Mere indretning - når tingene får nyt liv

Få has på makronhælene

Jeg blev fristet på Apoteket i dag af den nye elektriske fodfil fra Scholl. Det kan jo være lidt af en evighedskamp af holde fødderne bløde og lækre, og de færreste af os har lyst til at flashe et par tørre makronhæle i sandalerne. Det bliver heller ikke lettere, når man dyrker sport og fx løber og belaster fødderne meget.

Scholl elektrisk fodfil
Produktet LØD godt, omend reklameteksten er en smule overdrevet (fx punkt 5 i brugsanvisningen, hvor man skal huske at ånde lettet op over sine nu bløde og lækre fødder 🙂 ) – jeg kastede mig ud i det og investerede de 350 kr. i mine fusser, som jeg har negligeret lidt rigeligt i forbindelse med nyt hus og flytning.

Og hvordan ER den så? Jeg ved ikke, om jeg ligefrem ånder lettet op, men mine fødder er dejligt bløde efter en nem (og lidt sjov) indsats. Den tager ikke for hårdt fat – hvilket er godt, for alt for meget fodfiling er ikke af det gode. Man skal passe på, at man ikke kommer ind i en ond spiral, hvor man bare danner mere og mere hård hud. Men det var nu lækkert at få bund i den hårde hud og få dejlige bløde fødder på den dovne måde. En almindelig fodfil kunne have gjort arbejdet, men det havde krævet en noget større indsats.

Bagefter er det bare om at pleje med en god fodcreme og så ellers holde fødderne ved lige uden at overdrive. Alt i alt er jeg tilfreds med investeringen og kommer helt sikkert til at bruge den fremover.

Den elektriske fodfil koster ca. 350 kr. hos Apoteket eller fx Apotekeren.dk.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere indretning - når tingene får nyt liv