Nyhed! Wella Fusion plejer dit hår både indeni og udenpå!

Styr på terrassen!

lounge-terrasseSå kom sommeren da lige med et brag! Utroligt, som vi kan gå fra hundekoldt til nærmest højsommer på blot en enkelt dag.

Det betød også, at jeg lynhurtigt kom ind i kampen og fik trimmet lidt på vores terrasse, som jeg ellers må indrømme var en ynk af visne planter, tommer krukker, snavsede lanterne og halvmugne puder (ikke nogen god idé, at lade puderne overvintre under presenning, har nu fået lært).

I supermarkedet fandt jeg lynhurtigt bare en lille smule nye blomster bl.a. et par små chokoladeblomster, en georgine og en brudeslør. Og så var det ellers at sortere og vaske lidt af og få indrettet og tændt lidt stearinlys – bum, så var der helt normalt og dejligt igen. Så er det sommer! ♥

Jeg er ikke på plads endnu – så der kommer nok snart en lille reportage mere – men jeg synes ikke, der skal meget til, før det hele ser hæderligt og hyggeligt ud igen!

Her får du et par af mine tips til indretningen på terrassen!

Jeg har lavet en lille smule symmetri i de store linjer med oliventræerne på siden af huset og foran ved nedgangen til haven. Der er også en lanterne på hver siden af døren. Det giver en lille smule ro og opdeling af den store terrasse i hele husets længde.

terrasse-indretning

Jeg kan godt lide at samle flere blomster i grupper. Bland gerne forskellige materialer, fx kurveskjulere og keramik, så der bliver et fint kontrastfuldt mix. Her er en chokoladeblomst og en lavendel, som stadig er nogle af mine yndlings.

chokoladeblomst
På samme måde har jeg valgt at blande materialerne på selve møblerne. Trallebænken er en super cool  og rå kontrast til nyere og mere stramme havemøbler. Den står sammen med spisebord og stole i metal.
Som du kan se på det øverste billede har jeg på samme måde sat en gammel slidt bænk hen sammen med det moderne og lidt plasticagtige lougesæt.

trallebaenk-terrasse

Omvendt har jeg valgt at gruppere mine krukker i rødt ler, så de står som en samlet gruppe, fordi jeg synes, de ellers larmer lidt for meget i indretningen.

krukker-gruppe

Lidt nips og levende lys skaber hygge! Brug det du har i gemmerne og tag gerne noget med ud indefra. Måske har du nogle gamle fyrfadsstager, der kan få nyt liv derude. Og så er det altid lækkert at samle tingene på bakke!
bakke-have

Med alle mine mugne havepuder, var der ikke andet at gøre end at gå på jagt indenfor! Og der kommer faktisk slet ikke noget dårligt ud af at kombinere lidt forskelligt. Her et par aflange stribede puder, en fin rosa strikpude og et gammelt vattæppe, som katten fik inddraget.

Til sidst vil jeg lige minde om, hvor hyggeligt det er, hvis man kan komme afsted med at hænge noget dekoration op.
Her har jeg brugt parasollen og fået skabt lidt ekstra stemning over lougeafdelingen.

ophaeng-parasol

Nu er der bare tilbage at ønske en skøn sommeraften og krydse fingre for, at det dejlige vejr holder.
Kærlig hilsen Jeanette

   

3 kommentarer

  • Marolle

    Ser super hyggeligt og dejligt ud 😎👍🏻🌸

    Forsat god sommer 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte Bonde

    Kære Jeanette
    Hvor ser der bare hyggeligt ud på din skønne terrasse og hvor oser der af stemning og sommer. Sikke gode mix du har lavet af forskellige lækre ting og sager. Det ser virkelig så sommerligt og indbydende ud – hvor er du dygtig til at arrangere og få det til at se rigtig dejligt og hyggeligt ud.

    Sikke en sommer du kan gå i møde på terrassen med en god bog eller et dameblad 🙂

    De kærligste hilsner
    Birgitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Kære Birgitte,
      Tusind tak, det er jeg glad for, at du synes. Og nu er det hele jo blevet opdateret med nye tiltrængte tekstiler. Ja, der er bare så skønt at være og hygge – og gå at nusse med alle blomsterne. Det er en skøn tid!
      Jeg håber, du får en dejlig weekend med mulighed for at nyde solen og den sommer og sol, som vi har længtes sådan efter.
      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyhed! Wella Fusion plejer dit hår både indeni og udenpå!