Ny Dior gel coat - se effekten

Giv mig ungdommens øjenbryn tilbage – test af Swiss Brows øjenbrynsserum

Måske hører du også til dem, der fulgte moden i 90’erne og plukkede løs af øjenbrynene? Den gang kunne øjenbrynene næsten ikke blive tynde nok (hvad tænkte vi dog på?) – og nu må de gerne være fyldige og naturlige igen.

Ja tak, det er lettere sagt end gjort, når man ikke er helt ung længere og har plukket brynene gennem mange år.

Jeg havde ellers oprindeligt ret kraftige øjenbryn, og jeg har de senere år forsøgt at få dem til at vokse ud igen. Det bedste, man kan gøre er, at lægge pincetten væk og lade brynene helt være (på nær de totalt vildtvoksende hår). Lidt er der kommet, men det går alt for laaangsomt og i en noget spredt fægtning.
Så NU må der altså hjælp til – og hjælpen er kommet med posten i dag:

Swiss Brows-øjenbrynsserum

SWISS CLINIC er kommet til Danmark efter i mange år at have været i bl.a. både Sverige og Norge. De garanterer med deres øjenbrynsserum Swiss Brows, at man får tættere og fyldigere øjenbryn på kun 1-4 uger. Resultatet er varigt og produktet har en dokumenteret effekt. Derudover skal det fremhæves, at produktet kun indeholder naturlige ingredienser og ikke er testet på dyr.
Lige nu fås Swiss Brows 5ml til 895 kr. (normaltpris 1.395 kr.) 5 ml. svarer til op til 2 måneders brug og kan fås her

Swiss Clinic

Så er jeg i gang! Swiss Brows skal påføres to gange om dagen, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvor meget af mine gode gamle øjenbryn, jeg får tilbage. Som du nok kan se, er der bestemt noget form og fylde tilbage at ønske. Men det får vi at se de næste uger, hvor jeg nok skal vende tilbage med før- og efterbilleder. 

SWISS CLINIC har i øvrigt en række dokumenterede produkter til den hjemlige skønhedsbehandling – rynkebehandling, øjenvippeserum, tandbeblegning m.m. Du kan tjekke det hele ud her.

   

6 kommentarer

  • Lotte

    Blev simpelthen også nødt til at købe den da jeg lige så dit opslag! gjorde godt nok lidt ondt på kontoen, men håber den virker 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Lotte,
      Så krydser jeg fingre for os begge to, at det virker. Men det garanterer de jo hos Swiss Clinic, at det gør! 🙂
      Jeg vender tilbage med resultaterne og efterbilleder på bloggen. Jeg vil blive meget glad for at høre, hvordan det går for dig.
      De bedste hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • katrina

    Virkede serummet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Katrina,
      Ja, der er ved at være gået en måned nu 🙂
      Det ser faktisk ud til at virke, men det skal nok lige have et par uger mere. Der er kommet nye hår især inderst – både under brynet og mod næsen. Lige hvad jeg ønsker – brynene lidt tætter på hinanden og lidt tykkere.
      Det er ikke helt godt nok endnu, men der er på vej, og der sker noget.
      Jeg vender tilbage med en status om et par uger.
      Tak fordi, du skrev.
      KH Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej jeanette, jeg har selv det samme problem, jeg kan se at det er lige et år gammelt dette opslag. Men jeg ville høre om du har et før og efter billede og om det virkede ?
    Vh Emilie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Dior gel coat - se effekten