Chloé Love Story

chloe-love-story

Kender du det? Man kredser om de samme parfumer igen og igen, fordi de ser så smukke ud, og fordi man så gerne vil have, at de dufter godt på én. Det gør jeg i alt fald med et par mærker – og Chloé er et af dem, som jeg har forsøgt mig med mange gange. De smukke flakoner med deres små silkebånd har så tit stået og kaldt mig hen til hylden, når jeg er kommet forbi dem i lufthavnen eller i Magasin.

Desværre plejer de at være lidt for kraftige, eller falde lidt uheldigt ud på mig – også selvom jeg bliver ved med at prøve.

Men endelig, endelig, er én af de eftertragtede flasker i al sin yndighed, med bånd og det hele, flyttet ind hos mig! Den nye Chloé Love Story er sluppet igennem parfume-nøglehullet og dufter hverken for tungt eller gennemtrængende på mig. Den er frisk og lidt sæbeagtig med noter af blomster og appelsin, ikke for sød, men stadig med dybde og elegance.

Du kan i øvrigt se mine andre yndlingsparfumer her – så kan du jo se, om der ringer nogen klokker i forhold til din smag.

Chloé Love Story fås hos bl.a. Nicehair.dk.

 

voksenlivsstil-spons

Indlægget indeholder affiliate link. 

Hende gad man godt være veninde med!

Julia Lahme: Forfatter af 'Holder du lige øje med mit diadem?' og 'Hvor lagde jeg babyen?' udgivet af Pretty Ink. Foto: Line Thit Klein:

Julia Lahme er klog og livsklog (så livsklog som man overhovedet kan være, når man er fyldt fyrre år), hun er reflekteret, ansvarlig, voksen og rummelig (sådan da) og så er hun bundhamrende ærlig, bramfri og skide sjov. Kort sagt, er hun sådan én, man (jeg) godt gad at være veninde med. Og vigtigheden af veninder er bare én af de ting, hun skriver om i sin nye bog.

At læse hendes nye bog ManiFest er som at tilbringe nogle gode og berigende timer i selskab med din mest sjove og interessante veninde. Hende, der får dig til at føle dig godt tilpas, inspireret og god nok som du er. Hende, der nok er ansvarlig, og tager ansvar for sin egen lykke, liv og økonomi, men ikke er kedelig eller nærig, og som synes, at der også skal være plads til, at livet er en fest, og at det skal leves her og nu. Spørgsmålet er bare, hvordan den moderne kvinde får plads til det hele – midt i alle forpligtelserne omkring parforhold, børn, vasketøj, indkøb og karrierer og måske midt i skilsmisser, stress, kampen for ligestilling og for alt det, vi skal leve op til. Ikke mindst på grund af presset fra “de andre” (dem, som vi skal holde op med at tage så meget med på råd og lade være med at sammenligne os selv med).

Hun ser tilbage på alt, hvad hun har lært. I tyverne, dannelsesårene (“tyverne er noget lort”) – fulde af drama, og hvor alt skal løses og de fleste ikke ved, om de er købt eller solgt. Trediverne, hvor meget af energien går til de børn, vi får – eller ikke får. Om at blive gift, om moderskabet som kultfænomen (det er Victoria Beckhams skyld det hele), om den dygtige og fornuftige generation, om at blive slidt ned til sokkeholderne af moderskabet og om dårlig samvittighed (noget som mænd tilsyneladende ikke lider af).

Om kroppen og den seksuelle kapital, som med tiden i virkeligheden bare kan veksles til……ingenting! Den sande værdi og valuta er i den sidste ende det, som vi putter ind mellem ørerne – og ikke botox eller nye bryster. Eller for mændenes vedkommende den næste ironman.

“Den seksuelle kapital, den, der er rodfæstet i udseendet alene, falder nemlig, og den falder pludseligt og langt. At være noget i kraft af måden, man ser ud på, har sin egen og store pris.”

