Forkert bh-størrelse....mig??!!??!?!?!!

Slip sukkertrangen…..det er EASIS!

Vidste du, at vi danskere ligger på en 2. plads i Europa, når det gælder indtaget af sukker – og at vi er godt på vej til at overhale Finland og lægge os helt i front?

Jeg er selv en sukkergris – jeg elsker slik og kager, men jeg har lært mig selv at styre det, så jeg slet ikke behøver det på daglig basis eller noget, der ligner. Jeg køber det simpelthen meget sjældent.
Du er, hvad du spiser, men du spiser, hvad du køber. Så det begynder alt sammen i indkøbskurven!

Jeg fornægter ingenting, spiser hjertens gerne en is eller en kage, men jeg har reduceret især slik og  chokolade voldsomt i forhold til tidligere, og søde drikke rører jeg meget, meget sjældent.

Og hvordan har jeg så gjort det? Dybest set ved at gøre mig bevidst, hvad det gør ved kroppen, og hvor “ulækre” mange industrifremstillede produkter i virkeligheden er. Det kan du læse mere om i dette indlæg, men her vil jeg sætte fokus på sukker.

Anledningen er, at jeg fornyligt var til et spændende foredrag med EASIS – dem, som tidligere hed ISIS og er kendt for deres sukkerfri is, populære barer, kager og sukkererstatninger. De har et bredere sortiment, end jeg i alt fald lige var klar over, fx små velsmagende kammerjunkere med fuldkorn, og mindre fedt og sukker, som jeg helt klart vil foretrækker her til sommerens koldskål.

easis-kammerjunkere

Der er 380.000 diagnosticerede diabetikere i Danmark – og det anslås, at yderligere 200.000 går rundt med en diabetes 2 uden at vide det. 47% af den voksne danske befolkning er i dag overvægtige.

I begrænsede mængder er sukker ikke et problem, men vi danskere indtager simpelthen ALT for meget af det, og der er ingen tvivl om, at for meget sukker gør os syge.
Man ved, at kræftceller elsker sukker, men sukker medfører også fedt omkring organerne, i bughulen og i leveren (fedtlever), forhøjet kolesterol og hjertekarsygdomme. Herudover kommer migræne, tarmproblemer og problemer med tandkød og paradentose.

Skal vi være lidt forfængelige, er sukker endda også skidt for huden (læs om Perfekt Hud af Ole Henriksen her). Collagenen i huden bliver påvirket af sukker, så huden bliver mindre elastisk og stiv og dermed ældes hurtigere.

Sukker giver dig med andre ord både dårligt helbred, overvægt, dårlig hud, rynker og topmave!

Og husk nu, at sukker er sukker!
Om det kommer fra honning, raffineret sukker eller frugt, så består det til syvende og sidst af det samme: Glukose og fruktose.
Forskellen er naturligvis, at man ved frugt også får tilført vitaminer og fibre. Slik og sukker er rene tomme kalorier, og derfor det værste, men al sukker tæller. Spis derfor langt mere grønt end frugt, når du skal op på de “6 om dagen”.


Der har været diskuteret meget om kunstige sødestoffer
, men der er ingen videnskabelige undersøgelser, der kan påvise nogen som helst skadelige virkninger ved de sødestoffer, som bl.a. EASIS bruger. De har fjernet ALT sukker fra deres produkter (find dem her) og har desuden reduceret fedt og tilsat kostfibre. I stedet har de tilsat intensive sødestoffer som stevia og erythritol og fibre fra fx havre, hvede, roer og ærter.

Sukker er afhængighedsskabende!
Sukker stimulerer vores hjerner og er stærkt vanedannende. Forsøg med rotter har vist, at de blev mere afhængige af sukker end af kokain!

Så med alle de tilbud, vi har omkring os, er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at slippe et for stort sukkerforbrug. Især i stressede perioder kan jeg få kortvarige tilbagefald i “sukkermisbrug”, og jeg kan med det samme mærke, hvor skidt det er for mig (læs indlægget Det gør sukker ved mig).

Her er nogle gode råd til at slippe ud af det alt for store daglige sukkerforbrug:

1. Gør dig klart, hvad industrifremstillet slik og kager egentlig indeholder. Læs fx Slip Slikket af Umahro Cadogan – det giver stof til eftertanke!
2. Notér dig, hvad sukker gør ved dit humør, dit energiniveau og dit helbred (og din vægt).
3. Tænk dertil over, at sukker giver dig farligt fedt i bughule og lever og ødelægger både tænder og hud – og giver dig rynker.
4. Gå i en lang bue udenom slik og kager i supermarkedet. Udgå som hovedregel alt, der kommer i en glitret pose og har mere end én ingrediens!
5. Læskedrikke og slik udgør 85% af danskernes voldsomt store sukkerforbrug. Drop konsekvent søde drikke i dagligdagen. Drik i stedet vand og te, som ovenikøbet er GODT for dig.
5. Erstat nogle af de sukkerholdige varer med sukkerfri. Jeg ved, at mange bruger EASIS produkterne til at komme ud af deres sukkerafhængighed.
 
 
voksenlivsstil-spons
Indlægger et sponsoreret af EASIS (tidligere ISIS), men tekst og holdninger er mine.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forkert bh-størrelse....mig??!!??!?!?!!