Den magiske Butik

Greengate er meget mere end blomster og prikker!

Du har med stor sandsynlighed mindst et par krus eller skåle fra danske Greengate i køkkenet! Mange dedikerede fans har huset eller sommerhuset fyldt af deres fine blomster, pasteller, café latte krus og ikoniske skåle. Selv må jeg indrømme, at deres ting altid rammer mig lidt i hjertet, og mine små skåle i rød med hhv. blomster og hvide prikker hører til blandt min yndlings (ifølge min mand har vi alt for mange skåle, men han er bare NØD til at forstå, at kvinder elsker skåle! Og kopper. I det hele taget ALT, hvad vi kan samle noget i!)

I sidste uge var jeg så heldig at få lov at besøge Greengates showroom og se (og røre) deres forårskollektion (rammer butikkerne i januar). Deres nye katalog er også netop udkommet, så du kan se det hele her.

Dét, som jeg gerne vil fortælle jer lidt om, er min store overraskelse over den transformation, som Greengate undergår. De holder stadig fast i deres DNA, så de ikke skuffer samlerne og alle de dem, der elsker de nostalgiske og feminine ting. Men der er også kommet nye ting til, som jeg må sige, at jeg også er vild med!

***

Her kan du se nogle af mine favoritter – så forstår du helt sikker, hvad jeg mener!

greengate-lanterne

Greengate har taget den etniske stil til sig og har lavet en meget vellykket serie i sort og hvidt med tallerkener, skål og kopper, som er super lækkert. Setup’et ovenover med de skønne lanterner og små skåle med låg er heller ikke til at stå for.

greengate-marokko-skaale
Også bestikket, som fås både i sort og guld, er flot og enkelt.

greengate-marrokansk
Denne her kurv, som fås i flere farver og kan bruges til både bladkurv og som en stor urtepotteskjuler, bliver et must have for mig!

greengate-bladkurv

Endnu et must have, som kalder på mig, er de her to flade æsker i kombinationen rosa og sort/hvid. De er så fine!

greengate-aesker-closeup
Lidt mere i den varme etiske stil, som jeg virkelig godt kan lide – rustikke og cool puder og små punge.

greengate-etnisk
Greengate er heldigvis også stadig Greengate, og det bliver de garanteret ved med at være, så de kan varme vores små feminine hjerter med sommerhusstemning, pasteller og nostalgi – både i den nye fine lyseblå og beige sammensætning og de klassiske mere farvestrålende. Det bliver man nok aldrig træt af!

greengate-krus

 

greengate-classic

 

Gå ind og se mere på Greengate.dk.

Kærlig hilsen Jeanette

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den magiske Butik