Broccolisalat med kalkun

salat-broccoli-kalkun

Jeg er blevet ret vild med salater med broccoli eller kål i stedet for traditionel salat. Det fylder godt og kan sagtens udgøre et mættende aftensmåltid – og så er det sundt!
Kalkun har til gengæld ikke stået på menuen her længe, men jeg synes egentlig, det er lækkert, især når det får nogle gode smagsgivere som fx rødløg, bacon og balsamico. Som med så mange salater, er det en god dressing, der gør hele forskellen! Og jeg taler altså om hjemmelavede dressinger, som er det nemmeste i verden at lave og som bare smager fantastisk.

Her får du opskriften på en nem og lækker broccolisalat med kalkun, pancetta (eller bacon) og balsamicodressing.

salat-kalkun
Til to personer skal du bruge

1 broccoli
ca. 350 gram kalkunstrimler
ca. 75 gram pancetta eller bacon
ca. 1/3-del agurk
5-10 cherrytomater
1 rødløg
½ chili (kan udelades)

Dressing af ca. ½ dl. balsamicoeddike, ca. ½ spsk honning, ½ tsk salt, peber – piskes sammen, hvorefter der piskes ca. 1/4 dl. olivenolie i.
Jeg foretrækker dressingerne til den syrlige side, men den kan selvfølgelig smages til mere mindre eddike eller mere olie efter smag.

Rist bacon- eller pancettatern på en tør pande. Når de er tæt på at være klar, tilsættes kalkusstrimlerne. Tilfør evt. lidt ekstra fedtstof, og pas i det hele taget på, at du ikke steger kalkunen for meget, så den bliver tør. Krydr med salt – ikke for meget – og peber.

Broccolien skærer jeg ud fra toppen, så den bliver ret findelt – og de små stokke skærer jeg tyndt ud, for de skal selvfølgelig også med.
Løg og chili hakkes fint. Skær agurken ud og halvér tomaterne.
Bland det hele sammen og hæld dressingen over (gerne lidt før serveringen).

broccolisalat

 

Kærlig hilsen Jeanette

Paterson

paterson-film

Paterson, som går i de danske biografer lige nu, er ikke for de utålmodige sjæle. Det er netop pointen med filmen, hvor budskabet er nærvær og glæde ved at bevæge sig langsomt i små cirkler og finde glæden i rutinerne og de mennesker, der er omkring en. Paterson er med andre ord en slow movie, der bringer dig blød og afslappet ud af biografen med alle intentioner om at være mere nærværende i nuet og det liv, der omgiver dig.

Hovedpersonen Paterson, så sødt og fint spillet af Adam Driver, er buschauffør i byen af samme navn, Paterson i New Jersey. Paterson er ét med sin by mere end bare af navn. Han er en mand, der nyder sit lille og stille liv med alle dets rutiner. Et “offline liv“, for han har hverken smartphone eller computer.

Det indre vækkeur vækker ham stille og roligt hver dag op ved sekstiden. Så spiser han samme kop morgenmad, mens han sidder og nyder den stille stund og filosoferer – faktisk over så små ting, at en æske tændstikker kan fortjene hans opmærksomhed.
Derefter går han hen til busholdepladsen, mens digtene udfolder sig i hans hoved. Her har han tid til at sidde i bussen og nedfælde sine digte, indtil han en kort sludder med formanden, der får hældt sine problemer af og samtidig bliver startskuddet på arbejdsdagen. I bussen nyder han de mennesker, der kommer og går og lytter til deres samtaler.

Paterson skriver flittigt digte i sin hemmelige notesbog, og han har egentlig intet behov for at dele dem med omverdenen, selvom kæresten presser på for at han skal få dem udgivet. Hun på den anden side er hans perfekte modpol, der drømmer store drømme om berømmelse og indretter det lille hus med sine kreative ideer og en hel del sort og hvid maling. Hun er det uforudsigelige og flamboyante i hans ellers meget forudsigelige tilværelse.Paterson er omgængelig og kærlig og åben for det liv og de mennesker, der er lige omkring ham.

