Så vågner man op og er i 50'erne....

Den mest perfekte fødselsdagsfest!

restaurant-maven-fest
I går dannede Restaurant Maven midt i København den perfekte – smukke, stilfulde og alligevel hjemlige – ramme for det, som gik hen og blev den mest fantastiske fødselsdag. Mad og vine var super lækre, stemningen og betjeningen helt i top. Jeg kan næsten ikke anbefale dem nok, hvis du skal bruge et selskabslokale i København til en særlig anledning. Der har været styr på alt, fra planlægningen, koordinering i forhold til indslag, musik og bordplan – til at få alt til at køre hele aftenen, uden at vi behøvede at bekymre os om noget.

IMG_1709

IMG_1718

IMG_1873
Jeg fik en fest, hvor jeg virkelig kunne mærke, hvor forgyldt jeg er med de mennesker, jeg har i mit liv, min familie og mine venner. Jeg var rørt fra start til slut og er stadig helt høj over den varme, der strømmede imod mig hele aftenen igennem. Det blev en fest, som jeg end ikke i min vildeste fantasi havde turde drømme om.

Og når jeg nu ser på billederne, er der bare smil, smil, smil over det hele!

IMG_1819 IMG_1880IMG_1797 IMG_1798IMG_1733

Min dejlige mand, Sten, var toastmaster og havde tilrettelagt en fantastisk aften for mig, og der blev sagt så mange dejlige ord til mig fra både ham, familie og gode venner og veninder. Der var musikalske indslag – og som den allerstørste surprise, havde han engageret selveste Bobo Moreno til at komme og synge for os! Han er en fantastisk sanger, og der var selvfølgelig valgt skønne og romantiske sange af nogle af mine yndlingskunstnere, som var lige efter mit hjerte, James Taylor, Al Green, Eric Clapton, Carole King, Ray Charles. Det var som det største kirsebær på toppen af en i forvejen fantastisk flødekage!

bobo-moreno

Tilbage er der bare at sige, at det slet ikke er så tosset at blive 50 – især ikke, når man har gode og hjertelige mennesker i sit liv ♥

IMG_1756

   

7 kommentarer

  • Slet slet ikke dårligt 😀 Det er jo en invitation man gerne ville have haft 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Voksenlivsstil

    Du ville helt sikkert også have været en dejlig gæst, Gitte 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Stort forsinket tillykke – må dit nye årti bringe dig en masse kærlighed og lykke. Ser ud til at du og dine gæster havde en helt fantastisk aften:-) ps mon du vil fortælle lidt om menuen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Hej Mette,
      Tusind tak for din søde kommentar 🙂
      Vi fik simpelthen den lækreste menu og vine – Mavens april menu, som du også finder på deres hjemmeside.
      Vi fik:
      STENBIDERROGN
      Kartoffel – løg – flager af rugbrød
      Riesling Wolkentanz 2014 – Weingut Kirsten – Mosel, Tyskland

      GROV TATAR
      Røgede rejer – æggeblomme – peberrod
      Pinot noir 2014 – Ampelos – Santa Rita Hills, CA, USA *

      BRAISERET KALVEBRYST
      Brisler – ramsløg – pastinak
      Barbera D´alba Rinaldi 2014 – Abbona – Piemonte, Italien

      CITRONTÆRTE
      Citronsorbet – mørdej – brændt marengs
      Yellow Muscat 2007 – Patricius Borhaz – Tokaj, Ungarn

      Gå ind her: http://www.restaurantmaven.dk/ og vælg selskabsmenu.

      Kh og tak for interessen
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit Brøns

    Et forsinket tillykke med dagen Jeanette, det lyder til at festen bare har været helt fantastisk og lige som du ønskede det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voksenlivsstil

      Mange tak, søde Berit. Jeg havde en HELT fantastisk fest.
      Nu håber jeg bare, at du og Bente kommer ligeså godt ind i 50’erne snart, og I får en skøn rejse.
      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Stort forsinket tillykke- må dit nye årti bringe dig en masse kærlighed og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så vågner man op og er i 50'erne....