Herligt nyt fra Fredrik Backman

Er du også helt vild med En mand, der hedder Ove og med efterfølgerne Britt-Marie var her og Min mormor hilser og siger undskyld, så er der godt nyt! Fredrik Backmans nye bog Ting, min søn skal vide om verden er lige udkommet og underholder med vanlig humor og menneskeindsigt.

Denne gang er det ham selv, det går ud over, når han med tyk ironi og selvudlevering giver sin søn gode råd om livets betydningsfulde emner – som vigtigheden af at lave et band, hvordan man laver ølstegte pølser, om hvad man bør vide om Gud, IKEA og om fodbold.
Samtidig er han en mand med både hjerte og værdier på rette sted, og bogen er også en rørende skildring af en fars ønske om at gøre det godt og give sin søn den bedste ballast i livet.

backmann-ti-ting

“Jeg vil godt sige undskyld. For alt det, jeg kommer til at gøre i de næste sådan cirka atten år. For alt det, jeg går glip af. Alt det, jeg ikke forstår. Alle de sedler om forældremøder, du ikke har lyst til at vise mig. For alle de gange jeg gør dig pinligt berørt.” 

I bogen undskylder han up front for alle de ting, hvor han kikser, og hvor han helt sikkert vil komme til at gøre sin søn flov – for fx at komme for sent, for at gå med shorts, for ikke at kunne forstå det, når sønnen hellere vil gå til gymnastik end til foldbold. Bogen er samtidig en oprejsning og en stemme til manden – nogle vil sige den rigtige mand – til ham, som ikke altid ligefrem er politisk korrekt. Ham, som køber de forkerte bleer, og som går galt i byen med rengøringen, og ham, der samtidig forguder sin kone og godt  inderst inde ved, at uden hende var der ikke så meget, der hang sammen. Ham, som smider yndlingsgiraffen ud, fordi den har en irriterende lyd og synes, at ungen overhovedet ikke forstår at lege ordentligt med en togbane. Ham, der topper pølsen i den udhulede og mayonnaisefyldte baguette med bearnaise og ristede løg. Men også ham, der vil gøre alt for at være en god far.

Bogen er relativt kort – 176 sider – hvilket kan være en befrielse i øjeblikket, hvor næsten alt skal være store murstensromaner. Den er uforpligtende, sjovt og underholdende, men stadig med Backmans fantastiske moraler og indsigt i mennesker og deres samspil. Det er sådan en bog, som du bare ønsker at fortære hurtigt og begærligt med et stort smil på læben. Den perfekte gave til alle, der holder af god underholdning, og til alle forældre, ikke mindst fædre (og vordende af slagsen), der kan bruge et lille ironisk indblik i hverdagens små udfordringer.

Jeg kan ikke give Fredrik Backman mindre end 5 stjerner!

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

Køb den her (affiliate link)

Vinder af Mette Ditmer sengetøjet ♥


mette-dietmer-sengetoej

Kære alle Jer, der var med i konkurrencen om det hér fantastiske Camino sengetøj fra Mette Ditmer!

Jeg er faktisk helt flov over den “rose-bølge”, jeg fik sat i gang, da jeg spurgte, hvorfor I læser Voksenlivsstil. Ikke desto mindre kan jeg heller ikke sige mig fri for at være glad og stolt over Jeres skønne og søde kommentarer. Så TAK for alle roserne – og tak for en lidt dybere viden om, hvad der gør, at I har lyst til at følge med herinde ♥♥♥

Men jeg skal til det – der skal findes en vinder af de to vidunderlige sæt 2 sæt Camino sengesæt i Wine Red fra Mette Ditmer til en værdi af 1000 kr……….min mand har fået lov at være “Lykkens Gud” og nævne et helt tilfældigt tal i rækken af kommentarer.

Og pilen pegede på GITTE LETHKæmpe tillykke!!!!!!!!!!!!!!

Tak igen til alle, der var med – der er endnu en super fantastiske præmie på vej, så hvem ved, måske næste gang er lykkens gang?

Sengetøjet finder du i øvrigt på RikkiTikkiShop.dk lige her.

camino_bed_wine_dietmer

voksenlivsstil-spons

Tusind tak for den lækre præmie til Mette Ditmer

Tarme med charme II – onde og gode bakterier

Nu må det være på tide at tage tråden op i og tage fat i anden del af Tarme med charme (læs om 1. del her). Her handler det om vores tarmbakterier – både de gode og de onde af slagsen! For bakterier er ikke kun af det dårlige. De er vores små uundværlige hjælpere, som vi indtager milliarder af hver dag, der sørger for at fordøje maden, producere vitaminer og holde sygdomme fra døren.

