Avanceret MBR ansigtbehandling og hudpleje, der virker med det samme

For nogle dage siden prøvede jeg en helt ny avanceret og meget spændende ansigtbehandling hos Art of Wellness i Lyngby. Klinikken er blandt de meget få klinikker i Danmark, der p.t. tilbyder MBR behandlinger og produkter. 

MBR (medical beauty research) har stor fokus på anti-ageing og bruger ingredienser med stor effekt i både over- og underhuden. Behandlingerne hører til i den luksuriøse ende (995 kr. for en lille og 1.295 kr. for en stor behandling), men de giver altså også et synligt resultat med det samme.

ansigtsbehandling-før-1

Før min MBR behandling

ansigtsbehandling-efter-1

Efter min MBR behandling

Produkterne arbejder i hudens dybe lag, og der behandles på både ansigt, hals og décolleté. De to sidstnævnte har jeg faktisk savnet fokus på, for det er ofte her, at alderstegn og solskader viser sig meget tydeligt. Behandlingen giver en rigtig lækker fornemmelse alle steder.

Det nye bag behandlingerne er de avancerede produkter, som også fås til hjemmebrug. De to grundlæggende elementer er en Beta-enzym, som kan bruges dagligt i 15 minutter. Herefter tilføres en eller flere serummer alt efter, hvilket behov man har – om det er fx ar, uren hud, rynker, pigment eller leverpletter eller sart og tynd hud efter sygdom. MBR har skræddersyede produkter til alle hudtyper og aldre.

ansigtsbehandling-før

Før min MBR behandling

ansigtsbehandling-efter-2

Efter min MBR behandling

Her er et billede lige efter, at jeg havde rejst mig fra briksen. Jeg synes faktisk, man kan se, hvor salig, jeg er. Ikke alene er min hud på bryst, hals og i ansigtet løftet, men jeg føler mig frisk og klar og mere ungdommelig. Den store behandling varer 1½ time, hvor der indgår masser af massage, og undervejs ligger man i et kvarter kun med næsen fri under en tyk algemaske. Med mindre, man lider af klaustrofobi, er det helt terapeutisk.

ansigtsbehandling-efter-4

Her er jeg så klar til at forlade Art of Wellness efter en som altid dejlig oplevelse. Nu MED make-up og en følelse af at være mindst 5 år yngre (og husk nu lige, at jeg er 49 år).
MBR er helt klart en behandling, jeg vil ofre på mig selv en gang imellem. Særligt op til større begivenheder, hvor jeg gerne vil føle, at jeg ser lidt ekstra godt ud 🙂

ansigtsbehandling-efter-MBR

Der er et par oplagte hjemmeprodukter at fortsætte med. Serien er ikke billig, men jeg vil helt klart selv fortsætte med bruge Beta-Enzyme, som er et af seriens nøgleprodukter. Det er en mild syre kombineret med et enzym kompleks, der klarer og blødgør huden, arbejder både i dybden og åbner huden til den efterfølgende serum. Den bruges dagligt og koster 600 kr. for 30 ml. og 825 kr. for 50 ml. Jeg ved det godt – det er sindsygt dyrt, så det er virkelig for dem, der prioriterer hudpleje meget højt og kan finde luft i budgettet. MBR-beta-enzyme
Dernæst findes der en række forskellige dybdevirkende serummer, som ligger mellem 1.000 og 1.800 kr. Den sidste er en slags Askepot serum, der minimerer rynker.

Det er vigtigt at vælge de rigtige produkter og serummer, så hvis du bor i nærheden af Lyngby, så kig op til Art of Wellness, hvis du vil høre mere. De er altid meget søde og hjælpsomme. Jeg kan bestemt også anbefale, at du forkæler dig selv med behandlingen først og mærker effekten af produkterne på egen krop.

Du finder Art of Wellness her.

PS. der kommer snart en konkurrence her på bloggen, hvor du kan vinde den store behandling!

 

Hvordan skal din dag være?

I øjeblikket har jeg fokus på positiv psykologi og på de simple råd, du kan læse nederst i indlægget. Det er ikke raketvidenskab, men det er rart – og har en stor effekt, som kan være med til at gøre dagen endnu bedre.

