Papmaché reglen af Hella Joof

hella-joof-papmachereglen
Der er absolut alvor og klogskab bag Hella Joofs nye bog Papmaché reglen, men den er også – og måske først og fremmest – underholdende. Naturligvis, damen er jo bare sjov og skarp i sine iagttagelser. Læg dertil bramfrihed og hudløs ærlighed, så har du en række leveregler, der i bund og grund har til formål at gøre os alle sammen lidt mere glade og lykkelige. Både, så vi selv holder kæft og ikke altid nødvendigvis behøver sige sandheden eller brokke os konstant, men til gengæld også lærer at sige nej, dropper offerrollen og tager benene på nakken, når det er nødvendigt.

Bogen er hyggelig og letlæst, så jeg har doseret den, og sparet på den, så jeg ikke bare slugte den i én bid. Jeg har sørget for at indrette mig med små hyggestunder i Hellas gode selskab. Nu er den desværre slut, det sidste blev konsumeret i badekarret med stearinlys og en god kop te! (men jeg har nu tænkt mig at læse den igen – snart!)

I bogen deler Hella gavmildt ud af sine egne livserfaringer, og det har ikke altid været let og perfekt – og gudskelov for det. I disse tider, hvor alt hurtigt kan komme til at se ud som en glansbillede på de sociale medier, er det befriende, at livet bliver lagt frem, som det er.
Med skilsmisser, hæmorider og hængebryster. Om uheldige dates, om at være utilstrækkelig som mor, om at miste sin mor, om intimhygiejne, om for meget brok og om at sige ordet nej!

Ud af det hele er fremkommet en række regler, selvom hun godt nok mener, at det ikke er hende, der har lavet dem. Fordi det bare er sådan, det er.

Der er Med løg på reglen, der går ud på, at man ikke altid skal sige sandheden. Kun, hvis den har et kærligt formål. Det gælder fx, hvis en veninde har fået en meget uheldig klipning. Det er ikke at lyve, det er bare at sige noget med løg på, og for at passe på folk, der har en tarvelig frisør.

En anden god regel er brokke-reglen, som i al sin enkelhed går ud på enten at gøre noget ved problemerne eller holde sin mund. Fordi folk bare ikke orker at høre på endeløs brok. Er problemet uløseligt, eller står man overfor en psykopat, kan man altid ty til Benene på nakken-reglen.

I en anden regel konkluderes det, at livet er for kort til problemer, der kan løses på under 15 sekunder. (næste gang, min mand efterlader en tom toiletrulle vil jeg ikke påtale det –  det tager kun ca. 5 sekunder at smide den i skraldespanden. Let it go, som Hella formulerer det). God regel! Sparer én for mange ærgelser. 

Du kan også læse om birkes-reglen (skal man sige det, hvis noget har noget mellem tænderne?),  Ja & nej-reglen (er det ok at sige nej til at hjælpe folk med at flytte?), Pizza-reglen (hvis livet var et pizzakort, hvad ville du så bestille?) og alle de andre gode regler, som er beskrevet bramfrit og humoristisk.

Bogen handler også om taknemmelighed, og med Glimmerreglen skal vi huske, at stort som småt lige skal drysses med glimmer og sættes op på kaminhylden. (det gjorde jeg fx forleden, da der var en ledig, fuldstændig usandsynlig, konge parkeringplads, der lige stod og ventede på mig).

“Er der noget, der er for småt til at blive dyppet i glimmer? tænker du måske og synes, det bliver akavet og sidde og takke for, at der er tilbud på kanelsnegle. Svaret er nej. Der er ikke noget, der er for småt. Alt, der gør dig glad, kan bruges. At du ikke kom for sent i morges, fordi der var grøn bølge. En kompliment. En vintergæk. En børnetegning. En hjælpende hånd, når man skal parallelparkere – glimmer på!”

Inden du selv kaster dig over alle reglerne, skal vi lige forbi Papmaché-reglen – titel-reglen – som i virkeligheden ikke direkte har noget med papmaché at gøre, men handler om, at dét du tænker på, og bruger sin energi på, er dét du får. Det kunne jo fx være en meget stor, ubehjælpeligt indpakket, hjemmegjort julegave med en meget stor papmaché-sparegris. Det øjeblik, du tænker bare den ikke er til mig – guess what? Så er den til dig! Der er noget med den tankemæssige energi (se også Parkerings-reglen), men til gengæld kan det jo ende godt:

“Når man kommer hjem, er det den bedste julegave, man nogensinde har fået. Tak og glimmer på! Op på … nej, den er nok for stor til at stå på kaminhylden. Den kan stå på stuegulvet i stedet for sofaen. Og hvem har i virkeligheden brug for en sofa – man bruger den jo ikke til andet end at sidde i.”

 

Papmaché reglen får 5 stjerner fra mig – ikke for den store litteratur, men for underholdningen, humoren, ærligheden, uperfektheden, positiviteten og de gode råd.

