Hints til gode sommerkrimier!

Er øjencreme overhovedet nødvendig?

Det må jo være fuldstændigt op til hver enkelt af os, hvor meget, vi vil pleje vores hud og hvor dybt, vi vil gå med specialprodukter, og i hvilket grad, vi føler, at det virker. Selv er jeg ikke i tvivl om, at god hudpleje gør en stor forskel for huden, især når vi bliver ældre.

Jeg kender en del, som tænker, at øjencremer bare er et stunt for at få os til at købe mere, og som ikke kunne drømme om at investere i et særligt produkt til øjenomgivelserne. Det kan også være fristende at tænke sådan – især, hvis man har en stærk hud, som umiddelbart kan klare meget. Men et faktum er, at huden er allertyndest omkring øjnene (under 0,5 mm.), og med alle de effektive og stærke ingredienser, som findes i anti-age produkter i dag, kan de være meget voldsomme for øjenomgivelserne.

Netop omkring øjnene bliver alderstegnene også ofte meget tydelige – hvem kender ikke både til smilerynker og kragetræer? Derfor er det et godt sted at sætte ind med gode målrettede produkter, men de må altså gerne være designet til den tynde hud rundt om øjnene. Det er også et af de steder, hvor det hurtigst og tydeligst skal aflæses i form af hævelser, poser og mørke rander, hvis vi har fx stress eller søvnmangel.

Jeg hører selv til dem, der har været lidt skeptisk omkring øjencremer, men når man nu sætter sig ind i tingene, giver det absolut mening at bruge en speciel øjencreme. Og når det nu skal være, så kan synes jeg til gengæld, at det lige så godt være en, der giver noget helt ekstra og særligt. Det vil jeg giver dig tre super gode eksempler på her:

Beauté Pacifique Puffy Eyes Gel er noget af det mest forfriskende! Den kan virkelig redde en dag, hvor man ser træt ud. Den virker kølende og øjeblikkeligt sammentrækkede på huden.
309 kr. hos Matas her (reklamelink)

puffy-eyes-beaute-pacifique

Vichy Liftactiv Serum 10 til øjne og øjenvipper. En rigtig lækker og let øjencreme med udglattende anti-age effekt, som samtidig styrker vipperne. Og jeg synes altså, at den giver en oplevelse af kraftigere og stærkere vipper, når den påføres både hud og vipper. Vichy fås på Apoteket eller hos Lookfantastic.dk her(reklamelink)

vichy-oejencreme

Bioeffect EGF Eye mask treatment er den ultimative hjemmebehandling (nomineret til Danish Beauty Award 2017), der øjeblikkeligt giver synligt glatte øjenomgivelser, som du vil se på billederne længere nede.
Bioeffect baserer deres højpotente hudplejeprodukter på EGF vækstfaktor (Epidermal Growth Factor), som stimulerer celledelingen. Øjenmasken er en særlig koncentreret udgave af Bioeffect øjenserum, og indeholder, foruden øjenserummen, 6 sæt gelépuder med hydrogel til at lægge under øjnene sammen med serummen.

bioeffect-oejenserum

 

bioeffect-eye-mask

Her ser du min hud efter brugen af øjenmasken. Den er fuldstændig opstrammet, forfrisket og ikke mindst udglattet. Det er selvfølgelig heller ikke en billig fornøjelse –  585 kr. for øjenserum og 6 x hydrogel øjenmasker – men prøv den evt. til særlige lejligheder. Du finder Bioeffect hos fx Hårklinikken her.

bioeffect-maske-oejne

Jeg håber, at du har fået lidt inspiration til, at øjencremer kan give mening – og endda lidt ekstra mening ♥

Kærlig hilsen Jeanette

   

4 kommentarer

  • Annette

    Tak for de gode tips 😊👍 lige hvad jeg havde brug for

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hej Annette,

      Tusind tak for feedback – det glæder mig rigtigt meget at høre!

      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej Jeanette, spændende input – har været ret meget i tvivl om brug af øjencremer men har netop ‘overgivet mig’ 🙂
    Et spørgsmål til øjenmasken: hvor længe holder den effekt, du beskriver? Og hvor ofte skal/kan masken anvendes?
    Sommerhilsner fra Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette Hylleborg

      Hej Susanne,
      Tak for din kommentar 🙂
      Jeg har selv haft det på samme måde, men kunne også pludselig se formålet, da jeg satte mig ind i tingene. Og med en øjencreme med noget ekstra effekt, giver det endnu mere mening. Både Vichy og Beauté Pacifique er jeg ret vild med.
      Øjenmasken har den vilde “instant” effekt i et par dage, vil jeg sige, men jeg tror på, at den har også har en virkning på sigt ligesom alle de andre gode cremer med aktive ingredienser.
      Den skal bruges et par gange om ugen, men eftersom den er så dyr, så bruger jeg den selv kun ved særlige lejligheder – hvis jeg skal ud, eller hvis jeg bare har lyst til at give ansigtet den store tur.
      Mange hilsner Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hints til gode sommerkrimier!