Det er selvfølgelig et mere omfattende emne end som så, men igen vil jeg anbefale at læse bogen for at få en dybere forståelse for den sammenhæng, der er mellem, hvad vi spiser og vores helbredstilstand og livskvalitet. Og når det kommer til netop vores tarmflora, så betyder hvert eneste måltid noget!

tarme-med-charme
Her får du 3 pointer, som jeg har bidt allermest mærke i:

Vi skal droppe angsthygiejnen! Over 95% af alle bakterier i verden gør ingen skade! Tværtimod, så hjælper de os – beskytter os mod sygdomme og onde bakterier, fordøjer maden og producerer vitaminer.
Selvom vi bader langt oftere og har større renlighed både i hjemmet og i den personlige hygiejne end for 30 år siden, så får vi ikke færre infektioner! Derimod er hver tredie allergisk overfor eet eller andet, hvilket kun gjaldt for 10% dengang. Når vi gør rent, skal det handle om at reducere antallet af bakterier, ikke om at desinficere og udrydde ALT. Vand og 1 dråbe rengøringsmiddel vil reducere bakterierne på gulvet med 90%. Vi kan tænke over det som fortyndingsprincippet – ligesom, når vi skyller grøntsagerne, så fortynder vi bakteriemængden, så den opnår et niveau, som vi sagtens kan tåle. Ingen grund til at være hysterisk!
Det samme gælder ved overdreven vask af hænderne med sæbe og desinfektionsmiddel, hvor vi ikke alene fjerner bakterier, men også hændernes beskyttende fedtlag. Så alt med måde – husk, at langt fra alle bakterier er af det onde.

Antibiotikaresistens er et stigende problem, og 25.000 af os europæere dør hvert år som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Behandlinger, der plejede at være effektive, har mistet deres virkning på grund af overdreven brug af antibiotika til både os selv og de dyr, vi spiser.
Derfor skal vi selvfølgelig alle sammen huske KUN at benytte antibiotika, når det er strengt nødvendigt (og nej, en almindelig forkølelse skal ikke bekæmpes med penicillin), så vidt muligt købe økologisk kød og skylle grøntsagerne ekstra grundigt – fordi de ofte gødes med afføring fra dyr, der har fået antibiotika. Alle tre ting er værd at tænke over!

Du og dine bakterier er, hvad du spiser! Det handler bestemt ikke bare om vægt, når vi taler om vores kost. Der findes over 1000 forskellige arter i vores tarmsystem, og den enkeltes sammensætningen hænger bl.a. sammen med, hvad vi indtager af fødevarer. Stress menes i øvrigt også at have dårlig indfyldelse på vores tarmflora. Og meget tyder nu på, at tarmen og dens indhold af bakterier spiller en stor rolle for vores fysiske helbred, men at den også kommunikerer følelser og adfærd til hjernen!

Hos overvægtige har undersøgelser fundet, at tarmfloraen var mindre mangfoldig og præget af mange “tyksakbakterier“, der er super gode til at presse flere kalorier ud af maden. Dertil kommer, at man kan konstatere forhøjede betændelsesmarkører i blodet. Her vil jeg tillade mig at drage en parallel til netop mit indlæg om antiinflammatorisk kost (læs mere her). Igen er det ikke særligt hokus-pokus. Vi er, hvad vi spiser, men vores tarmflora og kroppens inflammationstilstand er også derefter.

Hvad vi ellers kan gøre for at passe godt på vores tarmflora og de gode bakterier kommer jeg tilbage til i næste uge, hvor jeg bl.a. tager fat på Præbiotiske fødevarer. Jeg tester bl.a. superdrikken Kombucha, som er fermenteret te med masser af gode bakterier!

kombucha-fra-aarstiderne

Du kan købe Tarme med Charme – denne guldgrube af viden – som ovenikøbet er skrevet med en ikke ubetydelig portion humor – på Saxo.com her(Affiliate link)

 

Kærlig hilsen Jeanette

VIND! Det fedeste sengetøj fra Mette Ditmer

mette-dietmer-sengetoej

Jeg har glædet mig SÅ meget til at lægge det her spritnye Camino sengetøj på bloggen. Både fordi, jeg selv er totalt skudt i det,
og ikke mindst fordi, at jeg sammen med Mette Ditmer har fået lov til at
GIVE 2 SÆT I GAVE TIL EEN AF JER!!!!

Jeg er faldet pladask for designet og farverne, og sengetøjet kan vendes, så du kan veksle mellem det vinrøde og det blå – eller lave et funky miks som på billederne. Mønsteret er i øvrigt inspireret af gamle fliser og mosaikker og er bare noget af det fedeste, hvis du spørger mig.

Og ellers så kommer du – hvis du bliver den heldige – til at ligge i et super lækkert sengesæt i 100% øko-tex bomuld, der har en speciel vævning, der gør det ekstra blødt – og en særlig behandling, der betyder, at det både krøller mindre og at stoffet kommer til at peele (fnugge) mindre.

camino_bed_wine_dietmer

Vil du være med i lodtrækningen om 2 sæt Camino sengesæt i Wine Red fra Mette Ditmer til en værdi af 1000 kr.?

Jeg elsker, når jeg kan give en give en gave til en af Jer, der er så søde at følge med herinde. 
Hvis du vil være med i lodtrækningen, så skriv en kommentar til mig, hvor du fortæller, hvorfor du læser med på Voksenlivsstil – hvad enten det er tit eller bare en gang imellem. 

