Vind en valgfri indrammet plakat og andre goodies fra I LOVE MY TYPE (værdi op til 1100 kr.)

Hold fast i motionen

friloebet-2015.jpgI morges løb jeg Friløbet i København (10 km.) for anden gang. Før dette havde jeg nogle, man kan kalde det “begrænsede forestillinger” om, at jeg:

1. aldrig skulle løbe over 5 km.
2. aldrig skulle løb officielle løb.
3. aldrig skulle løbe sammen med andre (og slet ikke min mand).

Jeg har skrevet om det før (læs indlægget Løb er surt og hårdt – og fantastisk), om hvordan man flytter sine grænser, og hvor meget, der foregår oppe i hovedet, når man løber. Faktisk har jeg stadig en idé om, at jeg ikke kan løbe om morgenen, men det er jo LØGN, jeg løb jo i morges, og det gik rigtigt fint!

I dag løber jeg sjældent under 7-8 km., jeg har en løbemakker og løber også meget gerne med min mand eller min bror. Jeg begynder for alvor at mærke glæden og fremgangen ved at holde fast og være stabil med træningen. Ikke, at jeg nogensinde bliver eliteløber eller verdensmester, men jeg kæmper udelukkende mod mig selv og glæder mig over det, som jeg nu en gang gør og kan. Træning skal helst give en følelse af sejr og glæde fremfor nederlag, så vær altid glad for det, som DU gør. Der vil altid være nogle, som er bedre eller dårligere end dig, men det er ikke afgørende – det afgørende er dine præstationer og din velvære. Friløbet i dag løb jeg fx på 56 minutter (5:35 pr. km.) – det er 1 minut hurtigere end sidste år, hvilket jeg bare er vildt glad over.

Der findes mange måder at dyrke motion på, mange måder, at holde sig i form, slank og sund og rask på. Det vigtigste er, at vi GØR noget – at vi gør det med glæde – og vi gør det stabilt. Der kan være perioder i livet, hvor det ikke er muligt, eller hvor der ikke er tid eller overskud, men det er aldrig for sent at komme tilbage igen.

Det ER surt at komme i gang med motionen, men hold op, hvor det lønner sig at gøre op med sine forestillinger om, hvad man kan og ikke kan, og hvad man vil og ikke vil. Hvis vi bryder nogle grænser, kommer igang og holder ved, så giver det så meget glæde og sundhed i den anden ende.

 

   

6 kommentarer

  • Annette

    Super godt løbet – flot flot og selfø’li kan du løbe om morgen. Jeg løber altid tidlig morgen – så har jeg god samvittighed resten af dagen og kan klare mere måske og har mere energi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Du har jo så ret Annette, men kender du ikke det, at man får begrænset sig selv i en eller anden fastlås idé? Og tak for opbakningen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Lesemann Amstrup

    Sejt, tillykke! 🙂
    …og ellers lige mine ord…det er hårdt at løbe – men aldeles fantastisk!
    KH Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Tak – og dejligt at høre, at du har det på samme måde :heart_eyes:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Godt løbet, der er ikke noget så skønt med nogle km næsten hver dag, man får ordnet så mange ting mentalt. Jeg kan ikke løbe, men får gået 4-5 ture hver uge, på ca 9 km i gennemsnit

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hvor er det fint at høre Susanne! Tak for din kommentar og “godt gået”.

      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind en valgfri indrammet plakat og andre goodies fra I LOVE MY TYPE (værdi op til 1100 kr.)