Vi ser gudhjælpemig på båd!

Jeg har forsvoret nogensinde at skulle have båd og tage duelighedsbevis og alt det dér.
Det har ikke sagt mig nogetsomhelst at sejle, og desuden bliver jeg let søsyg (selvom min mand mener aldrig at have oplevet mig søsyg i de snart ti år, vi har kendt hinanden).

Men SÅ var det, at vi var en tur ude på min bror og svigerindes nye båd – og det var pludseligt utroligt hyggeligt og rart. Man bliver glad og afslappet, får masser af frisk luft, og der er ikke en masse praktisk, man skal udrette andet end bare at VÆRE (måske er det alderen, der trykker!)
Som barn er jeg vokset op ved en sø, hvor vi roede, fiskede og gerne hoppede i og tog en svømmetur. Søer kan jeg godt lide, men havet har jeg nok altid fundet en lille smule suspekt. Det er begyndt at rykke sig nu, og i virkeligheden finder jeg måske tilbage til min barndoms glæde ved søen. Bare i en lidt større målestok.

sejlbåd

Med til historien hører en ongoing diskussion her i huset om, hvorvidt vi skal have et lille sommerhus eller ej. Det vil jeg nemlig overhovedet slet ikke høre tale om, mens det for min mand er lidt af en barndomsdrøm (der var det også forældrene, der lavede det hele). Med et stort hus og have kan jeg slet ikke forestille mig at tilvælge yderligere forpligtelser. Desuden elsker jeg vores hus, som ligger i et smukt grønt område, tæt på havet, havnen og Dyrehaven (og byen). Her er det…eller et kig til det.

hus-jeanette

Det korte af det lange er, at en båd pludselig er gået hen og er blevet en mulighed for den perfekte kompromisløsning. Ikke en sejlbåd som min bror, Christian og hans kæreste Bettina – her har du lige ham og mig 🙂 – men en nem motorbåd til dagsture, men med plads til at overnatte, hvis man får lyst til det.
Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt! Så det tog ikke mange timer, fra tanken opstod, til at der nu bliver researchet i bådtyper, motorer, størrelser og modeller, og der er afleveret en ansøgning om bådplads i Skovshoved Havn (som heldigvis lige er blevet udvidet, så der nu burde være en chance). Vi kan gå derned på fem minutter, så det vil jo være oplagt at tage en tur på nogle timer, en dag eller en weekend.

Den kommende båd (jeg tror ikke, der er nogen vej tilbage) skal være vores lille flydende sommerhus, hvor jeg ikke skal hverken luge, klippe, støvsuge, vande eller noget som helst andet end at hygge mig, drikke te, læse og have gæster med om bord. Og mulighederne for at smutte til Hven, København, Sverige, Middelgrunden, Flakfortet – og alle små havne fra Hundested til Stevns….you name it, begynder stille og roligt at materialisere sig i mit hoved.

Har du erfaringer med at sejle – så lad mig endelig høre om dem. Jeg er totalt grøn og havde end ikke set den båd komme for et par uger siden!

Kærlig hilsen Jeanette

   

10 kommentarer

  • Birgitte Bonde

    Hihi..Jeanette..jeg er vild med dine (parenteser) i dette blogindlæg 🙂

    Jeg har ikke den store erfaring med at sejle, da jeg helst undgår det, da jeg bliver så let søsyg. Min far har haft en motorsejlbåd, LM23, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg “sejlede” flere dage efter, vi havde været på tur. Men jeg tror, det er noget andet med en motorbåd, og jeg forstår godt, at du ikke vil have et sommerhus som “konkurrent” til dit meget smukke hus (tak for kig), så jeg vil bare sige “go-for-it” …motorbåden altså 🙂

    Spændende hvor I ender:-)

    Hav en dejlig dag, de bedste hilsner Birgitte

    PS: Hvor ser I søde ud, dig og din bror 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Voksenlivsstil

    Du lyder lige som mig, Birgitte – men jeg må indrømme, at det virker som om min søsyge måske er blevet bedre (alderen, du véd). Det håber jeg virkeligt!!!!
    Måske skulle du teste det af en dag – måske på Bornholm 😉
    Og tak for forståelse med hensyn til sommerhus! Her står jeg virkelig fast og en båd virker som et meget mere overskueligt projekt.
    Jeg vender tilbage, når der er nyt!
    Ha det rigtigt godt og nyd dagen – min bror og jeg siger 1000 tak.
    KH Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte Bonde