Jeg glæder mig til at læse alle kommentarer og finde en heldig læser, der skal begaves med det fantastiske sengetøj! Det sker allerede på søndag den 30. oktober, så skynd dig at være med!
Du finder det i øvrigt på RikkiTikkiShop.dk her.

voksenlivsstil-spons

Tusind tak for den lækre præmie til Mette Ditmer

Læs Maries anmeldelse af Belgravia (af manden bag Downton Abbey)

Her får du en rigtig god og medrivende gæsteanmeldelse af den nye store roman Belgravia skrevet af forfatteren bag tv-serien Downton Abbey. Samtidig giver det mig lejlighed til at præsentere dig for min dygtige, sjove og kloge veninde Eva-Marie Wilken. Marie er både skribent og boligstylist, så hvis du har set hende før, kan de være i de mange blade og magasiner, hun leverer skønne boligreportager, bolignyheder og kreative DYI ideer til! Du kan tjekke noget af det ud på hendes hjemmeside Mariesverden.dk.

eva-marie-wilken
Når, man kommer forbi hjemme hos mig og får øje på nye spændende romaner, må man nemlig godt låne og læse dem før mig – og især, hvis man deler sin oplevelse her på bloggen. Den var Marie med på, og jeg håber bestemt ikke, det bliver sidste gang. Selvom hun har sine små forbehold, så glæder jeg mig nu endnu mere til at komme igang med en roman, der åbenbart kan holde en vågen langt ud på natten – så læs med længere nede! Anmeldelsen er en fornøjelse i sig selv ♥

 

belgravia-anmeldelse

 

Er du til mættede fortællinger om den engelske overklasse, dens tjenestefolk, intriger og snobberi, er romanen Belgravia af Julian Fellowes en rigtig lækkerbisken til en efterårsweekend i blæst og regn. Det er fortællingen, hvor en smuk kvinde er ikke altid en god kvinde, og hvor en rig mand er ikke altid ond…. Og (desværre også) hvor samme, ret unuancerede skitse, gør sig gældende i skildringen af resten af persongalleriet.

Er man optaget af nuancerne og det sammensatte i menneskers drifter og attituder, kan man altså let blive skuffet. Er man derimod frisk på et par afteners hæsblæsende underholdning, med afsæt i spænding, kærlighed og smukt beskrevet tøj, har man et bedre udgangspunkt for at føle sig underholdt- og dette er just pointen- man må vide hvad man begiver sig ud i, og med hvilket formål.

Historien tager sin begyndelse i det nittende århundredes Bruxelles, med det historiske slag ved Waterloo som brændpunkt for fortællingens start. 25 år senere, følger vi to familier fra overklassen, hos hvem det synliggøres hvor stor en værdi placering i sociale hierarkier har. Hovedpersonen Anne Trenchard, (menneskeklog, retfærdig og jordbunden!), er gift med den meget velhavende forretningsmand, og opkomling, James Trenchard, der i modsætning til fruen er ambitiøs og fremadstormende, med streg under stormende. De martres af sorgen over deres smukke datter, Sophia, der døde i barselsseng, ugift og med en hemmelig kærlighedshistorie bag sig. Som modpol møder vi greveparret Caroline og Peregrine af Brockenhurst, hvis eneste søn døde ved slaget ved Waterloo. Omkring de to familier udspiller sig et drama, der som hovedtema, omfatter begge pars vanskeligheder med videreførelsen af slægterne til den næste (inkompetente og dovne) generation. Her luftes alt, hvad man kan drømme om af intriger, utroskab, had, kærlighed, erotiske eskapader, tarvelige mandfolk og ludomani.

Forholder man sig kritisk, vil der være flere, udviklingsbeskrivelser, der virker ikke-autentiske og som vil have svært ved at stå mål til et realistisk verdensbillede. Det gør, desværre, romanen lidt letkøbt og banal.  Åbner man derimod op for sluserne og suger til sig, er det en godt fortalt roman, med mange spændende historier i historien, og med mange forviklinger.

Man kan spørge sig selv om hvilken berettigelse en sådan roman har i vores tid, og kan med bagsideflappens ord, forholde sig til det, meget brede faktum, at mennesker er ens uanset i hvilken tid og miljø de er placeret i, og at deres handlinger og følelser udleves på samme måde uanset tid. Man kan også glæde sig over de mange beskrivelser af bygninger, serveringer og interiør, og over en bred viden omkring det nittende århundredes England i overklassen. Romanen kan betragtes som et (banalt)maleri fra en anden tid, med penselstrøg der rækker ned i køkkenet hos det tjenende personale og op i salonerne hos herskabet.

Et par herlige aftener i efterårsferien, slog jeg de kritiske knapper fra, og begav mig med fryd (og ødelagt nattesøvn) ind i Belgravias Verden. Skøn underholdning, og en af den slags romaner man bliver nødt til at fortsætte med til langt ud på natten, selvom klokken har passeret den magiske sengetid.

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

 

Du finder Belgravia på Saxo.com (affiliate link)

 

Older posts