VIND! Nimue Age Intelligent serien (værdi 3.580 kr.)

Bæredygtigt alternativ til Nespresso

REKLAMEbedste-uoriginal-nespressoDe her alternative kapsler til Nespresso er blevet bedst i test hjemme hos os – det vil sige hos min mand, som er husets kræsne kaffedrikker, og derfor står 100% for indkøb af kaffe både til sig selv og gæster.

Normalt er han ikke just positiv overfor uoriginale kapsler – han er faktisk, lige når det kommer til det punkt, meget kvalitetsbevidst og måske en lille smule kræsen. Alligevel insisterede jeg på, at han skulle prøve de her Nespresso kompertible kapsler fra Real Coffee. Jeg drikker jo ikke selv kaffe, men jeg synes, at de har noget rigtigt fint kørende for sig med miljøvenlige kapsler og fairtrade certificering af næsten al deres kaffe. Jeg kan godt lide tanke om, at kapslerne kan nedbrydes uden at udviklet andet end vand og varme ved forbrændingen (modsat de normale i aluminium, som bør indsamles og genanvendes, men hvor mange mon ikke bare ryger i skraldespanden?) – og at bønderne er sikret en god pris for deres produkter.

real-coffee-kapsler-nespresso
Så langt, så super godt, men hvad med smagen – og prisen?

Lad mig med det samme gå til konklusionen, som faldt prompte: Real Coffee er de bedste alternative kapsler til Nespresso, han nogensinde har smagt.

Vi er ret tæt på originalen rent smagsmæssigt, 90-95% efter hans vurdering. Og så skal prisen også lige tages med i betragtningen. Her får du kapsler til omkring et par kroner stykket. Køber du en Giga pakke med 55 æsker, som du selv blander, er du nede på 1,80 kr. pr. stk. mod Nespressos 3-4 kr. !

real-coffee-nespressoSten foretrækker en god stærk espresso, så han har udvalgt sig de fire varianter, som du ser her. Der er i alt 9 espressoer af styrke 4-8 at vælge i mellem samt 2 lungoer. 8 af de 11 er fair trade, og 3 af disse er økologiske. Du finder dem alle her.
**
Hans favorit er den sorte, Venezia, som er en fair trade espresso styrke 7 ud af 8. Den er en perfekt all-round kaffe, som han både drikker som longo og espresso. Den er kraftig uden at være bitter og smagen er rund og behagelig.

Den røde Roma er en skarp forfølger. Den er også en fair trade espresso af fuld styrke 8. Den er en rigtig god stærk espresso, igen uden af være bitter.

Næste er den brune Ethiopia fair trade espresso og med en styrke på 5 ud af 8. Den er så mild, at den bliver rund og blød i smagen – og derfor også perfekt til en dobbelt espresso.

Endelig er der den lilla Sumatra, en espresso på styrke 6 ud af 8. Det er den skarpeste af varianterne og perfekt til dem, der foretrækker lidt mere brændhed/bitterhed i smagen.

Der er som sagt 11 varianter at vælge imellem, og med pris og kvalitet, fairtrade og hensynet til miljøet, er det bare at gå ind og prøve og se, hvad der passer dig. Der er smagepakker til 89 kr. for 30 kapsler og 99 kr. for 50 kapsler. Du kan se mere på Real Coffees hjemmeside her.

Kærlig hilsen Jeanette

   

2 kommentarer

  • Hanne Lund

    Hej Jeanette
    Jeg synes nu også Nespresso gør meget for at være bæredygtig, bl.a. med deres genanvendelse af kapsler. I sidste ende er det jo op til os forbrugere at være miljøbevidste. Kapsel-kaffe er ikke i den gode ende på dette felt. Men, indrømmet, jeg elsker alligevel min nespresso.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette Hylleborg

    Hej Hanne,
    det kan jeg godt forstå, at du gør 🙂 Jeg synes bare, at det er så fint, når der er tænkt over miljøet, så vi ikke producerer så meget affald. Her hos os, må jeg indrømme, får vi ikke afleveret Nespresso til genanvendelse, og det er jo ikke så godt. Så jeg synes, det er smart med kapsler i et andet materiale for os, der ikke har helt god samvittighed med aluminiumskapslerne 🙂
    Tusind tak for inputtet – altid så dejligt, når der bliver kommenteret.
    KH Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND! Nimue Age Intelligent serien (værdi 3.580 kr.)