Ny favoritparfume

Perfekte bryn

Lad mig indrømme det med det samme – jeg har langt fra perfekte bryn! De blev plukket lidt for meget i 80-90’erne, og selvom det har hjulpet med serum (læs mere her), så er det ikke ligefrem et par skovsnegle, jeg har.

voksen-makeup

Uanset, om du har tynde eller kraftige øjenbryn, vil en god øjenblyant været din bedste ven, hvis du vil lægge en flot makeup. Der skal egentlig ikke så meget til at lave den perfekte makeup:
En flot foundation er nr. 1 i mine øjne. En ensartet hud gør underværker. Det næste må blive mascara og gerne en eyeliner, men tæt forfulgt af dette, kommer brynene.

Det er ikke svært:
1. Markér den underste linje af øjenbrynet med små streger (ikke en lige, unaturlig streg) med en god øjenbrynsblyant, så du får en ensartet og rolig kant.
2. Marker også på den øverste kant, men hav fokus på det højeste sted og se, hvordan det løfter øjet.
3. Fyld farven ud med små skrå streger de steder, hvor brynet er tyndt.
Du kan selvfølgelig også bruge en øjenbrynspudder, hvis du foretrækker det, eller kombinere pudder og blyant.
På billedet har jeg brugt en brow liner fra det nye engelske makeupmærke Delilah Cosmetics (læs evt. mere om mærket her), som er den bedste, jeg har prøvet. Den farver ikke for meget, men er heller ikke for hård. Den er let at bruge (ligesom mange af deres andre produkter) og giver et meget naturligt resultat.

god-oejenbrynsblyant-delilah

Delilah brow lineren koster 199 kr. og fås i to farver, Ash, som jeg bruger, og den mørkere Sabel.

Jeg vil i øvrigt sige, at jeg ikke har haft ét eneste produkt fra Delilah i hænderne, som ikke har været lækkert og let at bruge. De har et overskueligt antal produkter og farver, så det er enkelt at gå til og let at vælge. I virkeligheden har vi jo ikke brug for 117 forskellige farver og produkter. Jeg kan, udover øjenbrynsblyanten, varmt anbefale fx deres eyeliner, som på samme måde har den perfekte konsistens og er meget let at bruge.

Tjek også deres rouge ud. Jeg er vild med den lyserøde, som jeg har på på billedet, og som du kan se nedenfor – men de har faktisk herudover kun 2 farver at vælge imellem, en lilla og en fersken, som også er meget smuk.

Du kan finde Delilah på nettet, men ellers kan nærmeste forhandler oplyses på 36 16 16 09.delilah-makeup-serie

 

voksenlivsstil-spons

Delilah Cosmetics har været så venlige at sponsorere produkter til min test, men holdninger og ord er 100% mine egne.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny favoritparfume