Sidste aften på Club La Santa

Den første høst af vild rucola!

rucola-fleraarig

Sidste år såede jeg et par små rækker vild rucola staude i mine små urtebede, og allerede nu vælter det så op med den mest velsmagende rucola. Den har været fremme i mere end en måned, og i dag har jeg plukket den første portion. Eftersom det er en staude, så kommer den helt af sig selv år efter år – det er jeg vild med! Og der kommer rigeligt af det, skal jeg hilse at sige.

Her kan du i øvrigt se min lille “mini-køkkenhave”. Jeg har bestemt ikke slået et større brød op, end jeg kan bage, men der er nok til forskellige krydderurter (timian, citrontimian, purløg, kinaløg, etageløg, rosmarin, persille, mynte), lidt jordbær – og nu også salat i massevis. Der kommer også nogle tomatplanter til inden længe, måske en chiliplante og hvad jeg ellers får lyst til. Det er i en lille målestok, men der kan alligevel blive plads til en del imellem hinanden – og så er det bare hyggeligt. Jeg elsker simpelthen at gå ud og hente friske krydderurter til maden.

lille-urtehave
Jeg har gået og luget i mine to små bede, og jeg undrede mig over alt den ukrudt, der pludseligt spirede frem i år. NU ved jeg, hvad det er! Rucolaen breder sig helt sindsygt over flere meter. Mine små rækker har bred sig som død og helvede, og jeg tror, jeg kommer til at forsyne hele familien med salat over sommeren.
Prøv se at se på billedet, hvordan de nye salatblade bugter sig afsted ud over det hele – og det er endda efter, at har luget det meste væk af vanvare for en uges tid siden. Nu skal det have lov at brede sig, hvor der er plads, for det er jo nemt at fjerne eller slet og ret spise det væk!

vild-rucola-staude

Hvis du også skulle have lyst til at prøve den i flere henseender vilde rucola, så kan du købe frøene hos IsabellaSmith.com til 25 kr. her. Den kan sås på friland sidst i maj, og det gjorde jeg med stor succes sidste år, hvor jeg allerede kunne høste temmeligt meget hen over sommeren. Salaten har en kraftig og meget lækker smag, og så er den selvfølgelig sprød og lækker, når den er nyplukket.

rucola-staude

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste aften på Club La Santa