Genopbyg huden, mens du sover

Ny serie fra Dennis Knudsen til alle hudtyper – også til mændene og de unge

Alle, der er glade for Dennis Knudsens produkter, kan nu glæde sig over, at han netop har lanceret en helt ny hudplejeserie, Body & Face, som fra 1. marts har kunnet købes i Føtex.
Priserne er absolut rimelige, og serien er skabt ud fra et princip om enkelhed og om, at produkterne skal kunne bruges til alle hudtyper.

Jeg har haft fornøjelsen at teste nogle af de i alt 13 nye forskellige produkter til krop og ansigt. Princippet om, at produkterne skal kunne passe til alle, synes jeg afspejles godt i emballagen, som også burde tiltale mange mænd at have stående. I alt fald kunne min mand overraskende nemt lokkes til at prøve 24H Cremen (129 kr. for 50 ml.). Han synes, ligesom jeg, at cremen er god, men giver lidt i underkanten fugtmæssigt. Men det ville nok kunne afhjælpes langt hen ad vejen ved at supplere med den intensivt nærende natcreme (129 kr. for 50 ml.) eller serummen til 139 kr., der også findes i serien.

24h-cream-50ml

Bodylotionen (89 kr. for 250 ml.) synes jeg er let og lækker, og den trænger hurtigt ind i huden. Den findes også som creme eller olie, hvis man har brug for mere fugt til huden. Duften kan godt virke en anelse kraftig, men den nedtoner sig efter et kort øjeblik på huden.

body-lotion

Endelig prøvede jeg den sorte peel off maske (129 kr. for 100 ml.). Den er til kombineret/fedtet hud og beregnet på at fjerne og forebygge urenheder, så jeg er ikke lige i målgruppen. Men det var sjov at prøve den kulsorte maske, der trækkes af, når den er tør. Jeg kan i alt fald konstatere, at den tager godt fat. Der er da også en tilhørende After Mask Treatment (129 kr. for 100 ml.), der genfugter huden og desuden kan bruges som dagcreme.
Jeg overlod produkterne til min snart 16årige nevø for at høre hans vurdering. Og han var begejstret – “man kan virkelig mærke, at den tager fat. Cremen fugter på en lækker måde, hvor andre cremer kan få en til at føle sig lidt svampet”.

Så der er vitterligt noget for enhver i den nye Dennis Knudsen serie – også for mændene og de unge.

peel-off-mask-100ml

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Genopbyg huden, mens du sover