Captain Fantastic *****

SOS multi anti-age olie

Den helt nye fantastiske SOS olie fra pHformula er lidt af en lille multikunstner. Med den har man i én og samme flaske serum, fugtplejede creme, avanceret anti-age og beskyttelse mod forurening og frie radikaler! Olien er fantastisk til dehydreret hud, fine linjer og rynker, men også til sensitiv hud, og den kan sågar bruges til normal til fedtet hud.

sos-olie-anti-age

Olierne vinder mere og mere ind i ansigtsplejen, og personligt elsker jeg det. Især, når de ikke bare fedter og lægger sig som en glinsende film udenpå huden. Nej, vi vil have noget, som trænger ind og virker i de dybere hudlag!

pHformula, hvis ret unikke koncept kort fortalt går ud på at stimulere huden til at regenerere gennem bl.a. forskellige syrer, peptider, antioxidanter og vitaminer – som en slags mild erstatning for kirurgiske skønhedsbehandlinger – har nu lanceret deres bud på en ansigtsolie. Den hedder SOS rescue oil og kan benyttes af alle hudtyper og alle aldre, men har udover de plejende og beskyttende ingredienser nogle dejlige anti-age elementer også.

pHformula har ikke en kæmpe produktlinje, og ideen er netop, at man skal kunne komme langt med få ting og få processer i sin daglige pleje. SOS olien kan derfor bruges som serum, men også som creme. Den giver huden en ekstra usynlig barriere, der beskytter mod forurenende partikler og de frie radikaler, der er med til at ødelægge vores hud.

Den er super glat og lækker at stryge over huden, og nogle få dråber er nok til at gøre huden meget lækker blød og fugtmættet. Prøv at bruge den under din foundation – resultatet bliver så lækkert! Her er jeg kun med olie og foundation – helt råt, så du kan se, hvordan huden ser ud (og husk nu, at jeg er 50!)

phformula-sos-olie

Det er en to-komponentolie, som lige kort skal rystes, det er derfor den er lidt boblende på billederne. Den er sammensat af hele fem forskellige olier – jojoba, argan, oliven, mandel og sesam. Derudover har den bl.a. C-vitamin, der er kendt for sin opstrammende og volumengivende anti-age effekt, som fremmer collagen i huden, og E-vitamin, som giver fugt og er en kraftig antioxidant, der beskytter mod frie radikaler. Endelig er der hexapeptid 8, som reducerer rynker og svækker de små muskelsammentrækninger og dermed de mimiske linjer.


phformula-olie
SOS olien koster 595 kr. for 30 ml., men den holder også et godt stykke tid, og i princippet har du ikke brug for ret meget andet end den. Hvis du ellers nænner det, er det også fantastisk at bruge et par dråber i håret eller på neglebåndene.

Jeg kan anbefale at benytte den gratis hudanalyse og rådgivning (eller en af deres fantastiske behandlinger), før du kaster sig ud i de meget effektfulde produkter som fx serummen. På den måde får du fat i den helt rigtige pleje til netop din hud. De mere gængse ting, som fx renseprodukterne, kan man selvfølgelig bare kaste sig ud i, men de andre ting kan ikke bare købes på nettet.

Bor du i nærheden af København kan jeg anbefale pHformulas egen klinik. Du kan bare besøge klinikken, men du kan også booke en gratis personlig hudplejekonsultation, hvor du får uforpligtende rådgivning om den helt rette pleje og behandling af din hud. Læs mere og book her.

Og ellers fortvivl ikke – du kan finde en klinik nær dig, der forhandler pHformula her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Captain Fantastic *****