Den ultimative hårbehandling og farvning!

En lidt vild markering af vores tiårsdag!

I dag er det nøjagtigt 10 år siden, at Sten og jeg mødte hinanden første gang. Et møde, der – som du nok kan regne ud – kom til at ændre vores liv til det bedst tænkelige. Og ingen af os var fra første færd i tvivl om, at vi havde mødt den rette.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde etableret kontakten på et datingsite. Én af mine gode venner er årsag til, at jeg var netop på det site, for han havde selv mødt en spændende (og flot) kvinde derinde – og så tænkte jeg, at dér måtte jeg da også ind og prøve lykken! Og den skal jeg love for, at jeg fandt. De andre to er i øvrigt også sammen den dag i dag og er nogle af vores rigtigt gode venner.

Jeg var på vej til min nevøs 9års fødselsdag den 8. april 2007. Lettere forsinket – det var jeg altid dengang – Sten ventede i døren til Café Jorden Rundt. Allerede dér havde han scoret det første point. Han var ikke bare gået ind og havde sat sig.
Bagefter ringede han til sin mor og fortalte, at hun godt kunne købe en ny kjole og begynde at skrive en sang. Knap 1½ år efter, den 23. august 2008, blev vi gift.

dsc00968
I dag har vi fejret vores tiårsdag med en – for mig – lidt vild og grænseoverskridende ting. En tatovering! Jeg ved godt, at det for mange er helt almindeligt, og bare en lille bitte, bitte een, men jeg ville nok egentlig have forsvoret, at jeg nogensinde skulle tatoveres.
Men pludseligt virkede det cool og rigtigt, og som en god markering ♥

partatovering

De er lige lavet her i formiddag, så de skal selvfølgelig lige hele, og overskudsfarven skal forsvinde, men vi er allerede glade for dem og for hvordan de symbolsk forbinder os. Banalt? Ja, måske, men herregud, lad os da fejre kærligheden og alle de stunder, vi kan.

Jeg havde som sagt aldrig forstillet mig, at jeg skulle tatoveres, og de, som kender mig, får nok et lettere chok, når de læser dette. Men en lille diskret een, syntes jeg pludseligt var helt fin til mig – og generelt er det min holdning, at folk må gøre, hvad de har lyst til. Min mand har to store tatoveringer på armene, så her var betænkeligheden mere, om det blev for småt og for feminint. Men vi synes, at det er helt, som det skal være. Og som du kan se, var humøret højt i The Old Barber Shop.

old-barber-shop

haandled-tatovering

Vores nye lille Viola var selvfølgelig med på 10-års ekspeditionen til byen. Café Europa byder gerne hunde med ind, hvilket jeg nu selvfølgelig synes er fantastisk, men vi sad for en sikkerheds skyld udenfor med tæpper og varmelamper, så der ikke skete ulykker undervejs.

bichon-havanais-hvalp

Hun er jo bestemt også et nyt kapitel i vores liv – lidt af en mundfuld, men en dejlig een af slagsen. Tiden går, grænser flyttes og nye ideer opstår – og der er ingen grund til at gå i stå, bare fordi man bliver lidt ældre ♥

Kærlig hilsen Jeanette

 

   

4 kommentarer

  • Joan

    Wauw… fint, og charmerende mand, hvis det er ham med skæget. Og tillykke med lille mus, sødeste lille hund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hej Joan,
      Tusind tak 🙂 Min mand er ham den flotte til højre med skægstubbene. Han er i alt fald både sød, dejlig og charmerende.
      Ha’ en skøn aften.
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Dét havde jeg aldrig troet ! Du og en tatovering ! Tillykke med Jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Tusind tak, Marianne.
      Det ville jeg også selv have forsvoret – det sammen gælder hund (og båd) 😉
      Men det hele er nu ikke så tosset!
      Knus Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den ultimative hårbehandling og farvning!