Den smukkeste udgave af boligen!

Ny fransk dame i byen!

yon-ka-behandling

Jeg vil lige præsentere dig for en meget, meget elegant – og meget, meget fransk – “dame”, som netop er kommet til Danmark. Forbinder du fransk med bl.a. skønhed, velvære og velplejethed og en duft af lavendler, rosmarin og cypresser, så vil du forstå, hvad jeg mener.

Hvis mærket Yon-Ka virker bekendt, så har du garanteret set det på rejser i udlandet, hvor det findes nærmest overalt i verden og er meget populært for deres helt særlige fokus på planter og æsteriske olier. De kalder sig et spa-mærke, men de har i virkeligheden en fuld og meget omfattende produktlinje, som inkluderer klassisk og avanceret krops- og ansigtspleje til både mænd og kvinder. Her er et par eksempler på, hvordan det ser ud.

yon-ka-hjemmeprodukter

Foreløbig er det kun ansigtsbehandlingerne, man kan få i Danmark, hvor du vil kunne få en både grundig skønhedspleje, men også dufte og massage, som gør det til en nærmest mindful oplevelse.

Det er lige nu kun så småt på vej ud til klinikkerne i denne tid, hvor der trænes i de helt særlige Yon-Ka behandlinger, der har både en smuk hud, men også sanseligheden i fokus. Bor du i nærheden af Værløse, har du chancen for at booke en behandling på deres træningsklinik. Læs mere her.

Jeg har prøvet deres Le Grand Classique dybderensende, revitaliserende og afslappende ansigtsbehandling, og den er så gennemført i al sin klassiske grundighed. Det er ren nydelse af dufte og de helt særlige massager, som gør, at man kommer langt væk undervejs. Der er en fantastisk dybderens, en helt særlig vegetabilsk eksfoliering, frugtsyre peeling, masker og pleje – og så gives der også tid til en meget lækker afslappende massage. Undervejs gives der to gange forstøvning af Yon-Ka’s berømte hudbalancerende lotion (lavendel, timian, cypres, geranium, rosmarin) fra dette her aggregat, og jeg lover, at det føles og dufter skønt.

Yon-Ka’s absolutte signatur-produkt er netop deres lotions, som består af de 5 æteriske olier af lavendel, geranium, rosmarin, cypres og timian. De sprayes og fordeles med lette bevægelser på den rensede hud – og så anbefales det at tage en indåndig og nyde duften samtidig. Selvom der findes mange, mange mists på markedet, så er denne noget helt særligt, som man bare bør eje for at balancere både sin hud og sine sanser.

Jeg er også nød til at vise dig denne limited edition i den smukkeste flaske, som kommer her sidst på sommeren. Den gad man da godt at eje alene for at have den stående på badeværelset!

yon-ka-lotion

Yon-Ka har eksisteret siden 1954, hvor de var pionerer inden for aromaterapi og udviklede den kombination af 5 forskellige essentielle olier, som også i dag er grundstenen i produkter og behandlinger. Firmaet er stadig på familiens hænder – og under de to døtres ledelse – og kongstanken er dengang som nu, at planterne er rensende og helende for både krop og sind. I Frankrig samarbejder de bl.a. med hospitaler om behandlinger før og efter operationer.

Deres nye anti-age serie Time Resist har dokumenterede resultater og baserer sig på bl.a. plantebaserede stamceller, som synligt udglatter huden og hjælper med at holde huden ung. Deres ønske om at undgå parabener og andre uønskede stoffer til at konservere cremerne har ført til denne her geniale – og prisvindende – krukke, hvor man lige skubber fingeren hen over låget, hvorefter cremen kommer op. Virkelig smart og hygiejnisk!

yon-ka-anti-age

Så selvom, der både er noget gedigent klassisk og down to earth over Yon-Ka, så er de også innovative på deres laboratorier i Paris.
De er fascinerende, fordi de igennem mere end 50 år har holdt fast i deres DNA, og i deres gennemførte lækkerhed, dufte, og naturlige og holistiske tilgang, men samtidig formår at udvikle sig og følge med tiden. ♥

Kærlig hilsen Jeanette

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den smukkeste udgave af boligen!