En klassisk musikalsk juletradition

Kig ind bag gardinerne i ghettoen

sort_land-ahmad_mahmoud

Der sker et oprør indefra i disse år, hvor vi ser efterkommere af indvandrere skildre deres opvækst i parallelsamfundene i de danske ghettoer. Den nye selvbiografi Sort Land af Ahmad Mahmoud er efter min mening nærmest et must at læse. Dels skriver han præcist og interessant, dels giver han et sjældent indblik i, hvad der foregår bag de evigt lukkede gardiner i disse muslimske familier. Forfatteren gør det klart, at det naturligvis ikke gælder alle muslimer og indvandrere, men dem, der lever i parallelsamfundene langt fra det normale danske samfund.

Jeg slugte bogen og det krøb ind under huden på mig, hvordan Ahmad har levet med både verbale og fysiske tæsk og undertrykkelse, indtil det lykkes ham at tage oprøret og bryde ud og skabe sig en tilværelse væk fra familien, udnyttelsen, tæskene – og få en uddannelse som maskinmester og et liv integreret i det danske samfund.

Kulturen i parallelsamfundet beskrives som uden etik og moral. Den største status ligger i at opnå kontanthjælp og undgå aktivering, og der er kun foragt til overs overfor danskerne. Man ønsker ikke at være en del af samfundet, men kun at tage imod dets goder.

I ghettoerne hersker egne love og regler og der er et meget klart defineret hieraki inden for de store familier. Som yngste bror stod Ahmad nederst og skulle ustandseligt udføre tjenester og løbe ærinder for faren og de store brødre, og det gjorde det ikke altid let at passe skolegangen. Alternativet var tæsk og trusler på livet. Allernederst står kvinderne, som må afstraffes af både ægtemand og dennes brødre efter forgodtbefindende. De er tilslørede, skal føde masser af børn og skal stå til rådighed med store hjemmelavede måltider 24-7, hvis patriaken skulle føle sult.

Ægteskaberne arrangeres tidligt mellem familierne, og pigerne må i en tidlig alder afbryde uddannelser og hellige sig mænd og føde børn og befinde sig i hjemmet bag de lukkede gardiner med voldelige ægtemænd. Ahmad må for alvor bryde ud, da der et et arrangereret ægteskab på vej til ham, som han ikke ønsker. Han er et fintfølende menneske, der fra dreng har kunne se, at der var ting, som moralsk ikke var rigtige. Han kunne gennemskue den dårlige livsstil, de oppustende mænd, som føler sig som konger, men i virkeligheden er tabere, manglen på uddannelse, volden og tvangen. 

Med denne bog får du ikke alene en sjælden indsigt – du giver også din støtte til en mand, der modigt står frem, selvom det koster ham dyrt, kun med det ønske at inspirere andre til at bryde det sociale mønster, så deres børn kan få bedre chancer i livet.

Bogen kan købes hos Saxo her (affiliate link)

   

1 kommentar

  • S

    Tak for anbefaling! Der fandt jeg da vist julegaven til mig selv, ups. 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En klassisk musikalsk juletradition