      Uha…jeg glemmer aldrig, da jeg for mange år siden var med folkeskolen på Bornholm, hvor vi sejlede til Christiansø, nøøj jeg blev dårlig! Men jeg må give dig ret, det er blevet bedre med tiden, måske det er alderen 🙂 eller måske er jeg blevet bedre til at tackle det 🙂 …men (smiler) jeg ved, hvad du mener og nålen faldt på skønne Skagen 🙂 – og jeg glæder mig 🙂
      Hav en rigtig dejlig dag.
      Kh, Birgitte

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Åh, det lyder også dejlig med Skagen. Jeg håber, I får en fantastisk tur 🙂
      Vi skal også en tur til dejlige Jylland snart – til Hjerting Badehotel.
      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte Bonde

      Mange tak, Jeanette – og jeg håber også, at I får den dejligste tur til Jylland, når den tid kommer – det bliver da en skøn oplevelse med Hjerting Badehotel, det lyder så romantisk 🙂

      Jeg er lige kommet i tanke om min sidste “sejltur” som var i maj, hvor jeg var i Operaen på Holmen og se “Come Fly Away” (i øvrigt en hel igennem fantastisk forestilling, hvor jeg blev revet væk af de vanvittigt dygtige og flotte dansere og ikke mindst professionelle musikere – hvis du ikke har set stykket, kan jeg virkelig anbefale dig at se det, hvis det bliver opført igen, jeg har en klar forventning om, at se det på ny), nå men der sejlede vi det lille stykke fra Nyhavn til Operaen, og det er virkelig ikke langt, og da jeg så sad på 1. sal inden forestillingen og nød den smukke udsigt ud over vandet mod Amalienborg, så følte jeg, at hele Operaen gyngede…ajmen hvor skørt er det lige, at blive “søsyg” over så lidt 🙂

      Blot en lille erindringstanke… 🙂
      Kh, Birgitte

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hej Birgitte,
      jeg har også prøvet den fine lille sejltur ovre fra Admiral hotel til Operaen – helt fantastisk! Det er en helt speciel oplevelse. Og vi må jo indrømme at København er smuk fra vandet også 🙂
      Jeg må holde øje med forestillingen kommer igen, tak for tippet!
      Lige nu går det meste af tiden med at se på både, og jeg håber, vi snart får handlet, så vi kan komme videre 😉 Det er en svær proces, når man ikke ved ret meget i forvejen, men heldigvis har vi hjælpsomme mennesker til at hjælpe os. Jeg synes bare, at budgettet bliver højere og højere, jo mere rådgivning og viden vi får! Nu får vi se, hvor og hvornår den bliver landet – forhåbentlig snart. Og så håber jeg dælme ikke, at jeg er lige så lidt søstærk som dig 😉

      KH og en dejlig dag til dig – jeg synes, vejret begynder at blive lidt mere sommerligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må indrømme, at min umiddelbare begejstring kunne ligge i baglommen på et par lommeløse bukser, da min mand begyndte at tale om båd.
    Nu har vi haft vores motorbåd i 2½ måned og jeg er yderst begejstret og har endda taget speedbådscertifikat. – Har dog primært planer at være den der sidder og drikker vin og slikker solskin 🙂
    Håber du bliver lige så glad for det som jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hvor er det bare fantastisk at høre, Lotte! Det lyder lige som en model for mig – og giver håb forude for projektet.
      Rigtig skønt at høre 🙂
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mandi Erlandsen

    Kære Jeanette!
    Vi kigger også både og jeg ser meget frem til den dag, hvor jeg er tvunget til ikke at lave andet end at læse en god bog og skære et stykke citronmåne, som er svigerfamiliens sejler-tradition og række det til min søde kæreste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Kære Mandi,
      Det virker som om, vi er flere, der har set den gode idé i en båd! Og jeg tror også, at manden i huset tager mere ansvar på en båd, hvor det kunne gå og hen og blive os kvinder, der står med det meste arbejde i et sommerhus (blot en teori).
      Det bliver spændende, hvad det hele bliver til!
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND! Den nye kokos plejeserie fra Urtekram - nomineret til Danish Beauty Award '16