Drømmemuffins

Derfor bruger jeg hybenkerneolie

I USA har de længe været vilde med hybenkerneolie (rosehip oil), og i Danmark er vi nu for alvor ved at få øjnene op for den orange olies mange gode egenskaber. Ole Henriksen anbefaler hybenkerneolie til at mindske alderspletter, rynker og ar i sin bog Perfekt hud, som du kan læse mere om her.

Nu er jeg selv begyndt at bruge denne her økologiske ufortyndede hybenkerneolie – og jeg tvivler på, at jeg nogensinde kommer til at slippe den igen!

ren-hybenkerneolie

Det tidligere Saltskrub, som nu hedder Danica Skincare, var fremsynede, da de for snart 10 år siden var de første i Danmark, der lancerede en ren hybenkerneolie, og de har stadig i dag den fineste rene 100% hybenkerneolie – både med og uden parfume og i en økologisk udgave. Her er der altså tale om den rene ufortyndede vare, som ikke er blandet sammen med en masse andre olier, som man ofte ser i andre produkter med  hybenkerneolie.
Den koster 230 kr. for 50 ml. ren olie, 280 kr. i den økologiske udgave, og du finder dem alle her. Du kan også besøge Danica Skincare i Torvehallerne, hvis du er på de kanter.

Jeg bruger hybenkerneolien i kombination med mine forskellige andre hudplejeprodukter. Det gode er, at du kan supplere med hybenkerneolie, uanset hvad du ellers bruger i din daglige rutine. Du kan bruge olien som både serum og creme, morgen og aften, over og under dine normale produkter.

Jeg vil i øvrigt anbefale, at du husker at exfoliere og også meget gerne, om ikke dagligt, så en gang om ugen, bruger gode produkter med frugtsyre, så du sikrer en udskiftning af hudcellerne og får en klar og frisk udstråling og en hud, der kan tage godt i mod plejen fra olier og cremer.

Hvis du i øvrigt vil slå to fluer med et smæk, exfoliere og få hybenkerneolie samtidig, så prøv den fantastiske nye økologiske ansigtsscrub med hybenkerneolie fra Danica Skincare. Jeg lover, at du får den vildeste glatte babyhud! Jeg bruger den ca. 1 gang om ugen i ansigtet, på hals og décolleté. Den koster 280 kr. for 100 ml. (rækker til meget lang tid) og kan købes her.

ansigtsscrub-hybenkerneolie

Hvad er det så, hybenkerneolie kan? Den er kendt for at have en regenerende effekt, fx ved sår eller skoldninger, men den virker også ophelende på ar, efter såvel operationer som ar efter akne ,fordi den gør huden mere elastisk. Man mærker med det samme, at hybenkerneolie gør huden ekstremt blød. Prøv at sove bare en enkelt nat med et godt lag olie! Du er så blød og lækker, når du vågner næste dag.

Noget af det, som Ole Henriksen også nævner, er oliens evne til at formindske alderspletter og pigmentering. Fantastisk – vi vil så gerne have en flot ensartet hud! Og så er den også med til at opretholde hudens struktur og stimulerer collagenproduktionen med det store indhold af bl.a. vitamin A retinol og  C-vitamin.

Efter, at jeg har fået øjnene op for hybenkerneolien bruger jeg den stort set hver aften, inden jeg går i seng. Jeg bruger et generøst lag – måske også lidt mere, end man behøver, men en god ting kan man næsten ikke få for meget af. Ind imellem ses det på mit hovedpudebetræk, men det går at i vask – det bedste er den bløde, glatte og velplejede følelse, jeg har næste morgen. Hvis jeg har brug for ekstra fugt, bruger jeg også et tyndt lag om dagen ovenpå mine andre produkter. Med andre ord bruger jeg olien som både serum og creme – over eller under andre produkter i forhold til, hvad jeg lige synes, at min hud har brug for. Den er helt klart kommet for at blive en del af mit faste repertoire på badeværelset.

anti-age-produkter
voksenlivsstil-spons

Produkterne er stillet til rådighed for min test af Danica Skincare

 

 

 

   

1 kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmemuffins