På søndag trækkes vinderen af den lækre Louise Kragh ring fra Shop4her.dk

Du kan stadig nå at vinde den fine forgyldte ring fra Louise Kragh. Ringen udloddes af Voksenlivsstil og Shop4Her og har en værdi af 550 kr.

Vinderen er nu udtrukket – stort tillykke til Anne-Marie. Tak til alle kommentarer om fine yndlingsting på Shop4her, som det har været en fornøjelse at læse.

Louise Kragh ring2

KLIK HER FOR AT GÅ TIL KONKURRENCEN!

Spændende nye dufte fra Laboratory Perfumes

Laboratory perfumes

De moderne parfumer med naturlige duftnoter, som fx Clean og Molecule, har nu fået selskab af en spændende serie fra engelske Laboratory Perfumes.

Duftene AmberSamphire og min personlige favorit Gorse, er alle inspireret af naturen. Vi taler blandt andet enebær, lavendel, citrus, basilikum, rosmarin, tornblad (som dufter af kokos).

Alle tre parfumer er rigtigt lækre og har en interessant moderne duft – og jeg er ellers kritisk med parfumer – og de udvikler sig, når de kommer på huden. De er ikke tunge, men har derimod nogle varme, lidt maskuline toner, og de er faktisk også unisex.

Designet af både flaske og emballage er der jo heller ikke noget i vejen med, og en flot gave ville de være. Fås i øvrigt også som duftlys, hvis du undrer dig over glasset på billedet.
Duftene koster 700 kr. hos Shop4her.dk.

Nyheder fra Mos Mosh

Heller ikke i 2014 kommer vi udenom T-shirts med motiver og tekst. De kan bruges som virkningsfuld kontrast til feminine nederdele og shorts og under jakker, hvor de giver et mere uhøjtideligt look end fx en skjorte.

Det danske mærke Mos Mosh har på kort tid fået stor succes med tøj, der er både råt og feminint med fokus på den gode pasform og små fine detaljer. De er super gode til cool basisting som netop t-shirts, jeans og jakker. Jeg har plukket tre favoritting ud blandt de nyheder, som lige nu rammer butikkerne. Det er gode og smarte basisting, som er super anvendelige hver for sig, men tilsammen også vil kunne udgøre et fantastisk sæt.

rose_jeans_2_small_

Lækre jeans med små sten og kobberfarvede nitter ved lommerne. Opsmøget kan tages ned, men prøv selv tricket med et par af dine jeans – et lille opsmøg kan hurtigt gøre et look mere råt og mindre damet. 999 kr. hos Agerfeld.dk

mos mosh t-shirtGrå t-shirt med print foran og fin detalje med et simili peacetegn i nakken. Lad den hænge løst for et lækkert, casual look. 399 kr.

mos mosh jakkeOg sidst, men ikke mindst, en super lækker marineblå klassisk blazer – cool til bl.a. jeans og et elegant alternativ til sort. 1.499 kr.

Nem og sund kartoffelporresuppe

Trænger du også til lidt at varme dig på her i vinterkulden? Hvad med en lækker kartoffelporresuppe, som oveni købet er et hurtigt, sundt og velsmagende måltid.
Man tænker ofte, at suppe er alt for besværligt at lave, men det kræver faktisk meget lidt. Især hvis man “snyder” og bruger en god færdig bouillon.

Porrekartoffelsuppe

Du skal bruge (til 4 personer)
2 store porrer
2 store bagekartofler (ca. 600 g.)
1 dl hvidvin
lidt timian – frisk eller tørret
4-5 kviste persille og et par laurbærblade
1 liter bouillon – hjemmekogt eller som alternativ økologisk Herbamare
evt. lidt citronsaft
salt/peber
bacontern til pynt

  • Rens porrerne grundigt og skær dem ud i ringe. Brug ikke for meget af det grønne, men gem lidt af det til fint udskåret pynt på suppen

  • Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Sautér dem sammen med porrerne i lidt olivenolie. Det skal ikke tage farve, men må gerne sauteres i ca. 10 minutter.

  • Krydr med lidt timian, salt og peber. Hold igen med saltet, da bouillonen typisk er salt.

  • Tilsæt hvidvinen og lad den dampe af i nogle minutter.

  • Bind persille og laurbærblade sammen med snor og kom det i suppen sammen med bouillonen.

  • Lad suppen simre en god halv times tid.

  • Fisk persillen og laurbærbladene op og blend suppen. Brug gerne en stavblender.

  • Smag til med salt og peber og evt. lidt citronsaft.

  • Pynt med tynde rå porreringe og ristede bacontern.

    Serveres med surdejsbrød, flutes eller rugbrødssnack (kan købes færdige hos bageren eller lav dem selv)

Masser af nederdele i 2014

Nederdele i alverdens faconer og længder dominerer den nye sæson. Korte, lange, pencilskirts, midi – og nu endelig også for alvor i A-facon, som jeg bare synes er så feminint. Det kan gøres både enormt elegant, men også en lille smule sjovt og anderledes alt efter, hvordan man styler dem.
Du kan sagtens allerede nu bruge nederdel sammen med varme strømpebukser, støvler og en stor sweater. En kort nederdel med et par flade støvler og en stor sweater giver et afslappet, men stadig lækkert og meget moderne, look. Til sommer kan det samme opnås med sneakers og en T-shirt eller tanktop.

Her er til inspiration nogle af de helt nye nederdele, der lige er landet i butikkerne. Jeg har selv lidt kig på denne nederdel fra italienske No. 21 hos Milium.dk. Den skal ses på, da den har et fint lille strut, som ikke kommer helt til sin ret her.

no21 nederdel

Mads Nørgaard har også et super fint bud på en klassisk a-facon nederdel peppet op med leopardmønster. Fås hos Frk.himmelblå.Nørgaard a-facon

Jeg er også nød til at fremhæve denne nye nederdel fra Heartmade. Den er ikke i a-facon, men helt exceptionel smuk. Fås hos fx Milium.dk. Der findes også en kjole i samme stof, som man godt kunne se sig selv i en sommeraften eller på stranden – man har vel lov at drømme her i vinterkulden.

heartmade nederdel

Til sidst må jeg sige, at jeg er meget draget af dette look med den klassiske vidde midinederdel. Stilen er i begyndt at dukke op på den røde løber, og det er bare så elegant, feminint og cool på samme tid. Måske man bare skulle leve sin indre prinsesse ud og kaste sig ud i det. Med denne model fra Asos kan det gøres for ca. 700 kr.
Asos midi
Med stiletter til den nye midi-længde får du et ultra feminint, klassisk og elegant look, som vil være perfekt til fest. Sæt den sammen med alt fra en tynd uldtrøje, til skjorte eller T-shirt. Også her kan du vælge flade sko til et mere bohemeagtigt look.

Older posts