Weekendkonkurrence! Vind lækre nyheder fra Vichy

Sådan bruger du de rigtige olier i maden!


Er du også af og til forvirret på et højere plan over, hvilke fedtstoffer, der er bedst til hvad? Det kan jeg i alt fald godt være, og derfor sagde jeg straks ja tak til invitationen til olieseminar med Urtekram. De har så mange varianter af gode, økologiske olier – kokosolien er deres mest solgte vare, og olivenolie er nr. 3 – så de ved, hvad de taler om.

Nogle olier kan man stege i, andre ikke, nogle er til salater, og andre igen kan ligefrem drikkes for deres sundhedsegenskaber. Men hvad er til hvad?

urtekram-olier

Først har jeg tænkt lidt over de tidligere strømninger i tiden, når det kommer til fedtstoffer. De viser noget om, at det er godt, at kostrådene forandrer sig med tiden, selvom det også kan forvirre os en gang imellem.

I 80’erne blev solsikkeolien pludseligt det eneste saliggørende, når det kom til madlavning. I dag er det et no-go at stege i solsikkeolie – lad os slå det fast een gang for alle. Så, hvis du har fortsat den trend, er det på høje tid at ændre kurs.

Tilbage i 70’erne blev plantemargarine det helt store hit og erstattede det dyre, men i virkeligheden langt sundere smør. Man fandt simpelthen ud af at hærde planteolier i en industriel proces, hvorved man fik et billigt og langtidsholdbart produkt, som altså var proppet med transfedtsyrer. Det er også guf for industrifremstillingen af fx chips og kager, der skal være billige og holde længe uden at blive harske – og en god grund til at begrænse indtaget af den slags så meget, du kan.

Dengang i 70-80’erne troede man, at transfedtsyrer var sunde!!!  Men i dag ved vi, at de er dødbringende, og at antallet af hjertekarsygdomme steg med forekomsten af dem.

Sådan bliver vi klogere hele tiden.

smagsneutral-kokosolie

Til stegning skal du bruge olier med et højt brændpunkt, som ikke danner transfedtsyrer, som: olivenolie, kokosolie, sesamolie og smør.

Til kold mad, salatdressing, mayoniase, snacks osv., kan du bruge en langt større variation af olier: Olivenolie, olivenolier med tilsatte smage som fx chili og citron, kokosolie, sesamolie, solsikkeolie, rapsolie. Solskikke- og rapsolie kan bruges i det varme køkken, fx til ovnbagte kartofler, men er bedst ved lave temperaturer.

Du kan fx også bruge tidselolie, men den har efter min mening en meget stærk og ikke så rar smag. Men nogle sværger til det høje indhold af E-vitamin og forskellige (udokumenterede) virkninger ved tidselolie.

Så er der et par spændende olier fra Urtekram, som kun må nydes kolde: Brug dem som shot eller i din smoothie. Men HUSK ALTID, at olier skal i til sidst og forsigtigt røres rundt. De må ikke blendes med, da det ødelægger molekylekæderne i olierne.

Den første er Hørfrø- og kæmpenatlysolie, der tilsammen hjælper mod hormonel ubalance (PMS, overgangsalder), eksem, tør hovedbund og ømme led. urtekram-hoerfro-olie
Den anden er Hampefrøolie, der indeholder meget omega 3 og samtidig har en mild nøddesmag. Derudover er den god til huden, hvis du lider af tørhed eller sart hud.

hampefroe-olie

 

Den allersidste olie, som jeg synes er værd at fremhæve er sesamolien! Et must i asiatiske retter og derudover i øvrigt en klassisk skønhedsolie, som plejer huden indefra med masser af antioxidanter, vitaminer og mineraler. Den er som sagt velegnet til både det kolde køkken og til stegning, så den er lige så god at have i huset som olivenolie. De to olier er mine absolutte yndlings.

Hvad jeg glæder mig til at få købt er Urtekrams helt nye ristede sesamolie. Den skulle efter sigende lige give det pift, som vi altid mangler herhjemme, når vi forsøger at efterligne asiatiske retter. Den har en nøddeagtig smag, som gør den god til wokretter, marinering, dressinger m.m.

ristet-sesamolie-urtekram

 

Generelt er det værd at huske, at olier IKKE bare er noget tilfældigt fedtstof, som vi bruge som et redskab i madlavningen:

♥ Olier er smagsgivere og en del af retten

♥ Der er kvalitetsforskel på olier

♥ Olier fra forskellige planter har forskellige egenskaber

♥ Vælg koldpressede olier – og god kvalitet – altid!

♥ Vælg olier i mørke flasker og beholdere

Jeg håber, at du hermed også er blevet en lidt klogere, når det gælder fedtstoffer i din hverdag – hvis du ikke allerede var det i forvejen 🙂

Kærlig hilsen Jeanette

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendkonkurrence! Vind lækre nyheder fra Vichy