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne

Bogen kan købes på Saxo.com her(affiliate link).

Kærlig hilsen Jeanette

Farvel januar blues!

Har du også gået rundt og følt dig lidt træt og energiforladt den sidste tid? Så skal du vide, at du ikke er alene! Jeg kender i alt fald ikke nogen, der ligefrem går rundt med armene oppe over hovedet og er totalt overskudsagtige og sprudlende lige nu. Selvom de selvfølgelig må findes.

Når jeg ser tilbage, også her på bloggen, så er det altid det samme med januar – vinteren har fået tag i os, og gassen er gået af ballonen efter julen og nytåret. Man længes efter at sove længe, slappe af foran tv og spise mere usundt end godt er, og måske er lunten endda lidt kortere og frustrationerne lidt større, end de ville være på en solskinsdag i juni.
Hallo januar blues! Farvel humør, energi og initiativ! 

For mig er januar altså ikke ligefrem den måned på året, hvor jeg har allermest fart på, har mest mod på tingene og får flest lyse ideer. Sådan er det bare – og sådan skal det have lov til at være. Jeg har valgt at se det som en opladning, hvor jeg samler kræfter igen. Der er ingen grund til at blive mere januarsur, end man ind imellem er i forvejen, men hellere acceptere tingenes tilstand, gå tidligt i seng og sænke aktivitets- og ambitionsniveauet lidt, indtil energien vender tilbage.

Og nu er der kun 3 dage tilbage af januar! Bevares, en januar blues kan sagtens strække sig langt ind i februar, men på en solskinsdag som i dag, er det alligevel som om, at håbet og initiativet vender langsomt tilbage. Vi gik en morgentur i dag i Dyrehaven, hvor vi nød den smukke vindstille dag, hvor solen allerede er begyndt at vise lidt magt. På sådan en dag, kan man mærke, at foråret trods alt ikke ligger alt for langt væk – og at energien så småt kommer snigende tilbage. Om ikke helt endnu, så varer det ikke længe!

dyrehaven-januar
Så er du træt og energiforladt og ramt af januar blues – fat mod, du er ikke alene! 🙂 Det er nok bare fordi, vi faktisk har brug for at lade op og samle energi. Og nu lysner det – om tre dage er vi allerede i februar og inden man ved af det, er man igen inde i en god spiral med overskud og klar til at møde foråret. I dag ser det hele allerede lidt lysere ud.

Kærlig hilsen Jeanette

Eataly i Illum

eataly-illum-kaelderen

Måske har du allerede været fordi det nye Eataly i Illum – måske bor du langt væk, men hvis du skulle komme i nærheden af Strøget i København, så smut en tur ind hos Illum, hvor det nye italienske mekka nu fylder det meste af underetagen.

Eataly er et italiensk madkoncept, som er startet i Torino for 10 år siden og som nu findes flere end 30 steder i verden fra Milano til New York og nu altså også i København.

Der er tre spisesteder at vælge imellem – La Pizza, La Pasta og La Rosticceria – og du kan også bare tage en kop kaffe eller et glas vin, når du har brug for en pause i shoppingen. Du bestiller bare maden og vælger en siddeplads ved et af bordene eller de hyggelige langborde.

eataly-illum-spisestederJeg synes, stemningen er behagelig dernede (akustikken er også god) – og så kan man hygge sig med at kigge på alle de italienske lækkerier. Du kan handle alt fra grøntsager, kød, oste og mejerivarer til alverdens italienske specialiteter, øl, vine, chokolade, italiensk is m.m. Og så er der naturligvis pasta, risottoris, tomatsaucer og olivenolier i hyldevis, og det er også stedet, hvor man kan sammensætte en lækker italiensk gavekurv, der nok skal vække begejstring.

eataly-illum

Skal du bruge en god flaske vin eller en anderledes øl til dine gæster – så har Eataly også et godt udvalg!

specialiteter-illum
Har du, som sagt, ikke allerede været der, så synes jeg bestemt, at Eataly er et besøg værd – og et must-see, når det nu er kommet til Danmark.

Kærlig hilsen Jeanette

Under my skin på Bellevue Teatret

Nu bliver det en lille smule lokalt, for lige i nærheden af, hvor vi bor, ligger det fine Bellevue Teater tegnet af Arne Jacobsen. Det blev indviet i 1936 og betegnes som et af arkitektens hovedværker og blandt de bedste Bauhaus-bygninger herhjemme – og er altid et besøg værd.

Som noget helt unikt kan den originale tagkonstruktion skydes til side, så man ser op i den åbne himmel. Forestil dig, som vi gjorde for et par år siden, slutningen på en Søs Fenger koncert, hvor taget forsvinder på den lune sommeraften til tonerne af “Du er”.

For Sten og for mig har teatret en ekstra betydning, fordi vores bryllupsbilleder – pga. silende regn – blev taget inde på teatret. Se bare her, hvor Nord og Syd på væggen viser vejen til teatergæsterne. Vi er tilbage i 2008, så der er nok sket lidt med os siden, men teatret vil forhåbentlig altid være det samme.

