Fest og farver venter os - sådan bliver A/W17 moden!

Moden i indretningen

cozy-living-velour-baenk

Velour, trendy grøn og varme i indretningen hos Cozy Living

Trenden inden for interiør følger ofte nogle hovedtendenser inden for moden. Eller også er det omvendt. I alt fald følges tingene ofte ad.
I denne uge er der både modemesse i København og den store Formland messe i Herning, så det har været nogle travle dage for mig. Det var til gengæld meget sjovt at gå nærmest fra det ene til det andet og genkende bl.a. de farver, som trender i 2017 både, når det kommer til tøj og interiør.

Ligesom vi ser det i tøjet (læs indlægget om efterår/vintermoden 2017 her), som bliver der mere spræl og varme og farver i indretningen.  Der skal bare hygges igennem med vaser, skåle, fade og levende lys – lige noget for de fleste af os kvinder. Ligesom med moden, ser jeg det som et udtryk for, at krisen for alvor er ved at være ovre, og vi igen har lyst til at slå os lidt mere løs.

Den meget enkle nordiske stil er blevet skubbet lidt i baggrunden og tilført mere varme, farve og etniske præg i mønstre og i genstande i fx træ og keramik. Vi ser i det hele taget masser af tekstiler, grønne planter, keramik og varme metaller. Glas er også en stor trend især i elektriske lamper og stager og hurricanes. Ligesom i moden, er velour for alvor slået igennem i den nye sæson.

cozy-living-rosa

Her ses igen velour og den skønne rosa, som hitter i alle nuancer. Lidt etnisk præg og smukke hurricanes i glas og mangotræ hos Cozy Living

Det er fantastiske farver, der er på vej ind i boligen igen. Alle i douce varianter – grønne og rosa er måske de allerstørste, men også bløde gule og blå nuancer. Her er lidt eksempler på både farver og de varme materialer fra Broste Copenhagenfarver-formland

keramik-formland

Der ses en del etiske møstre i fade og skåle, og jeg er personligt helt vild med denne serie fra GreenGate. Læs i øvrigt om deres nye spændende produktudvikling i indlægget her.

greengate-skaal-etnisk

Ligesom med moden, synes jeg, at det er så forfriskende, at der sker mere på bl.a. farvefronten, og at vi bare skal kaste os ud i noget mere. Det er vi jo forlængst begyndt på hjemme hos os med vores lyserøde sofa, som vi bestemt ikke har fortrudt! Den kan du se nærmere på i dette indlæg

arne-jacobsen-sofa-lyseroed

Og, når vi nu er ved det lyserøde – så er min nye arbejdsstol på vej. I rosa stof fra Kvadrat! Jeg glæder mig så meget – ikke mindst til at komme til at sidde behageligt og meget bedre ergonomisk. Det trænger jeg virkelig til, og det er en ting, man ikke skal glemme, bare fordi man har en hjemmearbejdsplads!

hag-stol-lyseroed
Det er en HÅG SoFi arbejdsstol, som er udviklet specielt til at man både er i balance og i bevægelse, når man sidder i den. Og så gør det jo ikke noget, at det ser fin og feminin ud samtidig!

Stolen er fra det norske mærke HÅG, som du kan læse mere om her, men du kommer helt sikkert til at høre mere til den, når den om nogle uger lander her hos mig i den konfiguration, som jeg har valgt (hvidt stel med hjul. rosa stof, lav ryg, ingen armlæn). Jeg glæder mig til at vise den frem sammen med mit gamle franske træbord, og jeg tror, det bliver en perfekt kombi (og perfekt for min stakkels ryg og begyndende musearm 🙂 )

Kærlig hilsen Jeanette

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fest og farver venter os - sådan bliver A/W17 moden!