Fryser jeg - ikke for sarte sjæle

Rodfrugtedeller – som tilbehør eller vegetarret

rodfrugtdeller 

Disse super lækre rodfrugtedeller – eller kartoffeldeller – er i virkeligheden en pommes rösti med forkogte kartofler. Dellerne er selvfølgelig lidt mere besværlige at lave end en normal gang kartofler, men til gengæld bliver du godt dækket ind med flere slags grøntsager i ét.

Server dem som tilbehør, fx til kylling som her, eller brug dem i stedet for kød sammen med en lækker salat.

Du skal bruge (til 18 stk.)
1 kg kartofler
ca. ½ kg rodfrugter (fx gulerod, persillerod, selleri eller pastinak)
1 æg
1-2 fed hvidløg
1 dl rasp
ca. 1 tsk salt
peberrodfrugtdeller2

  • Skræl kartoflerne og skær dem groft ud. Kog dem i letsaltet vand til de er akkurat møre
  • Riv de øvrige rå rodfrugter og bland dem med æg, rasp, hvidløg og krydderier
  • Du kan også vælge at tilsætte revet løg eller krydderier som fx timian eller rosmarin
  • Mos eller riv de kogte kartofler og bland det hele sammen

Form dellerne og steg dem til de er sprøde og brune ved middel til stærk varme. Det tager ca. 20-25  minutter. Krydr med lidt salt og peber under stegningen.

Tip! I stedet for at lave deller kan du lave retten i en bradepande eller et fad i ovnen. Sørg for, at den er godt smurt og bag den ved 180 grader til den er gylden og sprød på overfladen. Serveres i fadet eller skæres den ud i passende størrelser – som firkanter, trekanter eller måske endda stukket ud i den form, du ønsker.

   

1 kommentar

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fryser jeg - ikke for sarte sjæle