Vinder af kransekagen til nytår

Bridget Jones’ Baby

Fik du ikke set filmen – eller kan du bare ikke få nok af den skæve, sjove og aldeles uperfekte Bridget Jones – så er der dømt hyggelig og afslappende underholdning i den fjerde bog i rækken, Bridget Jones’ Baby.

bridget-jones-baby-anmeldelseSelvom du allerede har set filmen, er det ikke nødvendigvis grund til at springe bogen over, for handlingen er ikke helt den samme. I bogen er det nemlig de to gode gamle rivaler, Mark Darcy og Daniel Cleaver, der tilfældigvis begge er mulige fædre til den nu snart fyrreårige singles kommende barn. Ligesom med filmen er det for mange os er det et kærligt og nostalgiske gensyn med karakterer, som vi første gang stiftede bekendskab med for 17 år siden! Som gamle bekendte, der sjovt nok også er blevet lidt ældre.

Bridget, der efter bruddet med Mark Darcy, igen er alene og mærker det biologiske ur tikke, bliver uventet gravid – som altid, og heldigvis for det, er tingene ikke gået lige efter bogen. Men barnet er uanset hvad det bedste, der er sket for hende. Nu er det bare spørgsmålet, hvem der er faderen. Den alvorlige og ansvarsfulde knudemand Mark eller den flyvske playboy Daniel, som begge, så godt de nu hver især formår, forsøger at leve op til det potentielle ansvar, alt imens de skændes og konkurrerer på vanlig vis.

Bridget Jones er blevet lidt mere voksen og en kende mere fornuftig (gudskelov ikke for meget), måske ikke helt så hylende sjov, men stadig vores antiheltinde, der siden 1999 har repræsenteret singlekvinden og hende, der ikke altid er perfekt og gør det rigtige. Kærlighedslivet er rodet, karrieren kører lidt tilfældigt, forholdet til kost, rygning og motion er ikke ligefrem fanatisk, hendes madlavningskunst er legendarisk dårlig (tænk på den blå suppe), hendes hjem er en rodebutik, og hendes mor er blottet for situationsfornemmelse. Men netop derfor elsker vi hende, og derfor har hun været med til at legitimere, at det er ok at lave fejl og være kikset – og det er ok ikke altid at gå den slagne vej.

Og selvfølgelig er hendes videre skridt i livet en uplanlagt baby med to mulige fædre. Hvad ellers?

Bogen får fire nostagiske chic lit stjerner herfra! Fås på Saxo.com her (affiliate link)

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

Kærlig hilsen Jeanette

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af kransekagen til nytår