Ved tærsklen til fyrrerne er der både udsigt til potentiel krise, fordi mange af kampene er slut og måske skal udfyldes af en coachuddannelse, botox eller en vandring på Caminoen. Eller måske trendbarn nr. 3 (også kendt som skilsmisse-Treeren) eller nr. 4. Men i virkeligheden ser det hele lidt lysere ud, og Julia er kommet ud på den anden side med lidt større børn, og endda med ægteskabet og den store kærlighed i behold (og det er der også gode råd til, hvordan gør. Det er bestemt ikke alle, det lykkes for, men sådan kan livet også gå – vi har altid et valg).

Nu arbejder hun på en liste over, hvordan man gør Gammel til det nye sort. Ja, det er noget, vi er nogle der allerede kan tale med om, men hun skal være velkommen til at bidrage med sit vid og humor – og gode råd om at skide på konventionerne, gå med den mode, der klæder os og i de høje hæle.

Julia er hende, du kan grine af dig selv og de gamle dage sammen med, hende, der kan give dig tro på fremtiden, selvom “Gammel er det nye lort” – og også selvom du selv lige er ti år ældre, ligesom jeg. ManiFest er nemlig for alle voksne kvinder, et opråb om at støtte hinanden, løfte hinanden op, ikke komme med stikpiller (og hvis nogen gør, så smid dem på møddingen), holde snitterne fra andres mænd (især, hvis de har små børn), lade være med at sammenligne sig med andre, at tage ansvar og tage konsekvensen af vores valg. Du bestemmer nemlig selv i dit eget liv.

Køb Manifest på Saxo.com her (affiliate link)

Varme hilsner fra Berlin

kreuzberg-berlin

Jeg er lige nu på weekendtur i Berlin, hvor temperaturen de sidste par dage har ligget omkring de 35 grader. Vildt varmt, men stadig utroligt dejligt. Det er kun anden gang, jeg er her, men jeg synes, byen er både venlig, afslappende og hyggelig at være. Et godt mål for en weekendtur med bare 55 minutters flyvetur fra Kbh.
Varmen betyder bare, at vi sætter tempoet endnu mere ned og drysser rundt og nyder det. Og hvis jeg ser lidt småopløst ud på billedet, ved du hvorfor. Vi går rundt i en sauna!

I går var vi i det hyggelige og rolige Kreuzberg, hvor cafeer og beværtninger ligger side om side, og hvor der en dejlig stemning langs floden. Der var endda marked med musik og glade dage fredag eftermiddag. Her er det virkelig skønt bare at gå og hænge ud.

I morges var vi friske og startede dagen med en løbetur i Tiergarten, hvor vi nød stilheden og oplevelsen af, at byen vågnede, mens vi kunne nyde egern, gæs og kaniner på turen. Jeg begynder at forstå konceptet med at løbe en morgentur i fremmede storbyer!

Derefter drog vi ind i det gamle Østberlin og så Stasi-museet. Måske ikke det mest muntre og underholdende, men en nødvendig påmindelse om, hvor skræmmende og modbydeligt det er, når en enkelt ideologi styrer, undertrykker, kontrollerer og overvåger en hel befolkning. Så grimt hele vejen igennem, men hvor er det godt, at borgere og organisationer sørgede for, at det hele blev bevaret til spot og spe.

På shoppingtur i Mitte og i varehuset KaDeWe – uden at købe noget. For er den idé egentlig efterhånden ikke røget en tur, nu hvor vi kan købe alt på internettet – og hvor København jo virkelig mere og mere tydeligt er et fashion-mekka? Ikke desto mindre var det hyggeligt at traske lidt rundt med manden min og spise en lækker chokoladekage MED marcipan oppe på toppen af KaDeWe. Varme eller ej!

I morgen står stadig åben,  og vi har nogle timer, før vi flyver hjem igen. Det kunne godt gå hen og blive til Helmut Newton museet, som ligger lige i nærheden af hotellet.

Håber, også I nyder weekenden derhjemme eller hvor I nu er 🙂

“Den bedste jordbærmarmelade, jeg nogensinde har lavet og smagt!”