Først lidt baggrundsviden:

Vidste du, at du tænker omkring 70.000 tanker hver eneste dag? Og mange af de tanker, du tænker i dag, også går igen i morgen?

For at undgå stress og total nedsmeltning over de konstante sanseindtryk, skaber vores hjerne smarte “genveje” i form af neurobaner, der fungerer ligesom veje. Når du tænker, føler og reagerer på en bestemt måde, bliver netop den vej bredere og bredere. Andre veje, som du ikke bruger så tit, bliver smallere og smallere, og til sidst lukker de!

Det betyder, at dine tanke- og adfærdsmønstre er bestemt efter de veje, du har kørt på hele dit liv. Jo mere opmærksomhed, du giver dine negative tanker – jo flere kommer der af dem. Jo mere opmærksomhed, du giver dine positive tanker – jo flere kommer der af dem.

Tænker du mest positive eller mest negative tanker? Tænker du godt eller dårligt om dig selv og andre? Er du på vagt og forventer det værste?
Er du overhovedet opmærksom på dine tanker?
Du bliver styret af din hjerne til at tænke på samme måde igen og igen og bliver i gamle mønstre, som måske – måske ikke – er hensigtsmæssige for dig.

Den gode nyhed er, at du selv kan bestemme. Vi er alle i stand til at ændre tankemønstre og begynde at skabe nye veje i hjernen.

Prøv at være opmærksom på, hvad du tænker. Du ER ikke dine tanker, og det er muligt at distancere sig fra sine tanker og betragte dem udefra. Prøv at være observerende i forhold til dine tanker og spørg dig selv, om det, du tænker lige nu, er hensigtsmæssigt. En tanke er ikke nødvendigvis en sandhed, bare fordi vi tænker den, og du kan nægte at lade dig føre med af den. (Læs evt. også indlæg Slip tanketyranniet).

Gennem meditation og mindfulness kan vi få mere kontrol over, hvad vi tillader af tanker i vores bevidsthed. Du kan lære at observere og undlade at lade dig rive med af en tanke.

Du kan helt konkret:

Sige til dig selv i løbet af dagen, gerne mange gange, fx “jeg elsker og værdsætter mig selv”. Hjernen vil huske dine tanker og gentage dem i morgen.

Skrive 5 ting ned, der har gjort dig glad, hver aften før du skal sove. Du kan vælge at skrive kort eller uddybende. Det kan også være, at du foretrækker at tænke tingene igennem i stedet for at skrive. Jo mere tungt, sindet er, jo mere er det en god idé, at få tingene skrevet ned.

Gå dagen igennem om morgenen, inden du står op. Tænk over, hvad du kunne tænke dig, der skal ske i dag, hvad skal du opnå, hvordan du kunne ønske dig, at dagen skal være. Det kan også være, at du har et tema, som du vil have fokus på for dagen eller måske for den kommende uge. Også her kan det være en god idé at skrive ned på papir.
Du vil helt sikkert opdage, at dine tanker gør en enorm forskel.

 
Jeg skylder Mathilde Matthison stor tak for inspiration. Læs om hende på www.backontrack.dk.

 

 

De flotteste naturtro bloklys på batteri

Jeg er så imponeret over de her batteridrevne bloklys fra LeveLYS. De fås i en indendørs udgave i ægte stearin og er meget naturtro. Eneste forskel er, at det har en plasticflamme, som bevæger sig, når lyset er tændt.
Her har jeg sat det i en lanterne, hvor ingen opdager, at lyset er kunstigt, hvis de ikke lige ved det.

batteri-bloklys-stearin

 

Der er indbygget timer i lyset, så du kan vælge at lade det være tændt i 5 timer, hvorefter det slukker de næste 19 timer. En ret smart “tyverisikring” at stille i vinduet, hvis du ikke er hjemme. Derudover kan du sætte lysene i reoler og andre steder uden at være bange for brandfare. Der er ingen sod, partikler eller løbende stearin.

Levelys-naturtro-lys-på-batteri

Lysene er umiddelbart ikke helt billige, men tænk over, hvad et ordentligt bloklys egentlig koster. Og de her varer i princippet “for evigt”. Med 2 AA-batterier lyser de i op til 200 timer. Indendørs lysene koster mellem 349 og 449 kr. Fås i min shop BestofNordic.dk.

