Tiltrængt fokus på 1. salen!

Hjælp mig – og spar penge samtidig!

Nu er det lidt over 3 måneder siden, at jeg skrev et indlæg her på bloggen om, at jeg fremover skulle skrue på nogle håndtag, så jeg kunne få mere tid og ro!
Jeg havde erkendt – og det var ikke ét minut for tidligt – at det er ALT for meget at drive en webbutik, skrive en blog, som vokser og vokser, og i øvrigt gerne ville lave mad, læse, se mine venner og familie, gå i biografen, dyrke motion og meget mere. Oveni havde jeg også lige anskaffet min dejlige lille hund, hvilket blandt andet også var, fordi jeg havde et stærk indre ønske om at give mere slip, komme ud at gå, og FÅ LUFT.

Netop dét at få luft er centralt. Jeg var nemlig i bogstavelig forstand begyndt at føle, at jeg ikke ordentlig kunne få luft. Til sidst måtte jeg til lægen, der undersøgte mig for allergier, astma og tog en lungefunktionstest. Det viste sig, at jeg fejler: absolut ingenting! Ikke andet – og det er også nok – end, at jeg var stresset. Det er heldigvis gået over nu, men det tager tid for kroppen at falde ned igen, når man først kommer for langt ud. Så jeg er glad for, at jeg fik stoppet op i tide.

ophoer

Tilbage i juni havde jeg allerede besluttet, at Best of Nordic skulle lukke, fordi jeg vil fokusere 100% på dét, som står mit hjerte allernærmest – nemlig at blogge lige her på Voksenlivsstil!
Den beslutning resulterede ret hurtigt i, at jeg uge for uge har fået “mit liv igen”. Ikke flere indkøb, ikke flere messer, ikke flere fragtmænd, kasser, varer, der skal pakkes ud og beskrives og oprettes.

Nu er jeg så kommet dertil, hvor jeg sælger ud af de sidste ting, og det er også her, du kan hjælpe mig – og spare penge samtidig 🙂
Jeg vil være meget glad, hvis du vil tjekke min shop ud og se, om der er noget, du kan bruge – og måske sprede budskabet. For der er mange RIGTIGT gode tilbud derinde.


cori_earrings_silver

Det er lidt tidligt, men for de forudseende, er der fx det smukkeste julepynt fra fx Nordstjerne til rigtigt gode priser, og så er der skønne smykker med op til 50% rabat fra Maanesten, Louise Kragh og RebekkaRebekka. Og så er der alle mulige andre fine fund at gøre, hvis du klikker ind her.

nordstjerne-vinroed-papir-jewel

På forhånd tusind tak for hjælpen!
Kærlig hilsen Jeanette
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiltrængt fokus på 1. salen!