Nye supercremer fra pHformula

Test af Matas Silvershampoo

Sponsoreret af Matas

udgroning-graat-haar

Mit projekt udgroning af naturligt hår har nu varet i snart halvandet år, og jeg er gået fra lys gylden til min naturlige mørkblonde med efterhånden en del spredte grå hår og naturligt spil. Udfordringen med sådan et projekt er som regel, at hårfarvens temperatur ændrer sig fra varmt til koldt, når man overgår til at blive grå. Præcis det samme problem kan man opleve som blond, hvis det gyldne eller gullige skær bliver for meget. Det kan også være, at de grå hår blive gullige pga. af hårprodukter, forurening/røg eller af solens UV-stråler.

Alt det kan en silvershampoo – og evt. en balsam – gøre underværker for i den daglige pleje. Jeg bruger det ca. hver anden gang, jeg vasker hår. De fleste gange kun i længderne, men nogle gange i hele håret for at holde de grå hår så lyse og flotte i farven som muligt.

matas-silver-shampooFor mit vedkommende, der er blond med et gult skær, gælder det om at finde silvershampoo, som er meget lilla og ikke for blå. Mange tror, silvershampooer er ens, men en lilla vil ophæve det gule skær, mens en blå vil afhjælpe mere orange/bronze skær.
De stribede fra Matas omfatter nu også en Silver shampoo + en balsam, som er i den perfekte mørke lilla farve til blond og gråt hår (du finder dem på Matas.dk her). Den nyhed har jeg fået lov at teste, og længere nede kan du læse min vurdering af dem.

Men først skal du se, hvor varm en tone, jeg tidligere har haft, og dermed resterne af det hår, som jeg i dag dæmper med silverprodukterne i længderne.

header

Mine tidligere lyse striber i varme nuancer blev i sin tid først erstattet af kolde, nærmest hvide. Nu er jeg jo helt stoppet med at lysne håret – den klarer naturen helt af sig selv 🙂
Tilbage er resterne af mine fordums gyldne lokker i længderne, og de har et par gange fået en gloss i en mørk kold farve. Ellers gør jeg intet andet end at bruge en silvershampoo for at dæmpe det gyldne og få hårets forskellige farver til at matche hinanden bedre. Efterhånden er min udgroning faktisk blevet ret naturligt. Og hold op, hvor jeg bare elsker mit nye ubehandlede naturlige hår, som bare er så tykt og blødt og lækkert. Jeg kommer helt sikkert ikke til at fortryde min beslutning om en stille og rolig forberedelse til det grå look. Og gråt er heldigvis hot!

naturligt-haar
Tilbage til denne nye dynamiske duo, som jeg har fået lov til at teste – en Silver shampoo og en Silver Balsam fra Matas. Jeg var meget spændt på at prøve dem, for de lilla shampoo’er er meget varierende i deres effekt på mit hår. Det er meget sjældent, at jeg føler, at de er plejende nok, og nogle gange synes jeg, at håret kan virke en smule “dødt”.

matas-striber-lilla-shampoo
Jeg må helt ærligt sige, at silverprodukterne i stribeserien er noget af det allerbedste, jeg har prøvet. Farvemæssigt virker de som de skal, og derudover er de virkeligt plejende og milde ved hår og hovedbund. Håret bliver blødt og medgørligt, uden tyngde, og får en fin shine. Jeg er imponeret – og så til en pris på 55 kr.

Et lille tip, som også står på flaskerne, er at påføre shampoo’en – eller balsamen – i tørt hår,hvis du ønsker en større effekt, som jeg har gjort i spidserne her. Det ser voldsomt ud, men håret bliver altså ikke lilla 🙂
Du kan også øge effekten af pigmenterne ved at bruge en større mængde eller lade det sidde og trække lidt længere. Det anbefales at lade balsamen virke 3-5 minutter.

lilla-shampoo
Så blev det til et endnu et afsnit i min føljeton om overgangen til det naturlige hår, men også min uforbeholdne anbefaling af de stribede Silverprodukter fra Matas. Her har du ikke alene value for money, men også et par virkelig helt top i orden produkter, der lever op til sit formål, men også giver en overbevisende god pleje.

Du kan læse mere om de nye stribeprodukter hos Matas her.

Kærlig hilsen Jeanette

   

2 kommentarer

  • Helene

    Hejsa er det noget du bruger hver gang du vasker hår?
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvor godt denne shampoo holder på farven. Jeg har tests hvir folk farver en lok ekstension og putter det i i et glas vand hvor de har rørt det op med en klat shampoo. Testen viste tydeligt at frisør shampoo holdte bedre på farven end det i føtrx osv. Har dog aldrig set det udført med Matas produkter, er det noget du har prøvet ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hej Helene,
      Jeg bruger silvershampoo ca. hver anden gang. Nogle gange vasker jeg først hovedbunden med almindelig shampoo og derefter de lange længder med lilla shampoo.

      Jeg har ikke prøvet at lave sådan en test, men mit umiddelbare indtryk er, at Matas Silvershampoo er fuldt ud så godt, som de frisørshampooer, jeg ellers har brugt. Går du ind og sammenligner ingredienslisterne med fx Kerastase ser det langt hen ad vejen ens ud, og farvestoffet er for begges vedkommende CI 60730 Violet. Hvordan farven optages og holder er naturligvis et spørgsmål om formularen, men jeg har ret stor tillid til at Matas har udviklet et fornuftigt produkt. Jeg er i alt fald meget tilfreds med resultatet i forhold til, hvad jeg ellers bruger.

      Tak for dit input og ha en dejlig dag.
      Kh Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye supercremer fra pHformula