Udendørs lysene er i plastic og tåler regn m.v. De koster fra 279 til 369 kr.
De er uden den kunstige flamme, men lyser længere nede og indefra, som et bloklys, der er brændt lidt ned. Brug dem på terrassen her i sommer – og lad dem hygge udenfor i julen og den mørke tid.
Du kan tænde og slukke dem med en lille remote control (passer til både uden- og indendørs lysene) og time lysene til at være tændt i et bestemt antal timer. Den koster 69 kr.

Udendørs_Levelys-bloklys-batteri-22 cm.

 

Fjernbetjening-levelys

 

 

Cool bænk til terrassen

Jeg må lige dele denne bænk fremstillet af gamle træstilladser med Jer, som jeg har købt til vores terrasse. Den bliver ganske vist kaldt et plantebord, men med en højde på 45 cm., vil jeg nærmere kalde den en stor bænk. Men det bliver den ikke dårligere af!rustik-plantebaenk-genbrugstrae-natur

Jeg er helt vildt glad for den – den er rå og giver et lækkert rustisk look samtidig med, at den er meget anvendelig. Til både siddepladser og til at lave en spændende indretning med en masse planter, lanter m.v. Du kan også style den med puder og skind – den er 2,2 meter lang, så der er virkelig noget at lege med. Og så giver den en fed kontrast, hvis du har nyere havemøbler eller fx et loungesæt.

Her er den hjemme hos mig. Der er ikke helt færdigindrettet endnu, men du kan sikkert se ideen 🙂

plantebænk-rustik

Jeg har fundet bænken på Coop.dk.

Du kan også få trallemøbler i genbrugstaller eller nye traller på min webshop BestofNordic.dk.

Find din indre pariserinde

How-to-be-parisian

Du er måske allerede stødt på bogen How to be Parisian wherever ever you are, som udkom for et halvt års tid siden. Jeg har den liggende fremme – den ser cool og hyggelig ud, og så er den en nem og uforpligtende, sjov lille opslagsbog, når du lige trænger til lidt inspiration eller underholdning.

Du kan sagtens læse hist og pist i den og vælge mellem de forskellige afsnit som 24-hour look, women in black, the best version of yourself, the party, Not a wedding, Seperate bedrooms, cool or cold – og mange, mange flere. 

Der er masser af gode råd at hente, hvis man er til den skødesløse og elegante franske stil, attitude og livsstil.
Min mor er ½ fransk, og hun har tydeligvis arvet bl.a. den diskrete stil med at bære få smykker (lige den er ikke slået 100% igennem til mig, men jeg prøver at begrænse mig, så jeg ikke ligner et dansk juletræ).

Jeg er også glad for at læse, at en sort bh under en hvid skjorte faktisk et mustOG, at parisiske kvinder gerne selv klipper deres eget i øvrigt meget naturlige hår, eller lader en veninde gøre det. Jeg har selv en nærmest ukontrollabel trang til at klippe mig selv – det vil jeg fra nu af betragte som ren parisisk elegance.
Hårfarvning er i øvrigt no go, med mindre det er diskrete striber, der understreger det naturlige hår. Til gengæld skal gråt hår være enten gråt eller farvet – salt og peber er noget, der hører til på bordet.

Parisiske kvinder bruger, ifølge bogen, heller ikke en formue på at købe det sidste nye og dyre outfit fra top til tå. De udvælger i stedet lækre key items, et par gode stilletter, en trenchcoat, en jakke eller andet, og passer på dem og bruger med dem til alt.

Den ideelle mand, får vi også et bud på i bogen – han er bl.a. ubarberet, sjov, speciel, lidt en bad boy, har klasse uden at anstrenge sig for det, han er ikke muskuløs, men skal hellere læse en bog end løfte vægte. Og sidst men ikke mindst, er han måske ikke perfekt, men han eksisterer i det mindste i virkeligheden 🙂

Synes du, dette lyder interessant, kan du roligt investere i bogen og hive den frem igen og igen, når du har brug for et lille guldkorn. Den er også en sød venindegave. Bogen er på et letforståeligt engelsk.

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

Older posts