En naturlig deo, der virker!

Lev mere – tænk mindre!

Jeg tror, at vi næsten alle sammen kan opleve, at vores tanker går over i grublerier, som igen har risiko for at tage overhånd ind imellem. Det har efterhånden vundet indpas i den etablerede psykologi, at depressioner og angst kan håndteres – i de fleste tilfælde (ca. 80%)  fuldstændig helbredes – hvis vi lærer at være opmærksomme på vores tanker og dosere grublerierne til fx begrænsede faste tidsrum.

Uanset, om du bare går lidt i sort eller i tankemylder en gang imellem, eller om du lider af nedtrykthed eller depression, så kan jeg i den grad anbefale at læse bogen Lev mere Tænk mindre af psykolog og klinikchef Pia Callesen.

lev-mere-taenk-mindre
Det er meget let forståeligt, der er ikke så meget hokus-pokus, men tesen er, at man i lighed med et åbent sår ikke få noget ud af at rode og kratte i det hele tiden. Så læges det aldrig.
Selvfølgelig er der sorger, udfordringer og problemstillinger, som skal bearbejdes og ofres tid og tanker på, men ofte sker der det, at grublerierne tager over, og at der kommer afledte tanker, som ikke har med det egentlige problem at gøre, men som bare kører os længere og længere ned.

Tanken er ikke som sådan ny. Allerede i 2012 havde jeg kæmpe stor glæde af at læse bogen Slip Tanketyranniet (som jeg ovenikøbet skrev om – læs indlægget her). Kongstanken er præcis den samme – en bevidstliggørelse af vores tanker, og hvor de tager os hen. Der er også andre aspekter i den bog – som jeg i øvrigt stadig vil anbefale på det varmeste – fx, at en tanke ikke nødvendigvis er en sandhed, og at etablerede mønstre på et splitsekund kan lede en tanke hen til en anden uden, at vi er bevidste om det. På den måde kan een tanke hurtigt føre til, at man da også bare er dum eller grim eller en fiasko, bare for at give et eksempel.

I dag er metoden at bevidstliggøre og styre vores tanker blevet formaliseret og er en terapiform kaldet megakognitiv terapi, som har vist sig at være utroligt effektiv på netop depression og generaliseret angst. Bogen vil være en øjenåbner for alle, der ind imellem falder i at tænke alt for meget over forskellige problemstillinger, forestillinger eller frygt – og hvorfor spilde time efter time, søvnløse nætter eller hele dage, hvis det alligevel ikke fører til noget og kan kontrolleres?

Lev mere Tænk mindre fås på Saxo.com her. (reklamelink)

Kærlig hilsen Jeanette

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En naturlig deo, der virker!