Eneste individ, der ikke huer ham 100% er den jaloux buldog Marvin, som hver dag på den samme aftentur bliver parkeret udenfor den samme beværtning, hvor Paterson nyder en øl i baren med de samme mennesker.

PATERSON_D27_0139.ARW

Filmen er behagelig, stille, tankevækkende og underfundig. Den er en stilistisk smuk hyldest til hverdagen og poesien, til hverdagspoesien, til det nærværende liv og til opmærksomheden på det og dem, der ér i den umiddelbare nærhed.
For det giver jeg den hele 5 stjerner!

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne

Kærlig hilsen Jeanette

Januar Goodiebox favoritter

januar-goodiebox
Så kom januar Goodiebox‘en ind ad døren til glæde for en beauty sucker som mig, der elsker at afprøve nye spændende produkter. Denne gang med temaet Beauty Resolutions” og i alt syv udvalgte beauty produkter til en værdi på 545 kr.

Overnight Primer Oil Essence fra Gosh (full size), vejl. udsalgspris 159,95 kr. for 30 ml
Balance Me Tinted Wonder Eye Creme (full size), vejl. udsalgspris 215 kr. for 10 ml eller All-In-One Instablur Eyes fra Body Shop (full size), vejl. udsalgspris 155 kr. for 10 ml
Natura Siberica Oblepikha Hand Creme (full size), vejl. udsalgspris 29 kr. for 75 ml
Niveaa Essentials Facial Cleansing Wipes, vejl. udsalgspris 49 kr.
3 stk. hårelastikker, The Traceless Hair Ring (full size), vejl.  udsalgspris 39 kr.
Être Belle Sheet Mask, vejl. udsalgspris 245 kr. for 5 stk.
Look Lips Lipgloss (full size), vejl. udsalgspris 99 kr.

goodiebox-januar
Favoritterne denne gang er for mig den lækre Love Lips lipgloss, som er i en helt perfekt farve (er du ikke til den lyse, kan den bruges som glans udenpå andre farver) – den er jeg allerede glad for.
Sheet masken fra Être Belle, som jeg var heldig at få i anti-age varianten med hyaluron – den skal jeg forkæle mig selv med een af de nærmeste dage.
Den lille håndcreme, som er så fin og dufter virkelig dejligt. Den er lige til tasken, men indtil videre får den lov at stå og lyse op på badeværelset!
Endelig fik jeg endelig lejlighed til at prøve INVISIBOBBLE spiralelastikkerne – og jeg må bare indrømme, at de både sidder pænt i håret og er meget skånsomme.

goodiebox-haandcreme

Goodiebox’en koster som altid 159 kr. alt inkl. og januar udgaven er snart tilgængelig her på goodiebox.dk.

 

Kærlig hilsen Jeanette

voksenlivsstil-spons

Historien om Marie

olga-marie-hylleborg

Man behøver ikke nødvendigvis efterlade sig store værker eller bedrifter for at blive husket i eftertiden. Marie er et eksempel på et menneske, der – ganske vist i det små – lever videre ene og alene af den grund, at hun var et godt og omsorgsfuldt menneske, der bar sin byrde flot.

Selvom jeg aldrig har kendt hende – og hun døde 35 år, før jeg overhovedet blev født – bliver jeg altid meget berørt af historierne om hende. Især, hvordan hun i sin sygdom lod sin forlovede gå og ovenikøbet sendte ham videre i verden med alt hendes brudeudstyr.

Marie var hverken rig, kendt eller berømt, men mindet om hende bliver bevaret i hendes slægt – og så længe historien lever videre hos bare ét menneske, er den ikke væk. Om hundrede år er altid glemt, siger man, men jeg tror, at også den næste generation vil komme til at kende Marie. Og nu skal I også få Maries historie her på bloggen. Måske bliver du også rørt over en ualmindelig vellidt og omsorgsfuld ung pige med en smertefuld skæbne. Måske vil det også sætte tanker i gang, om hvilket indtryk vi efterlader den dag, vi er væk. Og om, hvor godt vi har det i dag takket været den moderne lægevidenskab.

