Drop den færdiglavede salsa

Skønne kyllingedeller med pinjekerner, persille og soltørrede tomater

kyllingedeller

Jeg synes, at kyllingefars er lidt undervurderet. Kyllingedeller kan være noget af det lækreste, og den lidt neutrale smag betyder, at du lave dem i nærmest et utal af varianter alt efter humør, smag, kreativitet og hvad køleskabet indeholder. Du får en sund, fedtfattig og velsmagende aftensmad. Server dellerne sammen med salat (prøv fx en frisk fennikelsalat til) og kartofler – eller kolde til et stykke rugbrød.

Kyllingedellerne kan lavet med et utal af friske og tørrede krydderurter og grøntsager, så lad fantasien råde. Her får du en af mine yndlingsvarianter.

Du skal bruge (til ca. 10 stk.)
400 gram hakket kylling
1 æg
1 håndfuld hakket persille
1-2 fed hakket hvidløg
1 lille hakket løg
½ dl. grofthakkede soltørrede tomater
½ dl letristede pinjekerner
ca. ½ rød chili
ca. 1½ tsk salt
friskkværnet peber
evt. 1 tsk. revet citronskal

Rør alle ingredienser sammen til farsen. Gem saltet til sidst, hvilket generelt er et godt tip til fars, da saltet gør farsen lidt sejere.

Steg dellerne på en panden med olie eller smør, eller en blanding af begge dele. Start med god varme, men skru derefter ret hurtigt ned til middelvarme, så dellerne forbliver saftige. Pas også på, at de ikke får for meget. Krydr med lidt salt og peber under stegningen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drop den færdiglavede salsa