Smagsfyldt Gazpacho - fantastisk sommerforret

Flot italiensk brød, der ikke slår fejl

 foccacia2

Ofte er det enkle og rustikke det mest lækre, og dette brød kræver hverken mange ingredienser eller meget arbejde. Og så lykkes det altid! Det kan serveres helt, i fine firkanter eller aflange skiver – uanset hvad, er det flot til ethvert bord, ikke mindst til sommerens buffeter eller grillretter. Det er også super fint til forretter eller fx den hjemmelavede gazpacho.

Det eneste, du skal bruge er:
25 g gær
½ l vand
800 g hvedemel
2 tsk salt
1 tsk sukker
olivenolie
Salt og evt. frisk eller tørret rosmarin

  • Opløs gæret i det lunkne vandfoccacia
  • Bland mel, sukker og salt og rør det i
  • Ælt dejen igennem, så den samler sig godt. Enten på et meldrysset bord – eller direkte i en stor skål.
  • Lad dejen hæve tildækket en times tid
  • Pensl en brandepande med olivenolie (her er brugt en brandepande på 25×35 cm.) Vær gerne generøs med olien, så får du en lækker sprød skorpe.
  • Hæld dejen over i bradepanden og pres det ud i siderne. Efterhæv i en halv times tid.
  • Tryk huller i dejen og pensl godt med olivenolie. Jeg foretrækker selv af hælde godt med olie på og fordele det med fingrene, mens jeg samtidig får glattet dejen lidt ekstra. Også her gælder det, at en god mængde olie giver en fantastisk lækker sprød skorpe.
  • Til sidst fordeler du et par spiseskefulde salt, gerne flagesalt, over brødet. Brug mere eller mindre salt efter behag, eller udeluk det helt. Du kan også pynte med nogle rosmaringrene, som jeg har gjort her, eller drysset hakket frisk eller tørret rosmarin udover brødet.
  • Bages ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Du kan også lave brødet større og tyndere eller mindre og tykkere. Det er også fint at lave et rundt brød i en springform. Hold øje med bagetiden afhængigt af tykkelsen.

Tip! Du kan prøve dig frem med hakket oliven eller soltørrede tomater i dejen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smagsfyldt Gazpacho - fantastisk sommerforret