Allerede fra jeg var lille, hørte jeg af og til Marie nævnt i forbifarten. Hun er aldrig blevet dyrket på nogen måder, men hendes historie har altid fascineret mig.
Hun var min farfars storesøster, der døde som en ung kvinde. Han var kun 15 år, da de måtte begrave hende, og hans lillesøster, der heldigvis stadig er iblandt os, var kun 1 år. (tænk som forældre at stå med både et spædbarn og en voksen døende datter! Uden et velfærdssamfund og uden diverse moderne hjælpemidler).

Efternøleren Inge – der i første omgang var pinlig for min farfar – blev måske min oldemors største trøst, da hun mistede sin datter. Men trøst fandt hun også her på kirkegården, hvor hun havde stillet en stol, så hun kunne sidde ned på sine daglige besøg.

marie-hylleborg-grav

Billederne, breve og præstens nedskrevne tale er bevaret, så jeg har haft mulighed for at dykke lidt mere ned i historien og også få bekræftet, at hendes gode væsen ikke bare var en myte skabt af hendes alt for tidlige død.

Olga Marie Hylleborg var født den 18. maj 1909 og døde som bare 22-årig den 31. juli 1931 efter flere års smertefuld sygdom. Hun havde leddegigt, og indtil 1950’erne fandtes der ikke en effektiv behandling. Den gang var det en stærkt invaliderende sygdom, der gjorde folk fuldstændigt afhængige af hjælp.

I præstens tale kan jeg læse, at hun levede de sidste år i smerter, hvor alt langsomt blev taget fra hende:

“Marie holdt meget af sang og musik. Det var derfor svært for hende, at hun ikke længere kunne sætte sig til klaveret og spille. Men en dag, da hun havde fået det lidt bedre, ville hun hen til klaveret og prøve. Men ak! Hendes fingre magtede det ikke – og sådan var hendes sidste fire år jo en bestandig sigen farvel til det, der havde glædet hende og som hun havde kært.” 

Marie blev passet af sine forældre, hvilket man i hendes breve kan læse, at hun både var uendelig taknemmelig for, samtidig med, at hun var ked af, at det belastede dem så meget i deres travle hverdag.

“Ja, sygdommen tog hendes skønhed og kræfter, men ikke hendes godhed. I sygdommen var hun tålmodig, fordi hun ikke ville gøre det sværere for sin kære, og i kærlighed lå hun og fulgte dem, og tænkte på dem, og sygdommen fik aldrig lov at gøre hendes til egoist.”

(Jeg kommer til at tænke på min farfar, hendes lillebror Peter, da han over 60 år senere lå dødsyg af kræft. Han var præcis på samme måde. Fulgte interesseret med, var positiv og beklagede sig aldrig unødigt. Forsøgte til hver en tid at få det bedste ud af tingene. Måske har han fulgt Maries eksempel, hvem ved, og måske vil vi, der følger efter, gøre det samme, hvis vi kommer i en lignende situation en dag.)

Leddegigt er en kronisk betændelsestilstand i kroppens bindevæv, som rammer især led og knoglevæv, men også kan gå ud over andre organer. Marie døde af nyresvigt, og i den sidste tid vågede hendes forældre på skift over hende. I slægtsbogen er hendes død beskrevet:

“Hylleborg var gået ind i deres soveværelse for at få lidt søvn, efter at have siddet hos Marie, og han havde sovet lidt, da han kom ind i sygeværelset og spurgte: Kaldte Marie på mig? – Nej, svarede Christine, Marie døde for lidt siden!”

