Virker økologisk vippeserum?

Lækre sommerkøb

Jeg er gået lidt shopamok i sidste uge til sommersæsonen og til feriekufferten, må jeg indrømme. Jeg manglede flere basisting til at få givet garderoben et tiltrængt løft. Jeg synes faktisk, at jeg fandt frem til flere virkelige HIT, som jeg vil dele med dig her på bloggen. Måske til lidt sommerinspiration 🙂

acne-jeans-sorteJeg var på udkig efter først og fremmest bukser og et par hvide sneakers. Men det blev til lidt mere end det, da jeg helt tilfældigt kom forbi butikken Kyoto i Istedgade – og det bliver ikke sidste gang, for de ramte i den grad min smag med mange ting. De har også en lækker herreafdeling, så jeg tror også, at jeg skal have lokket Sten med på tur derind.

Her købte jeg de fedeste sneaker fra Adidas i hvide med rågummisål, som du kan se på billedet. Modellen hedder Court Vantage og fås også med helt hvide såler (Stan Smith modellen er ved at være set efterhånden, synes jeg, så dem ville jeg ikke investere i).
Modellen fås hvid sål online her.

Jeg fandt også et par perfekte sorte jeans fra Acne. Modellen hedder Skin 5 black og de er så lækre at have på. Ikke for lave, eller for store, i taljen, str. 28 er super til mig, som er en S/36. Fås fx hos MyTheresa.com her.

Den sorte tanktop på billedet er jeg også helt vild med, og de tre ting er tilsammen noget nær det perfekte sæt – men det hele er enormt brugbart hver for sig også. Toppen er fra Wood Wood og har et flot slim fit i et lækkert glat stretchstof, der løfter den i forhold til en almindelig bomuldstop. Den koster 400 kr. hos Boozt.com her.

Hvis du følger mig på Instragram, har du måske også set mig (uden så meget hoved) i toppen sammen med en smukke lange nederdel fra Moliin. Jeg er helt vild med den nye hellange længde, som er så feminin og fin og lækker at gå rundt i! Modellen hedder Lama og fås også i ensfarvet blå eller sort.

moliin-nederdel

Det stopper ikke her, for der røg også en meget fin Missoni-bluse med, da proppen var røget af. Nogle gange tillader jeg mig selv nogle lidt ekstravagante køb, fordi jeg ved, at de holder i årevis.
Blusen er i sort og metal, og med de moderne trekvartærmer. Super fin til sneakers og jeans, men kan også dresses op med høje hæle og en blazer. Jeg har fundet den online hos YouHeShe her.

missoni-bluse

Nu var det jo egentlig bukser, jeg manglede mest – og jeg fandt altså også et par fantastiske, helt vildt velsiddende og smarte toulon bukser fra Rodebjer. Det er et mærke, som bare bliver bedre og bedre, og jeg er super begejstreret for deres helt unikke stil. Jeg synes, de er vildt trendy  – de sidder flot, og så har de en høj åben slids på benene foran. Jeg vil bruge dem til sneaker, flade sandaler eller høje chunky sandaler.
De fås hos Boozt.com her.

rodebjer-bukser

Nu må det stoppe tænker du nok, og det burde det nok også, men når man endelig finder en biniki, der bare sidder, så er det om at slå til. For mit vedkommende lyver jeg ikke, når jeg siger, at jeg har kigget i årevis.
Modellen hedder Capri Daisy og er fra Paula Beachwear. Den sidder som en drøm – fast uden at stramme. Toppen er uden fyld, men alligevel perfekt, og flot hvis man som jeg ikke har til gården og gaden. Trussen bindes i siderne, så der ikke er risiko for, at der er noget, der borer sig ind nogen steder 😉
Jeg købte den hos EvaGoDiva i den yndigste lyserøde. På deres webshop kan du finde flere modeller fra Paula Beachwear her.

paula-bikini

Kærlig hilsen Jeanette

 

Indlægget indeholder reklamelinks.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Virker økologisk vippeserum?