist lige have en prøve på. Jeg har haft lidt svært ved at finde en der ikke er for tyk men samtidig dækker, og ligger sig fint lyder til at denne her kunne være et godt bud, har grov hud og tør tror du evt den ville være et bud på dette hilsen Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette Hylleborg

      Hej Charlotte,
      Prøv den lette Luminous Sheer foundation – den kunne du godt gå hen og blive glad for. Den er så fin og let, og lægger sig samtidig helt utroligt smukt på huden. Hører gerne fra dig herinde, hvis du får den testet!

      Rigtig god weekend
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Utrolig pænt!! Nøj hvor den ser fantastisk ud 🙂 Ved du om mærket er allergivenligt/til sensitiv hud? Jeg har meget sart hud, og plejer kun at bruge mærker som Tromborg og Youngblood, men denne ser jo lidt god ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette Hylleborg

      Hej Mia,
      Sensai slår sig ikke op på at være særligt allergivenlige, så jeg tør ikke garantere, at du kan tåle dem. Selvom det er høj kvalitet og ikke dufter, så kan der jo sagtens være noget i, som du lige præcis slår ud af. Måske kan du være heldig at få en prøve et sted, så du kan teste den? ved ikke, hvor de bor, men fx i Illum er de rigtigt søde til at vejlede hos Sensai.
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte @

    Hej Jeanette. Tak for råd😊 og ja giver lige en tilbagemelding når jeg har fået prøvet den. God weekend herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni Dalsgaard

    Jeg har i mange år brugt Christian Dior (måske fordi jeg for mange år siden arbejdede for dem og kender fabrikken ved Paris). men måske skulle jeg prøve noget nyt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan chiafrø erstatte fiskeolie?