Det er ligeledes beskrevet, at et familiemedlem, som Marie var nært knyttet til, sad langt derfra og mærkede det i det øjeblik, at Marie døde. “Så, nu døde Marie”, sagde han til sin kone.
Er det tilfældigheder, er der mere mellem himmel og jord, er det stærke intuitioner, eller energier mellem mennesker? Jeg ved det ikke, kun at Marie gjorde et stort indtryk på sin omverden. Hele den lille by, hvor hun boede, og den nærmeste omegn, deltog i begravelsen.

marie-hylleborg
Marie var kendt for sin godhed, og blev kaldt “Byens Engel” i den lille by, hvor hun – og i øvrigt senere jeg – voksede op. Hun må virkelig have været noget for sig. Hun var forlovet og skulle giftes med denne pæne unge mand ved navn Ernst.

ernst-larsen

I hendes sygdom besluttede hun at gøre det forbi, for at lade Ernst gå ud og finde en ny, som han kunne have en fremtid med. Med sig fik han Maries brudeudstyr, bl.a. linned og sølvtøj med hendes initialer på. Min far kender i dag Ernsts søn og har fortalt ham historien, så også de ved, hvad der ligger bag initialerne på de arvestykker, som er tilbage, og til den kærlighed, som hun viste ham i hendes umulige situation.

Til slut får I et uddrag af et af Maries breve fra den 21. januar 1929:

maries-brev

“Nu i den sidste uge har jeg ligget den meste tid, jeg har vist lidt influenza ved siden af, det sinker mor forfærdeligt, for jeg kan ikke selv vende mig i sengen eller tage hænderne ovenpå dynen, så mat er jeg og så af smerter”.

“…nu håber vi jo på det bedste, det er jo kedeligt i den alder at være så plaget af gigt. Det er jo også slemt for far, mor og Ernst og i det hele taget dem, der skal omgås mig, farbror og tante kan nok slet ikke kende mig for lige så livlig og glad, jeg har været, lige så stille og rolig er jeg nu. I kan tro, det ikke er nemt at holde humøret oppe, og jeg græder hver dag, når jeg til tider ikke kan røre mig, og jeg ved godt, at det er dobbeltgalt for mor at holde humøret oppe. I kan tro, jeg er glad for far og mor, der er så søde til at hjælpe mig med dette, men hvis jeg nu kommer mig skal jeg nok huske at skønne på det, og Ernst er rigtigt nok også sød og tålmodig.
Næste gang jeg skriver, håber jeg, at jeg er blevet rask.”

 

Jeg håber, at Marie har rørt Jer en lille smule, og måske givet lidt stof til eftertanke.

 

Kærlig hilsen Jeanette

Test af Lungotime kaffe- og kakaokapsler

lungotime-kapsler-kakao

Der findes mange forskellige kompatible kapsler til Nespresso, som alternativ til de dyrere originale kapsler. Her i huset har vi – dvs. min mand, da jeg ikke drikker kaffe – fået lov at prøve kapslerne fra Lungotime.

Jeg har til gengæld haft stor fornøjelse af, at Lungotime som noget helt unikt også har kakaokapsler til Nespresso!

Hvilken fryd, at jeg også pludseligt kunne bruge maskinen! For en tedrikker som mig er det en helt ny fornemmelse lige at kunne smide en kapsel i og vupti, stå med en kop varm kakao. Ovenikøbet ganske velsmagende.

Det eneste, man skal være forberedt på, at at der kan løbe lidt kakao ved siden af og ned i opsamlingsbeholderen. Lungotime kasplerne giver generelt lidt mere “overløb”, i alt fald på vores maskine, men ikke mere, end det er til at leve med. 30 kakaokapsler til de kolde vinterdage fås til 99 kr. her.

 

 

Kaffekapslerne er efter min kære mands vurdering klart i den bedste ende, når det komme til uoriginale kapsler til Nespresso. Især de to stærke varianter Potissio og Velocitá, var han meget godt tilfreds med. Den milde Mitessio blev lidt for “tynd” til hans smag, men han er altså også til en god stærk kop kaffe.

Prisen for kapslerne ligger mellem 2,2o og 2,40 kr. pr. stk.
Du kan også købe en prøvepakke med 30 stk. for 75 kr.

Læs mere på Lungotime.dk.

voksenlivsstil-spons

Older posts