34_dsc0174_bw-1

I går var vi der endnu en gang – og det var egentlig dét, jeg ville fortælle – for at se forestillingen Under My Skin med Flemming Enevold som manuskriptforfatter og i hovedrollen som Frank Sinatra. Jeg har simpelthen 100% med fra første sekund, og jeg elskede hans sang og det fantastiske orkester, der fremførte store sange fra Frank Sinatras karriere og fra den amerikanske sangskat. For mig var det ren fryd at lytte til numre som Cry me a river, Fly Me to the Moon, The Lady is a Tramp m.fl.

Havde det været for hans og orkestrets præstation alene havde det være seks stjerner her fra mig. Samlet lander vi måske på de fire, men sange og musikken er det er det hele værd! Forestillingen fortæller om Sinatras liv, op og nedture og hans ikke altid lige charmerende personlighed. Øvrige medvirkende er Johannes Nymark, som sønnen Junior, der er velsyngende, men mere poppet og moderne og mangler faderens originalitet, Marie Askehave som ekskonen Ava Gardner og Bjarne Henriksen som producenten Smiley med forbindelserne til mafiaen. De er med for at binde historien om Sinatras liv sammen, men det er for musikken og Enevolds skuespil og ikke mindst sang, man skal se forestillingen. Hold op, hvor er han dygtig.

 

Kærlig hilsen Jeanette

En uskyldig familie

Man forstår på mange måder godt, at Peter Aalbæk kalder romanen En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager for guddommelig! Dels er det en virkelig god bog, dels er en af hovedpersonerne præst – og dels er den faktisk bestilt til filmatisering af manden selv.

Om den ligefrem er guddommelig ved jeg nu ikke, men det er en vedkommende og interessant samtidsroman, som jeg fik læst over tre dage. Det er altid et godt tegn, når man ikke kan lade bogen ligge.

Historiens omdrejningspunkt er dynamikken i en lidt alternativ kernefamilie med tre børn, der vokser op i en lille by på Fyn, og hvor især hovedpersonen Frederik har svært ved at føle, at han hører til. Da han senere bliver finansmand og rejser til USA, bliver bogen også en utrolig interessant levendegørelse af finanskrisen, af finansverdenens degenerering og af de forskellige livssyn i forhold til penge og prestige.

en-uskyldig-familie-guldager
Forældrene, Jytte og Holger, flytter som unge ind på den pæne vej i det borgerlige kvarter og falder faktisk godt ind, selvom de er meget anderledes. De har de allerbedste intentioner og er gode mennesker med hjertet på rette sted og med hippiagtige socialistiske holdninger og hang til biodynamik midt i deres egentligt småborgerlige tilværelse og omgivelser. Jytte er en meget stærk, levende og flamboyant kvinde, og mens Holger trækker sig lidt væk og dyrker sine biodynamiske grøntsager, har hun adskillige elskere, som kommer og går i hjemmet til især den ældste søn Frederiks frustration.

Frederik går, stik imod alle forældrenes idealer, målrettet og med alle midler ind i finansverdenen og bliver ansat i Goldman Sachs. Penge og succes er hans største værdier, men privatlivet fungerer ikke rigtigt for ham, og mens vi ser finanskrisen komme, bryder både pengeverdenen og Frederik sammen. I virkeligheden er han jo rundet af andre værdier, og han vil i bund og grund så gerne sin familie, men brikkerne passer bare ikke sammen.

Han vender tilbage til Danmark og forsøger at få fodfæste og få sine to verdener til at hænge sammen. Frederik finder kærligheden i den ikke så smukke, men søde og overbærende, overklassepige Birgitte. Hun får ham langsomt til at åbne sig op, men han kæmper til stadighed med splittelse og et ekstremt usikkert jeg, kombineret med elementer af storhedsvanvid.

Søsteren Lene spiller en stor rolle for ham, og vi følger i bogen også hendes liv, hvor hun bliver præst på hjemstavnen og har sine egne problemer med barnløshed og med sin utro mand Kyle. Der er også en lillebror, som kun spiller en birolle, og som er blevet lidt til overs i det hele og er på vej psykisk og socialt ned ad slisken. Kun den evigt gode datter holder tingene kørende, mens de to drenge i familien på hver deres måde har svært ved at finde fodfæstet.

Jeg har ikke tidligere læst noget af Katrine Marie Guldager, som ellers er en både flittig og anmelderrost forfatter, og jeg er meget glad for nu at have stiftet bekendtskab med hende. Bogen er fængende og skildrer ikke alene de individuelle forskelle og den dysfunktionelle familie, men stiller også skarpt på finanskrisen og de overordnede ideologiske forskelle i forhold til penge, forbrug, religion og miljø.

 

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne

 

Fås på Saxo.com her (affiliate link).

Older posts