Mindre gøre, mere være!

Overgangen til det grå hår Part III


lyse-striber-graat-haarFøljetonen om de grå hår fortsætter! Nu er der gået et halvt år, siden jeg besluttede at lade de naturlige grå hår være (læs Overgang til det grå hår her og Part II her).
Selvom jeg endnu ikke er meget gråhåret, så pibler de mere og mere frem – selvfølgelig allermest foran og i skilningen! For mig handler det om at forberede mig på at blive mere og mere gråhåret med tiden og lade de grå hår, der nu en gang er, være en naturlig del af hårfarven.

Jeg havde satset lidt på at lade håret være helt naturligt og droppe striberne. Det kommer kun til at lykkes delvist, og det ville måske også blive lidt for trist.
Jeg dog er allerede derhenne nu, hvor jeg kommer til at få lavet lidt striber 2-3 gange om året, fremfor hver 9. uge, som jeg gjorde tidligere. Og selvom man vælger det grå look, kan nogle få striber bare én gang eller to om året gøre, at det bliver lidt mere levende at se på. Nogle får ekstra hvide striber, men andre, som er meget grå, vælger nogle helt tynde mørke striber for at give dybde og for at undgå, at man ser “gennemsigtig” ud.

Som du kan se på billederne, er min udfordring, at jeg tidligere har fået mange lyse og gyldne striber. Håret er for lyst i den lange længde forhold til den mere og mere mørke udgroning, og temperaturen i farverne er for varm i forhold til den kolde grå, der kommer frem især foran i håret.

overgang-til-grår-haar

Jeg kan virkelig godt lide den meget lyse grå farve, der kommer, og som lyshåret er det nok også lidt lettere at lade den blende ind. Dét, som jeg elsker ved min “overgangsstrategi” er, at jeg langsomt forbereder mig til at blive mere og mere grå i fremtiden på en naturlig måde. Og der skal faktisk ikke ret meget til!

Jeg har fået lagt nogle få meget tynde hvide striber i den mørke udgroning. Jeg bad frisøren (Anne fra Bomholt) om at være meget forsigtig, så jeg ikke bliver afhængig af at få striber hele tiden. Hun var helt med, og hun mener, at jeg nu kan nøjes med lidt striber et par gange om året. I det lyse har jeg ligeledes fået lagt tynde mørke – og kolde – striber. Ikke ret mange, men nok til, at det bryder det lyse og får farverne til at hænge sammen, uden at jeg pludselig føler mig alt for mørkhåret.

Her er så resultatet, som jeg selv er meget tilfreds med! Det kan være en udfordring at få de mørke striber til at binde på det blegede hår, men det vil bare blive bedre og bedre, og mere og mere naturligt, for hver gang. Og indtil nu synes jeg selv, at det ser rigtigt fint ud.


graat-haar-striber

graat-haar-farve

 

Kærlig hilsen Jeanette

striber-i-haar

 

   

6 kommentarer

  • Birgitte Bonde

    Kære Jeanette
    Hvor er det flot til dig 🙂 – Jeg forstår rigtig godt, at du selv er tilfreds med det.

    Hav den dejligste dag 🙂
    Kærlig hilsen Birgitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Tusind tak, kære Birgitte. Det er jeg glad for at høre.
      Nu overvejer jeg, om der skulle lidt af længden – ligesom du har gjort (kan jeg se på Instagram). Er du glad for det?
      Kærlig hilsen og dejlig dag til dig!
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte Bonde

      Kære Jeanette
      Undskyld mange gange at jeg ikke har fået svaret tilbage på denne her. Jeg har ikke været klar over, at man kan krydse af i feltet “Giv mig besked om nye kommentarer på email”.

      Ja, jeg er meget glad for min hårlængde. Jeg har i mange år haft skiftende langt og meget langt hår og jeg har flere gange overvejet at blive klippet kortere, men enten har jeg ikke haft modet alligevel eller også har min frisør ikke villet klippe det så kort, som jeg ønskede. Men, så skiftede jeg frisør og hun var frisk og helt med på mit ønske og vupti så sagde hun “så Birgitte..nu er det for sent” – så havde hun klippet det første store stykke af. Mit hår er meget tykt og kraftigt og så er der meget af det, så det føltes som en hel lettelse af få så mange centimeter klippet af. Nu er det ved at være et par måneder siden og jeg overvejer at få klippet det lidt kortere end sidste gang, men nu får vi se om modet svigter 🙂 …men det vokser jo altid ud igen 🙂

      Hav den skønneste dag.

      Kh, Birgitte

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hej Birgitte,
      Det er utroligt så følsomt, det er med vores hår! Du er ikke den første, jeg hører, hvor frisøren har hjulpet med at tage det afgørende step. Og du har jo ret – det vokser ud igen.
      Lige nu er jeg tilbage på at beholde det lange hår, men det kan skifte fra dag til dag. Eet eller andet sted ligger der også noget i, at vi nok altid drømmer om et andet hår, end det vi har.
      Men i alt fald – det kortere hår er fantastisk flot til dig. Mon ikke også, jeg kommer dertil lige pludseligt 😉

      Rigtig god søndag og kærlige hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Det er super flot! Meget naturlig overgang, som bare ser smukt ud.
    Det er spændende at følge din rejse mod det grå, og jeg synes de kolde farver klæder dig helt fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hej Pia,

      Tusind tak, det er jeg virkelig glad for at høre. Det bliver forhåbentlig en LANG rejse hen mod det grå – men det kan også være, at de kommer væltende lige pludseligt i stort antal. Jeg er i alt fald klar.

      Ha’ en dejlig dag. Har nu tilmeldt mig Fiftyfabulous på Bloglovin. Dejligt med bloggerkolleger på min egen alder!
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mindre gøre, mere være!