Denne her opskrift fortjener en gentagelse her på bloggen – særligt nu, hvor det er højsæson for jordbær! Og som Jan Bech Kristensen kommenterede forleden, er det “Den bedste jordbærmarmelade jeg nogensinde har lavet og smagt😄”

Tak for det, Jan – og tak til min mor, som forsyner hele familien med denne helt fantastiske lynkogte jordbærsyltetøj, som oprindeligt er fra en gammel Tørsleff opskriftbog. Faktisk skal den bare koge i 9 minutter!

jordbærmarmelade

SÅDAN GØR DU
1 kg. jordbær (friske eller senere kan du også bruge optøede) skæres i lidt mindre stykker og koges i 5 minutter.
Tilsæt 500 gram sukker og kog i yderligere 2 minutter.
Tilsæt tilsidst 2 tsk rød Melatin, som iblandes lidt sukker og koges med i yderligere 2 minutter.
Hæld på atamonskyllede glas, som straks lukkes.

Tip: Du kan tilsætte 1-2 tsk citron- eller appelsinsaft til den færdigkogte marmelade. Eller evt. vanille.

Bonita Avenue

bonita-avenue

Her er sommerferiebogen til dig, der gerne vil have litterær skarphed og en fortælling, der langsomt folder sig ud i en overraskende, grænseoverskridende og til sidst i en ekstremt dramatisk retning. Hollandske Peter Buwalda bliver sammenlignet med bl.a. amerikanske Jonathan Franzen, og niveauet er højt, både sprogligt og fortællemæssigt, over det næsten 500 sider lange familiedrama i Bonita Avenue.

Bonita Avenue er historien om patriaken, professoren, judomesteren og matematikgeniet Sigerius og hans familie med konen Tineke og døtrene Joni og Janis. Om den pæne familie, som hen over en kort periode bryder sammen og skubbes ud mod kanten – hvor skeletterne vælter ud af skabene trods det succesfulde ydre. Den ældste datter, Joni, bliver den udløsende faktor, der får familien, ikke mindst den stærke Sigerius, til at gå mod afgrunden, netop som han bliver udnævnt til landets undervisningsminister. Den smukke og indtagende Joni, hvis ambitioner driver hende ud over moralens grænser. Langt ud over, hvad der ville kunne stå sin prøve i offentligheden og langt ud, hvad den aseksuelle Sigerius personligt kan håndtere (så har jeg forhåbentlig ikke afsløret for meget).

Bogen skildrer en række menneskelige sammensætninger – Sigerius, professoren, der har en fortid som landets bedste judokæmper, universitetsrektoren, som elsker jazz, men også er rå og har blomkålsører efter de mange gange i kamp på judomåtten. Den umiddelbart perfekte familie, der i virkelighed er dannet på baggrund af svigt, og hvor alt ikke er, som det ser ud til at være. Sigerius har efterladt en alkoholiseret hustru og en voldelig og dysfunktionel søn og har koncentreret sig om sine små nye steddøtre, som han betragter som sine egne. Pigerne på den anden side, har fået en stedfar i tilgift, som er der for dem, og er så meget mere end deres biologiske rockmusiker af en far. Sønnen, Wilbert, dukker op med års mellemrum op og forstyrrer harmonien – og sætter til sidst sætter et fatalt angreb ind, da familien er svagest.

Udefra har vi Aaron, fotograf, kæreste med Joni, jaloux og måske med rette, og dybt betaget af Sigerius, som mod alle hans forventninger bliver hans ven. Han er en ung mand, der til dels også faker i verden for at tilpasse sig, og dybest set ikke føler sig god nok. Venskabet mellem de to mænd er, når alt kommer til alt, dybt og varmt – alt kunne være så godt, men også for Aaron bliver de uheldige begivenheder afgørende for hans skæbne.

Bonita Avenue er Peter Buwaldas debutroman fra 2010. Den lå på bestsellerlisterne i over 2 år i Holland og er tildelt en række litterære priser og udkommet i flere lande, nu altså også på dansk.

Den kan fås her på Saxo.com (affiliate link)

Older posts