Sommerglød i dråbeform

Mine egne malerier

Jeg har i mange år malet som en hobby, men på det seneste har det knebet med tiden. Med job, webshop, blog, træning, hus og have, kan det i øjeblikket være svært at få tid til alt det, jeg gerne vil. Men i weekenden fik jeg malet mit første maleri i omkring 1 år. Og et stort eet af slagsen – 1,2 x 1,5 meter.
Inspireret af en stor tom væg ved vores spisebord, var det bare om at komme ind i kampen.

maleri_abstrakt_moderne

Jeg maler altid abstrakt, og efterhånden mere og mere farverigt. Til gengæld kan jeg lide at male i alle størrelser fra helt små indrammede malerier på papir til de store lærreder, som her. Jeg maler i øvrigt altid med akryl.

Her er så det færdige resultat, som dog lige mangler en sølv svæveramme.

maleri_abstrakt_moderne_jeanette-hylleborg

Maleriet er helt klart en ting, som jeg rigtigt gerne vil gøre mere ved i fremtiden. Vi har ovenikøbet en høj kælder med godt lys og plads, som er perfekt til formålet. Jeg hører meget gerne din kommentar til, hvad du synes.

   

4 kommentarer

  • Lotte

    Pragtfuld maleri. Får i den grad associationer til Asger Jorn. Virkelig godt gået, Jeanette – du har en potentiel køber her. Er du opmærksom på, at der er en stor kunstudstilling i Øksnehallen den første weekend i maj?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Lotte,
      Tusind tak for din søde besked – det er noget, der varmer og giver mod til at fortsætte 🙂
      Det er sjovt, at jeg ofte hører den med associationen til Jorn – det er jo meget fornemt, og jeg elsker hans malerier.
      Mine er heldigvis i en anden prisklasse, og jeg skal nok lægge det på bloggen, når jeg har noget nyt til salg.

      Jeg er desværre ude at rejse første weekend i maj, ellers var jeg helt klart kommet. Tak for info.
      God dag og mange hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Seline

    Kære Jeanette

    Sælger du malerier? 🙂 Jeg mangler lige præcis et maleri i den størrelse og i de flotte farver og former.

    Vh Seline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Seline,

      Tusind tak, det glæder mig at høre. Jeg får faktisk mange kommentarer for netop det maleri, som hænger hos os selv.
      Jeg sælger det gerne – eller laver noget lignende på bestilling.
      Du kan evt. skrive til mig på jhylleborg@yahoo.dk.

      Mange hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerglød i dråbeform