Godt nyt til grillen og salaten

Den ægte Dermaroller – sådan virker den

DermarollerJeg har i de sidste par måneder hjemmebehandlet min hud med micro needling – med den originale og ægte Dermaroller™. Allerførst vil jeg slå fast, at micro needling skal tages alvorligt på den måde, at man ikke vælger et hvilket som helst udokumenteret produkt. Pas på med billigere udgaver, hvor nålenes tykkelse og kvalitet er anderledes. Hvis du går på kompromis, risikerer du alvorlige skader på din hud. Den ægte Dermaroller™ er førende i verden og godkendt efter høje tyske krav til medicinsk udstyr. Nålene er desuden patenterede, og deres længde, tykkelse og placering er dokumenteret.

Dermaroller logo

Der findes ingen mirakelkure mod ældning, men min erfaring er, at en indsats i den daglige hudpleje har en synlig effekt. Med micro needling laver man bittesmå perforeringer i huden, som får huden til at tro, at der er lavet en “skade”. Dermed sættes fornyelsesprocessen og collagendannelsen op, porerne samler sig og talgkanalerne holdes åbne, så huden bliver mere vital. Behandlingen booster og fornyer huden og får samtidig de specielle tilhørende produkter – og dine andre hudplejeprodukter – til at trænge langt bedre ind i hudens dybere lag, fremfor bare at ligge på overfladen.

Du skal behandle huden et par aftner om ugen, og bruge 5-10 minutter på det. Gør det ondt? Ikke ret meget og man vænner sig til det. Huden bliver lidt rød, men det fortager sig hurtigt. Noget af det unikke ved behandlingen er, at den kan bruges i både ansigt og på halsen, men også foran på brystet (décolleté) og sågar på hænderne.

Dermaroller™ giver huden en klarere, blødere, renere og friskere udstråling, fordi blodcirkulationen og omsætningen af døde hudceller øges. Behandlingen reducerer tydeligt hyperpigmentering (og ar) og gør huden mere ensartet. Hudstrukturen bliver synligt mindre grov, linjer og rynker reduceres, og gløden bliver i det hele taget meget flottere.

Dermaroller_før_øje

Mine øjenomgivelser før

Dermaroller_efter_øje2

Øjenomgivelser efter 2 måneder

Det er først og fremmest behandlingen med nålene, der gør en forskel. Dermaroller™ har derudover udviklet unikke produkter, der har et ekstremt højt indhold af collagen, peptider og hyaluronsyre – og masser af fugt – og giver et synligt boost til huden. I startsættet (1.725 kr.) medfølger en Lipopeptide serum, der er et af de få produkter på markedet med Peptide i en form, der stimulerer dannelsen af kollagen. Og i forbindelse med rulning med Dermarolleren optages det langt bedre i huden.

dermaroller_startkit

Derudover findes der andre specialprodukter, som kan bruges nærmest så ofte, som økonomien tillader det. De er ikke billige, men virkningsfulde. Det nok vigtigste produkt – udover selve rullen – er Dermaroller™ Mask (999 kr. for 10 stk.), der er en intensiv maske med de bedste udgaver af peptider og hyaluronesyre på markedet. Hver maske, som vitterligt er en maske i tyndt silkeagtigt stof, er pakket individuelt ind og med en stor mængde serum, der trænger ind og reetablerer hudens fugtniveau og cellefornyelse. Har man plads i budgettet vil en maske om ugen gøre underværker på hudens kvalitet.

Dermaroller cool mask Dernæst findes der ampuller med en hyaluronsyre til hjemmebrug. Hyaluron suger fugt til sig som badesvampe i vand. Hyaluronsyren findes naturligt i huden og tabes efterhånden, som vi ældes, hvorved der opstår rynker. Det er også hyaluronsyre, der sprøjtes ind i huden som filler ved Restylane behandlinger. Med Dermaroller ampullerne får man et meget højt optag af hyaluronsyre i overhuden. Hyaluronsyren giver cellerne de bedste levevilkår og hudens overflade vil se meget mere spændstig ud.  Ampullerne (1.199 kr. for 30 stk.) bruges typisk som en kur 2-3 gange om året og kan bruges i ansigt, på hals, décolleté og hænder.

 Dermarolle ampuller

Det anbefales altid at få en professionel instruktion, før du går i gang med Dermaroller™. Når du er kommet i gang kan du evt. også vælge at supplere med professionelle behandlinger med længere nåle mod grove porer, dybere ar, rynker, strækmærker og hyperpigmentering.

Få nyt fra Voksenlivsstil løbende!
♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

   

10 kommentarer

  • maria vinther

    hej godt indlæg jeg vil lige forhøre mig hvor mange gange man kan bruge Dermarolleren før den skal skiftes ud? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      hej Maria,

      Tak, det glæder mig, at du kan bruge indlægget 🙂 Og tak for et godt spørgsmål.
      Dermarolleren holder ca. 3 måneder afhængigt af, hvor meget, du bruger den. Du kan mærke, når den bliver “sløv”, og så er det vigtigt at udskifte den, så den ikke skader huden.

      De bedste hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Hej. Det lyder interessant, og det er en fint resultat (ifølge billederne). Jeg ville høre, hvilken størrelse dermaroller du har brugt omkring øjnene? Hvor tykke var nålene?

      På forhånd tak for hjælpen 🙂
      Mvh Hanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Hanne,
      Jeg synes bestemt også, at der sker noget, når man gør en indsats med Dermarolleren.
      Jeg bruger den lille rulle til hjemmebrug med 0,20 mm. nåle. Det er vigtigt, at man ikke bruger for kraftige nåle og ødelægger huden.
      http://www.dermaroller.dk/hjemme-brug/home-care-dermaroller/

      Mange hilsner fra
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Hej, jeg har også købt en hvor lang tid tager det ca før ar er væk og rynker?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Nadia,

      Undskyld det sene svar – jeg havde misset dit spørgsmål.
      Efter 3-5 uger burde du kunne begynde at se resultater.

      Mange hilsner
      Jeanette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne M

    Hejsa.
    Du skriver at man ikke skal købe en billig en, som ikke er dokumenteret. Jeg har set på denne: https://perfect-body.dk/DermaRoller-mns
    Den koster 229 kr., hvilket jeg ikke synes er billigt, men det er da billigere end de 1700 kr. for det startsæt du linker til.
    Ved du om den Dermaroller til 229 er ægte og dokumenteret? Hvis den ikke er det, er det så sikkert at den er farlig at bruge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise J

      Hej Sanne,

      Jeg syntes også at 1700 kr. var aaaalt for meget for en dermaroller, så jeg købte den her i stedet: https://www.leluna.dk/eco-masters-dermaroller.html

      Det gjorde jeg efter anbefaling af min moster, som er dermatolog og sagde at der ikke var noget galt med den på trods af den billige pris – hun havde nemlig selv købt den og anbefaler den til hendes klienter😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sanna.

      Den du har set på perfect-body.dk til 229kr er den ægte vare, jeg har nemlig selv købt den og brugt den de sidste 2 måneder. Ingen klager herfra 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hej Sanne,

    Der er og har været nogle kopier på markedet, som kan være direkte skadende på huden, især hvis nålene er for tykke og i et for dårligt materiale.
    Jeg tør ikke vurdere den, du linker til, men det er desværre ikke den originale Dermaroller.

    Noget andet er selve produkterne, som jo også har en stor betydning for resultatet.

    Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du vælger meget tynde nåle til ansigtet.

    Mange hilsner
    Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt nyt til grillen og salaten