Hund - ja eller nej?

Biodynamisk luksus anti-age fra Jurlique

jurlique-nutri-define-test

For mig er der ingen tvivl om, at det betaler sig at passe og pleje sin hud. Giver man huden nogle minutters omsorg og opmærksomhed morgen og aften med nogle gode produkter, får man en langt mere klar og fin udstråling og kan faktisk også forsinke og reducere rynker og linjer og hjælpe med at bevare fastheden i huden.

Igennem de sidste par uger har jeg testet Nutri-Define serien fra det mærke Jurlique. Jurlique stammer fra Australien, hvor de på egne biodynamiske (ikke bare økologiske) marker, dyrker de ingredienser, som de, gennem deres 30 års forskning, når frem til er de mest effektive for vores hud. Naturen spiller en helt afgørende rolle i Jurliques produkter. Dertil kommer patenterede formularer, der skal sikre transporten af ingredienserne helt ned i huden (liposomer).

Nutri-Define serien er en luksuslinje fra Jurlique med dokumenterede anti-age planteingredienser: peberrod, rosmarin, pebermynte, morbær. Ingredienserne er indkapslet og føres med et unikt naturligt liposome, Biosome5, ind i huden. Det er en ganske dyr serie, men jeg synes også, at den leverer en unik oplevelse og gode resultater.

Jeg har testet denne Nutri-Define Superior Retexturing serum (vejl. udsalg 875 kr.) i ansigt, på hals og décolleté morgen og aften. Den har en meget let og flydende konsistens, som er meget let at fordele. Duften er meget fin og helt vidunderlig, hvilket gælder hele serien.

img_0243

Over serummen har jeg brugt hhv. dag- og natcremen (vejl. 730/770 kr.), hvor man igen har følelsen af lethed, men en lidt tykkere god konsistens, der giver en god opfyldning af huden. Hele oplevelsen ved at bruge produkterne er ren lækkerhed og velduft. Men hvordan virker de?

img_0240
Umiddelbart fik jeg hurtigt fornemmelsen af øget blødhed ved at bruge serien. Den opnår man ved mange gode produkter, men mere interessant var oplevelsen efter et par ugers koncentreret brug, hvor huden blev fugtet i dybden og, udover blødheden, fik en finhed over sig. Jeg føler mig faktisk en smule forynget i huden ved brug af produkterne, og huden har fået en fin og glat udstråling.

Sådan her ser jeg ud lige nu i skrivende stund. Måske ikke noget at prale med, men husk, at jeg er 50 og ikke anvender nogen former for injektioner eller andre drastisk indgreb, men alene afprøver forskellige plejeprodukter og naturlige behandlinger 🙂jurlique_nutri-define-blog

Nutri-Define er en rigtig rar og dejlig serie, hvis man kan udtrykke det på den måde. Lige fra oplevelsen af det naturlige og renheden, og den behagelige duft, som jeg bare har lyst til at indsnuse, når jeg bruger produkterne – og til den finhed og fasthed, som man stille og roligt oplever i huden.
Serien er absolut anbefalelsesværdig for dig, der gerne vil forene luksus anti-age pleje med det biodynamiske/økologiske.

Find den fx her på LookFantastic.dk (affiliate link)

Kærlig hilsen Jeanette

   

2 kommentarer

  • Ditte

    Jeg synes du ser fuldstændig forrygende ud og jeg ville aldrig have gættet at du er 50 – whatever you’re having – I wanna have 😜
    Jeg er selv 47 – og går meeeget op i min hud, men den har altid været vanskelig, og ikke så taknemmelig som din 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Kære Ditte,

      Mange tusind tak – det er jeg meget glad for, at du skriver ❤ Så sødt af dig.

      Jeg vil netop så gerne vise, at man kan gøre meget for sin hud uden nødvendigvis at gribe til mere drastiske metoder 😉
      Vi er ikke alle helt ens rent genetisk, men jeg er sikker på, at gode rutiner, en nogenlunde fornuftig livsstil og god pleje af huden kan gøre noget godt for os alle.
      En velplejet, gennemfugtet og klar hud kan altså opveje meget, og så gør det jo heller ikke så meget, at der kommer lidt linjer og rynker 😉 Så når du går meget op i din hud, kan jeg næsten kun forestille mig, at den ser godt ud!

      Jeg fortsætter mine tests af naturlig anti-age pleje, så jeg håber, du vil hænge på her på bloggen.

      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hund - ja eller nej?