Julecocktail med gin, kanel og æble

Makeup by Christiane

makeup-christiane

Christiane Schaumburg-Müller har nu efterfulgt successen Christianes Beautybog med den nye bog Makeup by Christiane. Her er gode tips for alle, der går op i makeup og synes, det er spændende at at få det bedste frem i sig selv med den rigtige hudpleje, foundation, highlights og øjenskygge. Hun deler ud af sine personlige makeup-rutiner og kort om sin tøjmæssige stil. Hvordan hun gør sig klar til den røde løber er næppe relevant for ret mange af os, men en fest i ny og næ bliver det vel til, hvortil der sagtens kan hentes inspiration.

En del er basic viden, hvilket også gør bogen relevant for yngre piger (en god julegaveidé?) og måske for dem, der ikke tidligere har beskæftiget sig så meget med makeup og skønhedsrutiner. Der er masser af let forståelige “Sådan gør du” tekster gennem bogen.

Der er en del, som jeg personligt kan bifalde – bl.a. brugen af de rigtige pensler, at fuldeende looket med markering af øjenbrynene, at lægge foundation på en godt fugtet hud og tricket med at bruge en latexfri svamp (jeg bruger denne her fra Jane Iredale). Derudover er der selvfølgelig en lang række andre tips & tricks.

Der er lagt rigtigt meget fokus i bogen på forskellig øjenmakeup, hvilket jeg er meget glad for – jeg synes nemlig, det er det allersværeste. Det kræver øvelse at lægge en flot makeup, og især øjenskyggen, synes jeg er svær, men her får du billeder og gode trin-for-trin beskrivelser, så du kan få det lært.

Makeup by Christiane koster 193 kr. på Saxo.com.

 

   

2 kommentarer

  • Oh, ja! Du har SÅ meget ret. Øjenmakeuppen er den største udfordring, og jo ældre man bliver, desto sværere bliver det :-/ Jeg har dog lært en lille ting: jeg kan ikke lægge øjenskygge, hvis ikke jeg har en primer på øjenlågen (MAC´s paint pot painterly er min bedste ven) 😉

    http://www.bydianawi.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Diana,

      Tusind tak for tippet – den vil jeg prøve!
      Ha en dejlig dag.

      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julecocktail med gin, kanel og æble