En alt andet end mainstream parfume!

Sådan virker Imedeen Hair and Nails

Måske husker du, at en læser her på bloggen og jeg skulle i gang med at teste Imedeen Hair & Nails (du kan læse indlægget her). Nu er tiden fløjet afsted og der er faktisk gået 8 måneder siden, at Lara Kathrine León-Møldrup og jeg startede på tabletterne. Nu skal du høre, hvordan de har virket.

Imedden-hair and nails-blog

Jeg har været super spændt på Lara Kathrines resultater. Dengang, vi startede skrev hun:

Efter jeg er blevet mor og har ammet – og er gået igennem en længere stressende periode med husbyggeri er mit hår blevet kedeligt, tørt og er begyndte at knække (og ikke bare lidt! Så meget at jeg nogen steder har helt babyhår). Jeg plejer at have langt tykt smukt hår til midt på ryggen. Og bevares – det er stadig langt. Men spidser er tynde og grimme. Jeg har prøvet alle former for piller, og olier. Men har desværre ikke fået én mirakelkur til, at få mit flotte hår tilbage”.

Her er hendes oplevelse med Imedeen Hair & Nails:

“Jeg trængte virkelig til et ordenligt boost til mit ydre efter en hård graviditet, amningen og stresset periode på hjemmefronten med husbyggeri og flere flytninger. Jeg var blevet den ulykkelige ejer af ammehår og trist hår. Så jeg var ovenud lykkelig, da jeg blev valgt til at teste disse piller.

Jeg havde ærlig talt min tvivl om, hvorvidt pillerne vil hjælpe, eftersom jeg allerede tog op til flere vitaminer dagligt for at styrke mit hår. Dette blev dog gjort alvorligt til skamme. Jeg synes virkelig, at disse piller har gjort et lille mirakel med mit hår. Aldrig har jeg haft så langt og velplejet hår. Og jeg får ofte positive bemærkninger, selv min frisør kan se en tydelig forskel. Det siger vel en del! 

Desuden er mine negle også blevet lange og bomstærke. Før døjet jeg meget med, at de knækket hele tiden, hvilket er fortid nu.

Personligt ser jeg det klart som en stor fordel, at med Imedeen Hair & Nails kun indtage én kapsel dagligt. Tidligere tog jeg op til 10-12 kapsler/piller dagligt, for at være dækket ind. Og så er det jo lækkert, at indpakning ser sund og indbydende ud.

Jeg vil dog påpege, at det også kræver, at man plejer og passe på sit hår ift. den sunde kost, gode hårprodukter og varmbeskyttelse til håret, hvis man anvender fladjern, føntørrer eller andet. Personligt har jeg også selv anvendt kokosolie som hårkur et par gange om måneden.

De er fast flyttet ind i skabet hjemme ved mig!”

***

Det er jo simpelthen bare fantastiske resultater, som det glæder mig rigtigt meget at høre. Især håret er jo en følsom ting for os kvinder.

Mine egne resultater er også kun positive. Først og fremmest, kan jeg konstatere, at hår og negle gror hurtigere, selv i vinterperioden. For 4 måneder siden fik jeg klippet et ordentligt stykke af mit hår til en page, som du kan se på det første billede. Nu er det allerede groet rigtigt meget ud igen. Du kan især nok se på min mørke/grå udgroning, at der er sket noget. Det nye hår, der kommer er faktisk også rigtigt tykt og lækkert. Det skal dog sige, at det heller ikke længere får lyse striber, hvilket også hjælper på hårkvaliteten. (på det første billede er håret stylet og trukket ud – på det andet naturligt og krøllet, hvilket trækker længden lidt op).

imedeen_liv_live_2016_125
 imedeen-hair-nails

Derudover har jeg lagt mærke til, at jeg fælder markant mindre – der er simpelthen bare ikke ret mange hår i børsten!

Når det kommer til neglene, så gror de også godt og bliver meget hurtigt lange. Det har været en lang og sej proces, men jeg kan også se, at rillerne i mine negle nu begynder at blive meget mindre.

Tusind tak til Lara Kathrine for at være medtester. Jeg håber, at vores resultater kan bruges til noget, hvis du også står med hår- eller negleudfordringer eller bare vil have et hurtigtvoksende og flot hår! ♥

voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der har stillet Hair & Nails til rådighed til testen.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost.

   

2 kommentarer

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En alt andet end mainstream parfume!